FADL mener

På denne side kan du læse om FADLs holdninger til forskellige uddannelses- og sundhedspolitiske emner. Har du spørgsmål til teksterne, er du altid velkommen til at skrive til hf@fadl.dk.

Rygning er globalt den enkeltstående, største årsag til dødsfald der kunne undgås. WHO estimerer, at ca. 7 millioner mennesker dør direkte pga. tobaksforbrug. I Danmark skyldes 25% af alle dødsfald rygning. Derudover er tobak en hyppig medvirkende faktor til udvikling af hjerte-kar-sygdomme, kronisk lungesygdom, primære kræftsygdomme og diabetes, der globalt koster ca. 36 millioner mennesker livet om året. Sundhedsvæsenet bliver belastet af sygdomme der er direkte følge af tobaksrygning. WHO estimerer, at omkostningerne beløber sig på flere hundrede milliarder dollars. I Danmark har rygere og eks-rygere 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge om året og 150.000 ekstra indlæggelser årligt. Cirka 3 ud af 4 akutte indlæggelser på en intern medicinsk afdeling skyldes rygning. Rygning rammer socialt skævt og er den enkeltstående vigtigste faktor, som øger ulighed i sundhed. WHO estimerer at 95% af alle rygere begynder før de er 21 år. Der er evidens for den gavnlige effekt af tobaksafvending ved samtaleterapi og farmakologisk terapi.

Det globale tobaksforbrug vokser som følge af befolkningstilvækst, økonomisk fremgang i udviklingslande og marketing af tobaksfirmaer.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM TOBAKSRYGNING?

Lægestuderende har gode forudsætninger til at bidrage til debatten om rygning, da vi har faglig indsigt og qua vores alder er del af den befolkningsgruppe som bliver forsøgt påvirket af tobaks-markedsføring og anti-ryge-kampagner. I vores fremtidige virke som læger vil vi møde et utal af patienter, der som direkte konsekvens af deres tobaksforbrug har udviklet en eller flere behandlingskrævende sygdomme.

  1. WHO Report on the Global Tobacco Epidemic, 2017, Monitoring tobacco use and prevention policies. World Health Organization. Geneva, Switzerland.
  2. Sundhedsstyrelsen, 2018, Helbredsskader ved rygning, Sundhedsstyrelsen, Danmark.
  3. American association of public health physicians, 2018, AAPHP tobacco policy, USA

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for

  • Højere priser
    • Prisen på en pakke cigaretter skal mindst være 90 kr. og skal til enhver tid ligge blandt de 3 højeste priser en i global sammenligning.
    • Priser for andre tobaksprodukter, som tyggetobak, pibe, cigarer, cerutter eller vandpibe skal stige tilsvarende.
  • Lavere tilgængelighed
    • Tobak skal kun sælges af certificerede salgssteder. Certifikatet erhverves gennem en test hvor salgsstedet skal bevise, at de forstår anvendelsen af de gældende love på området. Salgsstederne kontrolleres uanmeldt af myndigheder. Certifikatet kan blive inddraget hvis salgsstedet ikke overholder gældende regler.
    • Forbyde menthol-, light- og andre misledende varebetegnelser og de tilhørende tobaksprodukter.
    • Forbyde alt salg af tobak i salgsautomater.
  • Mindre synlighed
    • Pakker på tobaksprodukter skal se helt ensartet ud. Designet må ikke indholde markedsføring.
    • Pakker på tobaksprodukter skal have klare advarsler printet på mindst 50% af overfladen. Disse advarsler skal rette sig især mod unge og mennesker/personer i fertil alder.
    • Skabe røgfrie uddannelsesinstitutioner.
    • Gøre det ulovligt at udsætte mindreårige for passiv rygning.
  • Rygestoptilbud
    • Sikre eksisterende rygestoptilbud igennem økonomisk prioritering.
    • Skabe incitamenter til at indgå i tobaksafvendingsforløb.
    • Søge inspiration i internationalt samarbejde.
    • Øge reklame for rygestoptilbud.
    • Målrette rygestop-kampagner til unge mennesker.
  • Mere forskning
    • Forskning om effekten af rygestart i forhold til alder mhp. at kunne tilpasse aldersgrænsen for tobakskøb til en alder hvor individer tager mindst mulig skade og kan træffe selvstændige valg.
    • Forskning i effektiv tobaksafvending.
    • Opfordre politikere til at respektere eksisterende evidens om tobaksrygning i politiske beslutninger.

FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for

  • Skabe røgfrie områder til FADL-arrangementer.
  • Skabe en røgfri arbejdsplads for medarbejdere og frivillige.
  • Søge samarbejdspartnere til at implementere FADL mener: Tobaksrygning.

FADL ratificerer

  • IFMSAs resolution TOBACCO CONTROL.
    • Resolution vises på hjemmesiden.
    • Resolutionens indhold bliver gjort til en del af vores aktiviteter og politik.

Dette dokument udløber den 28.09.2021.

FADL MENER

FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner der direkte berører lægestuderende forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk igennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.

For nyligt har regeringens Udvalg om bedre Universitetsuddannelser offentliggjort deres rapport, der indeholder en række anbefalinger til, hvordan udvalget vurderer at landets universitetsuddannelser kan styrkes.

I FADL mener vi i store træk, at udvalget kommer med en række fornuftige anbefalinger, herunder ift. måden hvorpå nye universitetsstuderendestuderende optages på. Dog mener udvalget også, at der er potentiale for, at de studerende kan yde mere på studiet, hvilket er en udmelding der bekymrer os, da vores egen trivselsundersøgelse peger på, at rigtig mange studerende er plaget af stress og anden mistrivsel.

Optagelse og frafald

Udvalget vurderer, at der er en sammenhæng mellem optagelsesform og frafald, da bedre optagelsesformer sikrer et bedre match mellem ansøgere og uddannelser. Denne analyse synes umiddelbart fornuftig, dog med det for øje, at frafaldet på medicinstudierne er relativt lavt i forvejen. Dette er dog ikke ens betydende med, at den bedste optagelsesform er fundet. Som fremtidig læge er den faglige ballast vigtig, men lægegerningen stiller også store krav til ens menneskelige egenskaber. I dag optages langt hovedparten af landets medicinstuderende på kvote 1 og dermed udelukkende baseret på karaktergennemsnit. Det samme gælder kvote 2, hvor der også tages udgangspunkt i karaktergennemsnit.

FADL mener, at et øget kvote 2 optag med optagelsestest, hvilket der arbejdes med på flere af landets universiteter, både vil kunne mindske det lille frafald der trods alt eksisterer blandt optagne på kvote 2, samt at denne optagelsesform vil kunne bidrage til at sikre en mere bred lægestand, hvilket vil være positivt.

På denne baggrund er vi enige i udvalgets anbefaling om at kigge nærmere på, hvordan optagelsessystemet kan forbedres og i at det er vigtigt med et grundigt forarbejde, da optagelsessystemet er komplekst og går på tværs af meget forskellige uddannelser.

Studieaktivitet og trivsel

I rapporten kommenteres der også på studieaktiviteten blandt landets universitetsstuderende. Udvalget skriver følgende: ”Undervisernes vurderinger kan være udtryk for, at der er et potentiale for, at de studerende kan yde mere på studiet”. Denne udtalelse finder vi bekymrende, da vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi undersøger studietrivslen blandt de medicinstuderende, tegner et billede af, at rigtig mange medicinstuderende lider af stress og anden mistrivsel.

I FADLs trivselsundersøgelse fra 2017 svarer over halvdelen af de medicinstuderende på landsplan, at de oplever psykiske problemer under deres studietid og herunder svarer 73%, at disse problemer relaterer sig til stress. Disse tal finder vi stærk bekymrende, hvorfor det også bekymrer os hvis det er udvalgets vurdering, at de medicinstuderende kan yde endnu mere end de allerede gør i dag.

