Få et overblik over de 39 specialer med FADLs nye opdateret magasin
Du har 39 muligheder for at blive speciallæge, hvad skal du vælge?
I den opdaterede udgave har vi naturligvis også inkluderet det nyeste speciale – akutmedicin. Derudover har vi indhentet interviews fra alle danske hospitaler, som forhåbentlig kan være med til at du kan træffe et endnu mere velovervejet specialevalg.
Vi har forsøgt at tydeliggøre for medicinstuderende og yngre læger, hvad en karriere inden for et givet speciale indebærer mht. arbejdsopgaver og -pres, men også hvad der har motiveret lægerne til at vælge netop deres speciale og hvorfor de stadig brænder for det. Tal fra Sundhedsstyrelsen og Videreuddannelsessekretariaterne for 2017 er medtaget i statistikbokse for at give en ide om specialets størrelse og forskningsaktivitet hos lægerne før hoveduddannelsesansættelsen.
I slutningen af hvert interview ses en tidslinje med et eksempel på hvordan en hoveduddannelse kan forløbe og hvilke afdelinger man er forbi undervejs med udgangspunkt i den interviewede læge.
FADL har samlet alle specialer i ét hæfte, så du kan blive endnu klogere på, hvad de indebærer, før du skal træffe den endelige beslutning.
Med FADLs specialehæfte får du et indblik i speciallægernes hverdag, anbefalinger og oversigt over ansøgere og forløb pr. speciale.
Kig forbi FADL huset og få et eksemplar (gratis for FADL medlemmer).