Udvalget foreslår, at der i højere grad kan gøres brug af formativ feedback på landets universitetsuddannelser. Dette er et forslag, vi bakker op om. Dette fordi, at vi tror at mere formativ feedback både kan styrke læringen og trivslen blandt de medicinstuderende, da løbende feedback kan mindste presset i forbindelse med eksamener. I forlængelse af dette mener vi ligesom udvalget, at det er værd at undersøge, hvordan mere løbende bedømmelse af de studerende vil kunne styrke universitetsuddannelserne, dog med det udgangspunkt at den generelle studieintensitet ikke øges ved øget brug af løbende bedømmelse. Vi ser det dog også som noget positivt, at landets medicinuddannelser er opbygget forskelligt ift. om der undervises med udgangspunkt i semestre eller kortere intense blokke, da dette giver de studerende mulighed for at vælge studie efter hvilket læringsform, der passer bedst til den enkelte.

Forholdet mellem undervisning og forskning

I rapporten peger udvalget på, at der er en tendens til, at forskning prioriteres over undervisning. God undervisning tager udgangspunkt i god og opdateret forskning, men det er af stor vigtighed også at prioritere god undervisning. Af den grund er FADL positiv overfor udvalgets anbefaling om at styrke den pædagogiske kompetenceudvikling og derigennem kvaliteten af undervisningen og de studerendes læringsudbytte.

Afskaffelse af studienævnenes beslutningskompetencer

Udvalget anbefaler at studienævnene omdannes til udelukkende at være et rådgivende organ uden beslutningskompetencer. Dette begrunder udvalget med, at det er studielederen, i kraft af at være en del af ledelsen, der har ansvaret for kvaliteten af uddannelserne, og at det derfor bør være denne person, der besidder den øverste magt. Udvalget anbefaler endvidere, at studielederen i fremtiden skal udpeges af ledelsen fremfor studienævnet.

Disse anbefalinger mener FADL er en markant indskrænkning af studenterdemokratiet. I dag er der et godt samarbejde mellem de studerende og studieledelsen på de 4 lægeskoler, hvilket er med til at styrke uddannelseskvaliteten. FADL mener, at inddragelse af de studerende og studenterdemokrati er med til at sikre et godt studiemiljø, hvorfor FADL er meget kritiske overfor denne anbefaling.

Læs udvalgets rapport her
28/3-2018

Først Køge og nu Esbjerg. Udkanten vil have lægeuddannelse til deres hospitaler, for at komme lægemangel til livs. Lægestuderende skal flytte derhen, hvor færdiguddannede læger mangler. Tanken er, at de bliver hængende efter studiet. Ligger lægeuddannelsens fremtid i Udkantsdanmark?

Blandt lægestuderende og unge læger, er Esbjerg kendt for at levere god uddannelse. Med afsæt i dette, vil man oprette et kandidatspor i Esbjerg. Det betyder, at 30 lægestuderende fra kandidatuddannelsen i medicin i Odense skal flytte til Esbjerg og gennemføre deres uddannelse dér. De skal følge det samme pensum som deres kolleger i Odense og så alligevel ikke helt. For i Esbjerg skal den studerende ikke blot være gæst på hospitalet i få uger, som de plejer at være i praktikophold. De skal være en fast del af hospitalet og tilknyttet igennem længere perioder. Derudover er man i Esbjerg også begyndt at tænke lægestudiet som en helhed. Udover fokus på en god uddannelse, er der fokus på at etablere et levende studiemiljø, herunder planer om billige, centralt beliggende ungdomsboliger. Esbjergs tilbud om studieboliger er et tilbud, man ikke kan komme i nærheden af i mange af de andre studiebyer. Med rette har Esbjerg-modellen fået opbakning fra mange sider.

Dog er der nogle vigtige spørgsmål, der mangler at blive besvaret.

Ordningen skal være et frivilligt tilvalg. Men hvad hvis det ikke bliver muligt at fylde pladserne op? De studerende må aldrig tvinges til Esbjerg eller Køge, det ville ødelægge chancen for, at de frivilligt blev efterfølgende. Hvordan sikrer vi, at uddannelsens kvalitet på perifere hospitaler bliver lige så høj som på universiteterne?

Et højt fagligt niveau er nødvendigt, for lige meget om læger er uddannet fra København, Odense eller måske snart Esbjerg og Køge, må der ikke være forskel på det faglige niveau. Underviserne på kandidatuddannelsen er læger og det kan give anledning til bekymring for Esbjerg og Køge. For når der allerede nu mangler læger, kan det være svært at afsætte værdifulde lægers timer til studenterundervisning. Kortere forberedelse er følgen og kan føre til undervisning på et ringere niveau.

Alligevel har man fat i den lange ende, ved også at satse på lægeuddannelsen for at løse lægemangel. Esbjerg-modellen kan være skabelon for decentralisering med respekt for faggruppers behov og interesser. Lægeuddannelse i Udkantsdanmark kan blive til en succes. Det kræver blot de rigtige svar, på de sidste spørgsmål.

Af Claas Johannsen, formand for FADL og Linnea Gerdes, formand for Uddannelsespolitisk udvalg, FADL.

Ved rituel drengeomskæring fjernes sundt og funktionelt væv fra et umyndigt, raskt barn, og spørgsmålet om rituel drengeomskæring er derfor i sit udgangspunkt ikke et sundhedsspørgsmål. Spørgsmålet om, hvorvidt rituel drengeomskæring skal være lovligt eller ej, bliver i stedet et etisk spørgsmål og et spørgsmål om rettigheder. Derfor må læger og lægestuderende på lige fod med alle andre mennesker i samfundet tage stilling til, om det enkelte menneskes frihed til at være herre over egen krop skal vægtes højere end religiøse og kulturelle traditioner eller ej.

FADL mener, at det enkelte individ har ret til selv at tage beslutning om rituel omskæring, og at retten til en intakt krop bør være uafhængig af individets køn. Da piger allerede er sikret lovmæssig beskyttelse mod rituel omskæring i Danmark, bør drenge også sikres samme rettigheder.

FADL ønsker med denne resolution at udtrykke respekt for børns – både pigers og drenges – konventionssikrede ret til beskyttelse af deres kropslige integritet. Og vil appellere til, at læger og andre sundhedsprofessionelle tager aktivt stilling til, om man vil respektere børns og dermed også drenges konventionssikrede ret til en intakt krop ved at benytte sig af deres ret til at sige nej til at udføre rituel omskæring af drengebørn.

FADL vil gerne understrege, at vores holdning til rituel drengeomskæring hverken bunder i antisemitisme eller islamofobi. Mænd, der har nået myndighedsalderen, kan selv vælge at blive omskåret af religiøse eller kulturelle grunde, såfremt de måtte ønske dette.

FADLs holdning handler ikke om omskæring eller ej. Vores holdning er, at hvert enkelt individ selv skal have valget.

–  Kasper Gasbjerg, tidligere Formand for Foreningen af Danske Lægestuderende 

Mens FADL har et naturligt fokus på at sikre ordentlige lønforhold for medlemmerne, er sikringen af ordentlige arbejdsvilkår et lige så vigtigt indsatsområde, når overenskomsterne forhandles.

Det handler om længden og typen af de pauser man har ret til på vagt, samt regler om at man selvfølgelig ikke må sidde en otte timers nattevagt i et mørkt lokale.

De mest almindelige spørgsmål om rettigheder og pligter på vagt besvares individuelt ved henvendelse til hovedforeningens sekretariat.

Under fanen “Løn & arbejde” kan du læse mere om dine arbejdsvilkår som arbejdende lægestuderende.

FADL mener, at der bør gøres mere for at forbedre danskernes sundhed.

Vi går ind for en rationel sundhedspolitik, hvor vi i bred forstand støtter investeringer og prioriteringer, der fremmer folkesundheden i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for sin egen og sine nærmestes sundhed.

Organdonation

FADL mener, at organdonation skal være et aktivt fravalg for den enkelte. Det vil sige at alle danskere pr. definition skal indgå i ordningen, med mindre man eksplicit fravælger at være organdonor.
I forhold til pårørendes indflydelse på organdonation i en konkret situation skal hver enkelt have mulighed for at træffe følgende valg:

Den enkelte kan give sine pårørende retten til at beslutte, om der må ske donation.
Den enkelte kan give sine pårørende retten til at omstøde beslutning alt efter, hvad deres valg måtte være, hvis spørgsmålet om organdonation skulle blive reelt.
Den enkelte kan vælge at dennes pårørende ikke skal have medbestemmelse på hvad valget skal være.

Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet

FADL ser med bekymring på konstruktionen af den udvidede fritvalgsordning i det danske sundhedsvæsen.
FADL anser det som uforsvarligt, når det i stigende grad er politiske målsætninger og ikke lægefaglige vurderinger, der afgør hvornår patienter skal behandles. En udvidet fritvalgsordning efter blot en måned, vil sætte unødigt pres på sundhedsvæsenet for at iværksætte behandlingsforløb for mindre og ikke livstruende sygdomme, mens resourcer tages fra de patienter, der virkelig behøver en hurtig og målrettet indsats.
FADL mener samtidig, at der afsættes unødigt mange økonomiske resourcer til at gennemføre denne udvidede fritvalgsordning i privat regi, som i stedet kunne danne grundlag for et kvalitetsløft i det offentlige sygehusvæsen. Vi er ligeledes bekymrede for hvorledes denne omfordeling af ressourcer på langt sig vil underminere det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
Ordningen vil endvidere kunne skabe en uheldig favorisering af resourcestærke patienter, der er i stand til at udnytte ordningen, mens mindre stærke patienter ikke i samme grad vil være i stand til at gøre brug af det udvidede sygehusvalg.
FADL mener ligeledes at ordningen vil betyde, at der tabes uddannelseskapacitet for kommende sundhedspersonale i Danmark, da man må forvente, at en del erfarne læger vil flytte med over i privat regi, mens de der bliver tilbage ikke vil have tid til at undervise. Herved skabes igen grobund for en udhuling af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark.
FADL håber endeligt, at den nyligt indgåede aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter, kan dannen kimen for en grundlæggende ændring af fritvalgsordningen. Det skal ske for at sikre at det også i fremtiden bliver lægefaglige vurderinger, der ligger til grund for optimale patientforløb.

Kost & ernæring

Det er vigtigt at støtte børn, unge, voksne og ældre i at udvikle og sunde kostvaner. Derfor bør der på alle uddannelsesinstitutioner fra vuggestuer til universiteter foruden arbejdspladser være tilbud om frokostordninger med sund, billig, ernæringsrigtig mad. Fra vuggestue til og med folkeskole bør maden være gratis. Desuden bør der til pauserne forefindes billige og sunde mellemmåltider såsom frugt i stedet for sodavand, slik, chips og fastfood.
FADL ser med bekymring på tilsætning af vitaminer og mineraler til usunde madvarer såsom sodavand og slik, mhp. at få disse til at fremstå ernæringsmæssigt korrekte.
Prisen på sund mad bør nedsættes. I dag bliver frugt, grøntsager og fedtfattigt kød ofte sorteret fra pga. prisen. Et løsningsforslag er at indføre en afgift på fedt, ligesom der er på sukker, for at øge prisen på fedtholdige varer. Desuden bør der være nedsat moms på sunde madvarer herunder frugt og grønt.
Der skal på hospitaler være tilbud om appetitlig mad med udgangspunkt i den enkeltes appetitniveau og ernæringsmæssige behov. Dette bør også gælde for de offentlige madordninger der tilbydes ældre og andre, der ikke selv kan sørge for egen mad.

Motion

Lægeordineret motion, “motion på recept”, har vist sig effektivt og bør derfor bruges i meget videre omfang både for at forebygge udvikling af sygdomme hos udsatte og for at forhindre, at eksisterende sygdomstilstande forværres.
Der bør opfordres til mere motion i forbindelse med arbejde. Dette kunne gøres ved at større arbejdspladser indretter motionsrum til ansatte, ved at frivillige motionstilbud bygges ind i arbejdsdagen, eller ved at arbejdspladserne opfordrer ansatte til at træne i fritiden ved at tilbyde nedsat eller gratis medlemskab til motionscentre og idrætsklubber. Arbejdspladsernes tiltag for at forebygge sygdomme og øge de ansattes sundhed bør ikke være skattepligtige. Arbejdspladserne får endvidere gevinst ved at have sunde ansatte i form af færre sygedage, arbejdsglæde mv.
Der skal være mere fokus på motion i folkeskolen. Motion skal indgå i skemaet hver dag.
Der bør værre et større og billigere udbud af fritidsmotionsmuligheder for alle. Initiativer som ”Vi cykler til arbejde” og ”Jeg tager trappen” bør støttes og udvides.

Rusmidler, herunder alkohol

Der bør uden ventetid forefindes forskellige effektive afvænningstilbud og -programmer for de, der gerne vil ud af et misbrug. Finansiering af disse afvænningstilbud bør ske via sygesikringen.
Højere afgifter på alkohol og dermed højere pris på produkterne.
Der skal være kampagner, der illustrerer alkohols skadelige virkninger – både rettet mod forældre og unge.

Samfundet

Forebyggelse og sundhedsfremme bør inkorporeres i sundhedsvæsnet i meget større grad.
Der bør tænkes i nye strategier, hvor sundhed, herunder sund mad og motion, markedsføres på lige fod med andre produkter. I medier og i gadebilledet reklameres der for såvel spiritus som usund mad og drikkevarer. Dette bør begrænses, og markedsføring af disse produkter direkte mod børn og unge bør forbydes.

Øget forskningsindsats

Der bør sættes flere penge af til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme.

Uddannelse

Sundhedsfremme og forebyggelse bør indgå i den prægraduate lægevidenskabelige uddannelse med en betydelig højere vægtning end aktuelt er tilfældet. Undervisning bør inkludere ”den motiverende samtale” for, at fremtidens læger bliver bedre til at motivere patienterne til at leve et sundere liv samt til at rådgive og vejlede patienterne i  sundhedsfremme. Sundhedsfremme bør også udgøre en vigtig del af de øvrige  sundhedsfaglige uddannelser.

Der er mange behov, der skal tilgodeses, når optaget til lægestudiet skal fastlægges. Det er dog vigtigt, at optagesystemet er præget af gennemsigtighed og sikrer en fair behandling af alle ansøgere.

Antallet af lægestuderende skal svare til samfundets behov

Der er væsentligt flere, der ønsker at læse til læge, end der er studiepladser til. Derfor må der foregå en stor selektion af ansøgerne, hvilket skal ske gennem et retfærdigt optagelsessystem. Antallet af studie¬-pladser på lægestudiet skal årligt fastsættes af Uddannelses- og forskningsministeriet i samråd med Sundhedsstyrelsen, Læge¬foreningen, universite¬ter¬ne og FADL, således at der prognosticeres med, at antallet af læger skal svare til sam¬fun¬dets behov. Det skal til enhver tid tilstræbes, at der hverken er lægemangel eller overskud af læger. Dette bør gøres ud fra den nyeste lægeprognose udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. FADL stiller sig dog kritisk overfor beregningsmodellens validitet, da det er vist, at forskellige modeller giver milevidt forskellige resultater.

Samtidig skal der være sikkerhed for, at alle de optagne går en fremtid i møde, hvor der er sikret et adækvat antal hoveduddannelsesstillinger. Endvidere skal der være en tilbagevendende konkret vurdering af optagelsesantallet, hver gang der udkommer en ny lægeprognose.Besluttes det, at antallet af lægestuderende skal hæves, er det vigtigt, at man hele tiden har uddannelsens kvalitet i fokus, da der ved et øget optag er risiko for nedsat kvalitet.

Optagelsessystem

Basis for optagelse skal være et solidt fagligt grundlag fra den gymnasiale adgangsgivende uddannelse.

Alle ansøgere skal have haft fagene dansk (A-niveau), engelsk (B-niveau), matematik (A-niveau), fysik (B-niveau) og kemi (B-niveau) / bioteknologi (A-niveau) i deres adgangsgivende uddannelse – og ansøgeren skal have et gennemsnit på mindst 7 i disse fag eller have et karaktergennemsnit på mindst 7 for den samlede uddannelse.

P.t. er kvote 2-optaget i København, Aarhus og Aalborg 10%, hvilket er for lidt. Der er dog udsigter til at kvote 2-optaget i Aarhus vil blive hævet til 20%. I Odense optages halvdelen af de studerende via kvote 2. Der skal optages et større antal studerende via kvote 2 i de tre førstnævnte byer (end det nuværende) for at sikre en heterogen lægestand.Med heterogen lægestand forstås lægestuderende, der har forskellige sociale baggrunde, forskellige menneskelige egenskaber, forskellige faglige profiler og interesseområder og dermed i den sidste ende forskellige læger, der bedre reflekterer samfundets sammensætning.

Der bør oprettes ét nationalt optagelsessystem for kvote 2 med samme procedure gældende for alle kvote 2-ansøgere.

Optagelses¬systemet skal udgøre en helhedsvurdering af den enkelte ansøger og basere sig på følgende elementer i vilkårlig rækkefølge (inspireret af nuværende model i Odense):

• Det faglige grundlag (som nævnt ovenfor)

• Et struktureret interview – evt. suppleret med workshop

• En prøve

Optagelsessystemet (kvote 1 og kvote 2) skal som helhed søge at udvælge de personer, som vil blive de bedste læger og sammen danne den førnævnteheterogene faggruppe.

Hele optagelsesproceduren skal dokumenteres

Optagelsesproceduren skal dokumenteres for alle, og den enkelte ansøger til kvote 2-optag, der ikke er blevet optaget, bør på anmodning modtage en begrundelse herfor.

Fordeling af studiepladser

Hvert universitet har studerende ude i klinikophold på en række hospitaler i løbet af studiet. Antal studiepladser tilknyttet hvert enkelt universitet bør afspejle den kapacitet, hvormed hospitalerne er i stand til at have studerende i klinikophold. På den måde sikres en bedre geografisk fordeling samt tilhørsforhold for de lægestuderende og dermed også den senere lægestand.

Såfremt der er for mange studerende på klinikophold i forhold til den egentlige kapacitet på hospitalerne tilknyttet universitetet, bør studiepladser flyttes til universiteter med færre studerende pr. klinikrelevante hospitalsafdeling.Alternativt kan flere hospitaler tages i brug. I enkelte tilfælde kan klinikundervisningen muligvis konverteres til færdighedstræning.

Udover klinikpladserne skal de fysiske rammer på selve universitetet også medtages i vurderingen. Det er vigtigt, at der også her er plads til de studerende, da kvaliteten automatisk vil falde, hvis undervisningslokaler, læsepladser og auditorier bliver fyldt over deres kapacitet.

Den kliniske basisuddannelse (tidligere kaldet turnus) er et af FADLs store uddannelsespolitiske fokusområder.

FADL mener, det er afgørende, at:

  • Alle sikres en ensartet basisuddannelse, der kan danne grundlag for det videre forløb som læge
  • Adgangen til introstilling må ikke påvirkes af den kliniske basisuddannelses specialemæssige indhold
  • Man under denne basisuddannelse får den nødvendige støtte og undervisning.
  • Det skal ske med den størst mulige grad af selvbestemmelse, idet der bør bruges positive incitamenter til at tiltrække unge læger til de traditionelt mindre attraktive specialer og geografiske områder

Overgangen fra det prægraduate lægestudium til virket som læge i sundhedsvæsenet og den postgraduate videreuddannelse repræsenterer en væsentlig grænse for den unge læge. Med ét tildeles den enkelte læge ansvar og ledelsesopgaver, og der stilles krav om at indgå i et kollegialt og arbejdsmæssigt fællesskab.

Denne overgang nødvendiggør en uddannelsesperiode; den kliniske basisuddannelse. Her fungerer den unge læge under ansvar og fokuserer uddannelsesmæssigt på lægekultur, rutine mv., førend autorisation opnås, og den egentlige faglige videreuddannelse påbegyndes.

Uddannelse

Faglig bredde og kompetence læres på universitetsstudiet, og det er her den medicinske kandidat uddannes til basislæge. Kandidaten skal have de strengt medicinsk faglige grundkompetencer i alle dele af medicin, kirurgi og specialefag, der er nødvendige for at begynde sin egentlige speciallægeuddannelse. Ydermere skal den unge læge prægraduat have tilegnet sig evner, således at man er bekendt med og har opnået kompetencer inden for de 7 lægeroller.

Den kliniske basisuddannelse repræsenterer overgangen fra studium til arbejdsliv og den første del af den lægelige videreuddannelse. Den skal i modsætning til universitetsstudiet uddanne kandidaten på det lægekulturelle område.

Herudover er det målet er den unge læge opnår fortrolighed med kollegialitet, ansvar, kommunikation, ledelse, økonomi, administration samt relevante arbejdsmarkedsforhold.

Der skal være en målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, der udarbejdes under Sundhedsstyrelsens ansvar. Denne skal anvendes både direkte i undervisning og instruktion, og i evalueringen af både opholdet og den nye læge.

Faglig specialisering påbegyndes først efter endt klinisk basisuddannelse og foregår hverken som en del af universitetsstudiet eller af den kliniske basisuddannelse. Således bør det fastholdes, at uddannelsen skal skabe en basislæge. Det bør dog tilstræbes, at den studerende og unge læge får mulighed for at følge personlige faglige interesser. Sådanne valg må ikke have konsekvens for senere uddannelsesvalg, uagtet den i højt grad lodtrækningsdeterminerede forløbspakkes indhold. Den autoriserede læge skal have frit valg mht. uddannelsesstillinger og specialevalg.

Der bør snarest muligt indføres en fordelingsalgoritme, der optimerer fordelingen af KBU-forløb i forhold til den enkelte læges prioriteringer.

Den kliniske basisuddannelse skal indeholde uddannelse i sundhedsvæsenets primære og sekundære sektor. Idet det er væsentligt for den autoriserede læge at have indgående kendskab til alle dele af sundhedsvæsenets hovedområder, skal den kliniske basisuddannelse indeholde såvel ophold i almen praksis (primær sektor) som ophold på en hospitalsafdeling (sekundær sektor). De to sektorer repræsenterer så forskellige arbejdskulturer og kollegiale forhold, at begge bør have uddannelsesmæssig vægt. FADL mener, det er en fejl, at kun 80% skal i almen praksis under den kliniske basisuddannelse. Da det ikke er det strengt medicinsk faglige, der er det primære mål for opholdet, bør alle typer af afdelinger kunne opfylde uddannelsesmålene mht.  arbejdsgangen som læge.

Uddannelsesophold bør ske i to på hinanden følgende perioder af 6 måneder (12 måneder i alt). På denne tid bør basislægen kunne nå at indgå integreret i dagligdagen på afdelingen og danne sociale netværk.

Instruktion

De nye læger skal have en personlig tutor, der repræsenterer nærmeste rollemodel på næste uddannelsestrin. Tutoren, afdelingen og den nye læge er alle ansvarlige for, at introduktion, instruktion og undervisning gennemføres efter gældende målbeskrivelse.

Instruktion og undervisning er en del af den daglige rutine. Læger under klinisk basisuddannelse skal deltage i alle afdelingens former for lægeligt arbejde. Den nye læge skal på lige fod med læger i introduktionsstilling deltage i undervisning. Den løbende undervisning og instruktion skal være en naturlig del af den daglige arbejdsgang.

Arbejdstid bør koncentreres i dagtiden. Da der er størst mulighed for uddannelse og udmøntning af mesterlærens principper i dagtiden, bør mest mulig arbejdstid for læger under klinisk basisuddannelse placeres her.

Forudsætning

Kvaliteten af de kirurgiske og medicinske klinikophold på universitetet skal forbedres, hvis kvaliteten af KBU’en skal kunne opretholdes. Omlægningen og den tidsmæssige reducering af KBU’en burde aldrig have fundet sted, før disse kompetencer var sikret prægraduat.

Fordelingen af klinikophold både ift. geografisk lokation samt speciale bør optimeres, så man prægraduat stifter bekendtskab med flest mulige forskellige specialer samt specialiseringsgrader.

Evaluering

Efter endt klinisk basisuddannelse autoriseres lægen. Som autorisationsgivende myndighed har Sundhedsstyrelsen ansvaret for kvaliteten af den kliniske basisuddannelse. Dette ansvar er uddelegeret til de regionale videreuddannelsesråd og i sidste ende til afdelingen ved den undervisningsansvarlige.

Kvaliteten af den kliniske basisuddannelse skal sikres ved evaluering. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de gældende målsætninger for den kliniske basisuddannelse. Den undervisningsansvarlige tutor er ansvarlig for udmøntningen af evalueringen.

Kvaliteten af ansættelsesstedet skal sikresved tilsyn fra Sundhedsstyrelsen, der skal garantere, at de ansættende afdelinger lever op til krav og mål for den kliniske basisuddannelse. Dette uddelegeres i første omgang til den lokale sygehusledelse, der således har et direkte ansvar for uddannelsesforløbet.

Adgang og ansættelse

Alle medicinske kandidater skal have mulighed for klinisk basisuddannelse lige efter kandidateksamen. Der skal være fri og lige adgang for alle nyuddannede kandidater. Antallet af pladser bør således løbende afpasses efter universiteternes kandidatårgange. Der må ikke differentieres mellem kandidaterne ved fordeling men derimod på lige vilkår tilbydes basispladser til alle.

Der bør være mindst mulig tvang i forbindelse med valg af klinisk basisuddannelsesforløb. Geografisk fordeling bør ske efter personligt valg med udgangspunkt i positive incitamenter såsom forhold vedr. lokal løn, boligtilbud, børnepasnings-, uddannelses- og forskningsmuligheder m.m.

Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af lægeløfte skal der være direkte adgang til den kliniske basisuddannelse. I praksis kan således kun accepteres maksimalt tre måneders ventetid. Ansættelse skal følge almindeligt anerkendte regler for ansættelse. Den kliniske basisuddannelse skal være aflønnet efter de overenskomstmæssigt gældende forhold med personlig ret til lønforhandling.

UPU, september 2015

FADL mener, at klinikophold er determinerende for forberedelsen til at virke som læge efter kandidateksamen. På bachelordelen af lægeuddannelsen opbygges den teoretiske ramme, mens kandidatdelen hovedsageligt bør bestå af kliniske ophold. Det er her, de studerende opnår de kliniske færdigheder, der forventes, de besidder ved endt studie, og dermed bliver introduceret til virket som læge. Fordelingen af klinik bør ske ved en prioritering af de mulige afdelinger/forløb – både for at de studerende har medindflydelse på, hvilke afdelinger de kommer ud på, men også for at de studerende kommer på forskellige afdelinger gennem deres studietid. Det tilstræbes, hvor det er muligt, at den studerende oplever et universitetshospital samt et regionshospital. Det skal også tilstræbes, at der er variation i, om den studerende bliver sendt ud på en kirurgisk eller medicinsk afdeling. Læringskurven for de kliniske ophold stiger først efter en uge. Den første uge bruges til introduktion og til at skabe basis til selvstændigt virke i de kommende uger. De studerende bør, gennem den prægraduate uddannelse, have klinisk ophold af relevant varighed på følgende afdelinger:

  • En medicinsk afdeling
  • En kirurgisk afdeling
  • Psykiatrisk afdeling
  • Almen praksis
  • Pædiatrisk afdeling
  • Neurologisk/neurokirurgisk afdeling
  • Anæstesiologisk afdeling
  • Gynækologisk afdeling
  • Valgfri afdeling efter den studerendes ønske/interesse

Fordeling

De studerende bør ikke fordeles på klinikpladserne ved brug af lodtrækning. I stedet bør der tages højde for de studerendes prioriterede ønsker. Dette kan gøres ved brug af en matematisk algoritme, der tager højde for alle ønsker, således at den fordeling, hvor flest studerende bliver mest muligt tilfredse opnås.

Forberedelse

Studerende skal kun sendes ud på afdelinger, der har kapacitet til at modtage dem. De studerende skal før opholdet have tilsendt information om afdelingen, målbeskrivelse for opholdet samt et overblik over hvilke forventninger, afdelingen har til den studerende. Der bør fra afdelingens side udarbejdes et skema som fordeler de forskellige funktioner blandt de studerende på klinikophold (såsom modtagelse af patienter, ambulatorie og stuegang), hvorved de studerende bedst spredes og undgår kapacitetsproblemer. Det er endvidere essentielt, at afdelingens personale er informeret om selvsamme forventningsgrundlag. I planlægningen er det vigtigt, at de studerende i løbet af opholdet følger forskellige funktioner på afdelingen; der skal især fokuseres på funktioner, hvor aktiv deltagelse i arbejdet er muligt samt funktioner, de studerende skal varetage i begyndelsen af deres lægekarriere.

Opholdet

I selve læringssituationen skal de studerende stilles over for et ansvar, der passer til deres niveau. Når de studerende er i klinik på de tidlige semestre, skal ansvaret altså være begrænset. Studerende på kandidatdelen af uddannelsen skal have mulighed for mere selvstændigt arbejde. Således sikres, at de studerende, som nyuddannede læger, har en rimelig erfaring i dette. Indlæringen skal dog stadig foregå under supervision, og det er altid lægen, der har det endelige ansvar for patientbehandlingen. Det skal under klinikopholdet af afdelingen tilstræbes grundig undervisning af den lægestuderende i relevante situationer (eksempelvis ved bedside-undervisning, cases, journalføring etc.).

Evaluering

For at sikre kvaliteten af klinikopholdene skal de studerende tilknyttes en fast kontaktperson, der kan tage sig af spørgsmål og følge op på eventuelle problemer. Ligeledes skal det være klart for den studerende, under hvis ansvar den studerende handler hver dag. Der bør også være studenterevalueringer af afdelingerne, ligesom afdelingerne skal evaluere de enkelte studerende og sikre sig, at de studerende har tilegnet sig de påkrævede kompetencer. Det bør ikke være muligt at bestå et klinikophold, hvis den studerende ikke har tilegnet sig de påkrævede kompetencer.

UPU, september 2015

Sundhedsstyrelsen har via høringsbrev af d. 27. september 2019 bedt om input til det videre arbejde med dimensioneringsplanen for perioden 2021-2025. Foreningen af Danske Lægestuderende takker for invitationen til at bidrage i høringen og ønsker at sætte fokus på følgende punkter:

  • Se på dimensioneringen i sin helhed – fra universitetsstuderende til speciallæge
  • Sikre fordelingen af den lægelige arbejdskraft i hele landet
  • Forebygge mangel på speciallæger inden for de enkelte specialer

Dimensionering i sin helhed -fra universitetsstuderende til speciallæge

Antallet af studiepladser på landets lægestudier er vokset med 59% fra 2000 til 2018. Uddannelseskapaciteten på de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter og på hospitalerne er ikke vokset.
Heller ikke den økonomiske godtgørelse pr. lægestuderende til hospitaler og andre praktiksteder
er fulgt med den store stigning i antallet af lægestuderende. Optaget på lægestudiet er blevet
øget efter politiske beslutninger ad flere omgange i 2010’erne, som regel som en reaktion på speciallægemanglens konsekvenser og dennes mediedækning

Det koster flere hundredtusinder kroner at uddanne en cand.med. fra universitetet. Efter universitetet skal alle cand.med.’er gennemføre den kliniske basisuddannelse (KBU) for at opnå retten til
selvstændigt virke. Herefter følger introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger, inden en
læge er færdiguddannet speciallæge.

Foreningen af Danske Lægestuderendes udgangspunkt er, at dimensioneringen af den lægelige
videreuddannelse skal ses i sammenhæng med dimensioneringen af medicinstudiet. Deraf følger,
at antallet af udbudte stillinger i den lægelige videreuddannelse, som minimum, skal svare til antallet af færdiguddannede cand.med. fra universiteterne. Det er ikke hensigtsmæssigt at uddanne
læger til et arbejdsmarked, hvor man, ved at udbyde færre stillinger i den lægelige videreuddannelse, forsinker den enkelte i at blive speciallæge hurtigst muligt. Ligeledes vil et arbejdsmarked
med arbejdsløse læger være spild af samfundets ressourcer.

Blandt lægestuderende i dag er der en klar forventning og ønske om at blive speciallæge. Usikkerhed om lægers karrieremuligheder og trusler mod det frie valg af speciale og bopæl vil blive
opfattet særdeles negativt blandt de lægestuderende. Noget tyder på, at den nu afskaffede 6-års
regel har bidraget væsentligt til at øge stress og mistrivsel samt øget gennemførelsestider på
lægestudiet. Derfor skal der regnes med flere cand.med.’er, der udvandrer og gennemfører deres
lægelige videreuddannelse i udlandet, såfremt der ikke er nok stillinger i den lægelige videreuddannelse herhjemme.

Efterspørgslen efter sundhedsydelser bliver påvirket af et utal af faktorer, herunder den medicinsk-teknologiske udvikling og deraf følgende nye behandlingstilbud, ændringer i befolkningens demografi og ændringer i befolkningens viden, bevidsthed og individuelle holdning til givne sundhedsydelser. Herudover findes den økonomiske ramme, som udstikker grænserne for, hvilke ydelser sundhedsvæsenet kan tilbyde. Fremskrivninger af efterspørgslen, evt. støttet til fremskrivning
i befolkningstal, giver et meget upræcist bud på fremtidens efterspørgsel. Derfor bør Sundhedsstyrelsen udarbejde en efterspørgselsprognose, som den kendes fra f.eks. Norge. Dimensioneringen af medicinstudiet og den lægelige videreuddannelse bør kobles til en sådan efterspørgselsprognose.

Fordelingen af den lægelige arbejdskraft i hele landet

Der skal være frihed til at iværksætte lokalbaserede tiltag dér, hvor der er vanskeligheder med at
finde ansøgere til videreuddannelsesstillinger. Her bør der være mulighed for at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb og stillinger med mulighed for deltid, forskning m.m. Derudover kan man med fordel rykke videreuddannelsesstillinger til andre regioner, såfremt der er ansøgere og uddannelseskapacitet til stillingerne her. Dette mhp. at få uddannet de speciallæger,
hvor der i dag er mangel, i områder, hvor der er den fornødne uddannelseskapacitet.

Ydermere ser FADL det som fordelagtigt, at en region kan lave mindre justeringer i dimensioneringen af introduktions- og hoveduddannelsesstillinger, såfremt der ses et speciale, der på sigt, af f.eks. aldersmæssige årsager, kan komme i rekrutteringsproblemer. På den måde kan man handle med rettidig omhu ved at uddanne speciallæger, mens den rette uddannelseskapacitet er til stede.

Fordelingen af den lægelige arbejdskraft på de forskellige specialer

Igennem de seneste år er behandlingen blevet bedre og mere specialiseret. Det har bidraget til
højere gennemsnitslevealder, men også længere levetid med kronisk sygdom. Den stigende andel
af ældre og kronisk syge betyder desværre også, at flere lider af konkurrerende sygdomme. Der
er derfor behov for, i stigende grad, at rumme disse borgere i sundhedsvæsenet. I FADL mener vi,
at dette gøres mest hensigtsmæssigt tæt på borgeren, hvorfor der er behov for flere almen-medicinere til at løfte denne opgave. Imidlertid vil nogle af disse multisyge være for komplekse til
almen praksis. Derfor forventer vi også at se et stigende behov for f.eks. geriatere, der netop er
specialister i multisyge og ældre. FADL foreslår oprettelsen af et nyt speciale i palliativ medicin.
Når multisyge, smerteplagede borgere ikke har udsigt til helbredelse, bør sundhedsvæsenet være
i stand til at sørge for en respektfuld afsked. Da antallet af disse borgere vil vokse jf. de demografiske prognoser og den medicinsk-teknologiske udvikling, vil der opstå et større behov for palliative spidskompetencer.

Udover en forandring i befolkningssammensætningen på baggrund af bedre behandlingsmuligheder og forbedret levestandard, vil klimaforandringerne forventeligt give en ændring i de sygdomsmønstre, vi ser i dag. Stigende temperaturer vil give fremmede vira og bakterier bedre vækstbetingelser i Danmark. Det øger risikoen for flere infektionssygdomme. Derfor kunne man med fordel
allerede nu begynde uddannelsen af flere speciallæger inden for infektionsmedicin, men også de
parakliniske fag som mikrobiologi, så vi i højere grad bliver rustet til at forebygge, diagnosticere
og behandle disse sygdomme.

Yderligere er det relevant at geare sundhedsvæsenet til at favne det stigende antal borgere, herunder ikke mindst børn og unge, som oplever mistrivsel, stress, angst og depression. Disse borgere
bør have adgang til udredning og behandling tæt på. Derfor bør der uddannes flere psykiatere og
børne- og ungdomspsykiatere. Der bør ligeledes oprettes flere ydernumre for disse specialer, så
flere speciallæger kan arbejde i praksis.

Et vigtigt redskab til at komme de mange usikkerheder til livs kunne være en mere fleksibel lægelig
videreuddannelse. FADL ser meget positivt på bedre muligheder for specialeskift i løbet af karrieren. Der bør ligeledes være fokus på meritering af kompetencer hos den enkelte læge. Allerede uddannede speciallæger bør lettere kunne skifte over i et andet speciale, hvis der af forskellige
årsager ikke er det samme behov for det speciale, de oprindeligt er uddannet i. Det ville være
fordelagtigt både i en samfundsøkonomisk henseende, men også helt praktisk for sundhedsvæsenet; på den måde vil man kunne mobilisere den tilstedeværende arbejdskraft og udnytte de kompetencer, der allerede er erhvervet. Yderligere vil den stadig accelererende teknologiske og medicinske viden kræve en mere omstillingsparat lægestand, der kan varetage forskellige opgaver igennem et helt lægeliv.

Foreningen af Danske Lægestuderende ser frem til det videre arbejde med dimensioneringen af den lægelige videreuddannelse og står gerne til rådighed for et kommissoriearbejde.

Alkoholafhængighed er et stort folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Alkoholafhængighed er underdiagnosticeret og underbehandlet, og over 2/3 af de patienter, som har modtaget behandling for alkoholafhængighed, vil falde tilbage til misbruget inden for det første år.

Cirka 20% af alle danskere over 16 år drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler; over 500.000 har et skadeligt forbrug, og cirka 140.000 menes at være direkte afhængige af alkohol.
Danske unge drikker mere og er mere rus-orienterede end unge i andre europæiske lande.

Alkoholoverforbrug kan føre til en lang række følgesygdomme – herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel-skelet-sygdomme, fosterpåvirkning samt en øget risiko for at komme ud for en ulykke. Den øgede sygelighed og ulykkesrate medfører forkortet levetid, og det anslås således, at mindst 3.000 dødsfald i Danmark hvert år har alkohol som primær eller medvirkende årsag.

Behandlingen for alkoholafhængighed i Danmark består aktuelt hovedsageligt af samtaleforløb i kombination med Antabus® (disulfiram). Antabus reducerer antallet af dage, hvor der drikkes og mængden af indtaget alkohol, men øger ikke afholdenheden på længere sigt. Flere andre stoffer er godkendt til behandling af alkoholafhængighed f.eks. Adepend® (naltrexon), Selincro® ( nalmefen) og Campral® (acamprosat), men de har kun begrænset virkning på alkoholindtaget sammenlignet med placebo.

(Wittchen HU, Jacobi F, Rehm J, et al. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. Eur Neuropsychopharmacol. 2011;21:655-679., Anton RF, O’Malley SS, Ciraulo DA, et al. Combined Pharmacotherapies and Behavioral Interventions for Alcohol Dependence. JAMA. 2006;295(17):2003.)
(Schuckit MA. Alcohol-use disorders. Lancet. 2009;373:492-501.)
(Kohn, R., Saxena S, Levav I SB. The treatment gap in mental health care. Bull World Health Organ. 2004;82(11)).
(Gottlieb Hansen AB, Hvidtfeldt UA, Grønbaek M, et al. The number of persons with alcohol problems in the Danish population. Scand J Public Health. 2011;39:128-136).

(Sundhedsstyrelsen. ALKOHOLSTATISTIK 2015)

(Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.)

(Lingford-Hughes AR, Welch S, Nutt DJ. Evidence-Based Guidelines for the Pharmacological Management of Substance Misuse, Addiction and Comorbidity: Recommendations from the British Association for Psychopharmacology. J Psychopharmacol. 2004;18(3):293-335.)
(Snyder JL, Bowers TG. The efficacy of acamprosate and naltrexone in the treatment of alcohol dependence: a relative benefits analysis of randomized controlled trials. Am J Drug Alcohol Abuse. 2008;34(4):449-461)
(Vidensråd for forebyggelse, 2019, FAKTAARK: UNGES ALKOHOLKULTUR – ET BIDRAG TIL DEBATTEN)

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM ALKOHOL?

Alkohol er indirekte eller direkte årsag til sygdom, som kan forebygges. Alkoholafhængighed er en folkesygdom, som er kendetegnet ved, at ganske få procent af de berørte mennesker er i behandling på trods af, at der findes behandlingsmuligheder af acceptabel kvalitet. Alkoholafhængighed er derudover en svært stigmatiseret sygdom, hvilket yderligere forværrer vilkår for de berørte mennesker. Misbrugsbehandling for alkohol varierer kommunerne imellem og er ikke direkte sammenhængende med f.eks. somatiske og psykiatriske sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen. 

I vores rolle som kommende læger ligger rollen som sundhedsfremmer. Derfor bør FADL have en holdning til alkohol i samfundet, og hvordan det rekordhøje alkoholforbrug hos de danske unge kan reduceres, alkoholafhængighed, og hvordan følgesygdomme heraf kan forebygges.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for

  • En aftabuisering af alkoholafhængighed
    • Kampagner målrettet befolkningen
  • Højere priser på alkohol
    • Mindstepris pr. genstand på 5 kr. i butikker og på beværtninger.
    • Yderligere beskatning på alkoholiske drikkevarer, der i deres smag eller udseende er særligt målrettet børn og unge.
    • Forbud mod tilbud på alkohol (ligesom cigaretter).
  • Hæve aldersgrænsen for køb af alle alkoholiske drikkevarer til 18 år
  • Alkohol skal kun sælges af certificerede salgssteder. Certifikatet erhverves gennem en test, hvor salgsstedet skal bevise, at de forstår de gældende love på området. Salgsstederne kontrolleres uanmeldt af myndigheder. Certifikatet kan blive inddraget, hvis salgsstedet ikke overholder gældende regler.
  • Indføre et totalt reklameforbud for alkoholiske drikkevarer.
  • Bedre behandling for alkoholafhængighed
    • Behandling af alkoholafhængighed skal foregå i regionalt regi og være sammenhængende med andre regionale sundhedsydelser 
    • Behandlingen skal være evidensbaseret 
    • Behandlingen skal gennemføres af uddannet, sundhedsfagligt personale

FADL vil selv gøre en forskel ved at arbejde for:

  • Alkoholfrie alternativer omkring lægestudiet
    • Afholde og støtte studiestartsforløb, intro- og rusture hvor der altid er et alkoholfrit alternativ.
    • Dele gode erfaringer på tværs af studiebyer omkring aktiviteter uden alkohol.
    • Støtte eksisterende eller nye studentersociale aktiviteter, der ikke har et omdrejningspunkt i fester og dermed alkohol.
  • Tilbud for lægestuderende, der har vanskeligheder pga. alkohol.

Sundhedsvæsenet følger i takt med udviklingen i samfundet, og digitalisering kommer tættere på vores hverdag. Digitalisering af sundhedsvæsenet har muliggjort nem tilgang og udveksling af helbredsoplysninger på patienter med mere effektivitet til følge, men dette udfordrer også patientsikkerheden. Digitalisering af sundhedsvæsenet åbner op for behandling i geografisk udfordrede områder, men man risikerer hermed at gå på kompromis med kvaliteten i læge-patient-forholdet. 

For at skabe en positiv udvikling er det nødvendigt at inddrage sundhedsvæsenets aktører, fordi digitaliseringen skaber stor forandring på individniveau. Da digitaliseringen er kommet for at blive, ønsker FADL at være med til at præge udviklingen, så vi kan sikre en positiv udvikling for vores kommende patienter ved at sikre gode arbejdsforhold i sundhedsvæsenet og mulighed for faglig udfoldelse i den digitaliserede verden.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET?

FADL skal have en holdning til ensretning på det digitale område, der muliggør effektiv, nem og intuitiv udveksling af helbredsdata på tværs af regionsgrænser, fordi Danmark med strukturreformen på mange punkter er blevet til én enhed, hvor patienter – for at få behandling af høj medicinsk standard – til tider skal behandles i flere regioner. Alligevel har man ikke gjort Danmark til én digital enhed, og det kan således være ineffektivt og svært at tilgå relevante oplysninger behandlingssteder imellem. 

FADL skal have en holdning til, hvordan man sikrer, at brugerne af sundhedsvæsenets IT-løsninger inddrages i beslutninger vedrørende deres implementering, og hvordan man sikrer, at brugerne uddannes bedst hertil. Hvis vi skal udnytte potentialet, er det nødvendigt, at alle sundhedsvæsenets personalegrupper sideløbende med indførelse af nye IT-løsninger uddannes heri. 

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:

  • Forstå og anvende digitalisering som et middel til et mere åbent, frit og gennemskueligt system for sundhedspersonale og patienter, og ikke at opfatte digitalisering som et mål i sig selv.” 
    • Digitalisering skal ske gradvist under inddragelse af både patienter og sundhedsprofessionelle under hensyntagen til et bevaret tillidsbaseret patient-behandler-forhold.
  • Afgørelser om konkrete løsninger træffes efter rådgivning fra tekniske eksperter blandt dem, der kommer til at bruge og vedligeholde systemerne til hverdag. Strategiske beslutninger om digitalisering træffes på politisk niveau.
  • Indførelse af et fælles elektronisk system til patientjournaler, der sikrer nem og gennemskuelig adgang til oplysninger om behandlinger i hele landet efter en national høringsproces af alle berørte faggrupper. 
    • Kontakte kandidaterne til regionsrådene inden næste regionsrådsvalg og spørge, hvad de mener på dette punkt, hvorefter besvarelserne publiceres på fadl.dk og grupperes efter deres holdninger.
  • Ændring af Sundhedslovens § 42 d, så lægestuderende kan få lovmæssig hjemmel til under uddannelsen i en begrænset periode at følge op på en behandling ved at tilgå journaloplysninger på tidligere patienter, fordi det giver mulighed for at bruge det digitale som læring til samfundets gavn.
  • Sikre at adgang til borgeres sundhedsoplysninger skal modsvares af sikkerhedsmekanismer, der teknisk forhindrer uretmæssige opslag uden at bidrage til unødvendig mistænkeliggørelse af sundhedspersonale. 
    • Sikkerhed og tillid kan kombineres, og FADL vil gerne bidrage til konkrete løsningsforslag. 
  • Styrke åbenhed, så alle borgere får mulighed for automatisk aktindsigt i egne journaloplysninger – herunder billeder, målinger og andet, der ikke for nuværende kan findes på de eksisterende borgerrettede systemer. Dette vil overflødiggøre bureaukratiet med skriftlig aktindsigt til gavn for både patienter og personale.

Hvert år investeres flere millioner kroner i oplysningskampagner med sundhedsfremmende formål. Nogle af disse kampagner har en bestemt sygdom eller et symptom som fokus, mens andre fokuserer på bestemte handlinger. En stor del af kampagnerne målrettes børn og unge i et forsøg på at oplyse om og fremme de sunde valg tidligt i livet. Kampagnerne har til formål at oplyse om sund adfærd, sætte fokus på det sunde valg og skabe debat om emnet. Udover kampagnerne målrettet de unge er sundhed også en del af undervisningen i folkeskolen, hvor skolerne ved lov har pligt til at inddrage sundhed i en lang række fag foruden temauger med særligt fokus på sundhed.

I de seneste år er sundhedsdebatten blevet forandret. Flere meningsdannere og influencere opfordrer til behandlinger uden medicinsk indikation eller evidensgrundlag gennem sponsorerede konkurrencer, skjulte reklamer og deltagelse i debatter. Det har stor negativ effekt på borgernes, ikke mindst børn og unges, sundhedsadfærd. 

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM FOLKEOPLYSNING OM SUNDHED?

Oplysningskampagner er en af de lettest tilgængelige metoder til primær forebyggelse for mange mennesker, men det koster også mange penge, og effekten er meget omdiskuteret. Vi som lægestuderende kan være med til at bygge bro, da vi mere eller mindre passer aldersmæssigt med målgruppen samtidigt med, at vores faglige viden kan hjælpe i vurderingen af, hvilke kampagner der er vigtigst at investere i. Desuden har vi som fremtidens læger en interesse i at forbedre folkesundheden og forebygge sygdom.

Men vores opgave stopper ikke ved kampagnerne. I takt med den stigende digitalisering, meningsdannernes indtog i sundhedsdebatten og stadigt voksende marked for alternativ behandling er læge-patient-relationen blevet svækket og truet af mistillid. Det er derfor vigtigt, at fremtidens læger er med til at modernisere oplysningskampagner.

(Berlingske Tidende, 2004, Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne)

(Sundhedsstyrelsen, 2004, Viden og evidens i forebyggelsen)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:

  • Øge og forbedre undervisning om sundhed i Folkeskolen
    • Folkeskolen skal sikre undervisning i:
      • Førstehjælp og genoplivning
      • Mental sundhed: herunder redskaber til håndtering af krænkelse og sexisme
      • Seksuel sundhed herunder seksuelt overførte sygdomme
      • Organdonation
      • Sundhedsbegrebet: Sundhedsvæsenet og andre veje til sundhed
      • Sundhedsfremme herunder kost, motion, tobak, rusmidler og alkohol
    • Såfremt der ikke findes de rette undervisningskompetencer i skolerne, kan man med fordel støtte op om og sikre ressourcerne til brugen af diverse frivillige grupper, der tilbyder undervisning i de nævnte emner
  • Lave simple oplysningskampagner
    • Let forståelige og med klare instruktioner og anbefalinger til modtageren
    • Benytte kanaler, formater og stilarter, der svarer til kampagneaktivitet hos samtidens meningsdannere og influencere
    • Aktivt modarbejde fake news i sundhedsdebatten igennem kampagner
  • Skabe fokus på alternativ behandling og evidens
    • Reklamer i det offentlige rum, som kommunikerer udokumenterede påstande om gavnlige sundhedseffekter for behandlinger uden medicinsk indikation skal forbydes.
    • Der skal tales åbent om patienters brug af alternativ behandling, så det ikke bliver et tabu, der potentielt kan skade læge-patient-relationen og i værste fald patienterne.

FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at 

  • Støtte op om frivillige foreninger, der udøver folkeoplysende arbejde med et sundhedsformål. 

Det nære sundhedsvæsen er essentielt for et velfungerende sundhedssystem. De alment praktiserende læger, de kommunale og regionale sundhedstilbud og visse speciallægepraksisser udgør tilsammen primærsektoren. Det er her langt størstedelen af kontakter mellem borger og sundhedsvæsen sker. En stærk primærsektor kan forebygge potentielle sygdomme, men også intervenere og motivere patienterne mere sufficient, end de højt specialiserede sygehuse formår. En styrkelse af almen praksis og speciallægepraksis er ydermere nødvendig, når flere danskere i fremtiden bliver ramt af kronisk sygdom. 

Den almen praktiserende læges opgave er at visitere patienterne, så kun patienter med behov for højt specialiseret behandling henvises til de dyrere hospitalsfunktioner. Den praktiserende læge fungerer ydermere som en sundhedskoordinator med det store overblik over den enkelte patients forløb hos forskellige, specialiserede sygehusafdelinger. 

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN?

I takt med en ændret befolkningssammensætning ændres også behovet for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Som fremtidens læger har vi en interesse i at påvirke det sundhedsvæsen, vi lige om lidt skal være en del af. Det nære sundhedsvæsen forventes at spille en større og mere afgørende rolle i fremtiden, hvor antallet af ældre og kronikere vil stige. En styrkelse af det nære sundhedsvæsen skal sikre, at det resterende sundhedssystem kan følge med efterspørgslen fra befolkningen. Det nære sundhedsvæsen vil for mange lægestuderende være en kommende arbejdsplads og er i realiteten også mange studerendes arbejdsplads i forvejen, og skal man foretage gennemgribende forandringer i det nære sundhedsvæsen, er det essentielt, at man lytter til os, der skal være centrum i det nære sundhedsvæsen i mange år fremad.

(Dagens Medicin, 2009, Primærsektoren er sundhedsvæsenets grundsten)

(Sveriges kommuner och Regioner, 2019, Digital vårdcentral sparar tid för både läkare och patient, Region Dalarna)

(Politiken, 2019, Praktiserende læger slutter årelang strid: »Ikke alt 1813 gør er dårligt«)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for

  • Kortere afstand fra patient til læge
    • Oprettelse af flere hoveduddannelses- og introduktionsstillinger i almen medicin 
      • Uddannelsesstillingerne bør oprettes i de dele af landet, hvor der er den fornødne uddannelseskapacitet.
      • Oprettelse af flere uddannelsesstillinger må ikke ske på bekostning af kvaliteten af uddannelsen, i stedet bør man tilføre flere ressourcer til tutorlæger såfremt dette er nødvendigt. 
    • Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes
    • Oprettelse af flere ydernummer for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for
  • Organisationsformen af almen praksis skal være tidssvarende
    • Flere sundhedshuse med flere almen medicinske læger under samme tag.
    • Bevare mulighederne for at eje egen praksis og danne kompagni- og samarbejdspraksis.
    • Regionsklinikker og licensklinikker kan være med til at dække behov i det nære sundhedsvæsen og give lægerne mulighed for ansættelse uden det organisatoriske ansvar, men udelukkende med fokus på patienterne og de lægefaglige opgaver.
  • Ressourcer til modernisering af infrastrukturen i det nære sundhedsvæsen.
  • Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes.
  • Oprettelse af flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for. 
  • Kommunernes arbejde med forebyggelse og rehabilitering skal styrkes 
    • Ensrette tilbud til rehabilitering i kommunerne
    • Indføre minimumskrav til rehabilitering
    • Styrke forebyggelsestilbud målrettet socialt udsatte 
  • Stille midler til rådighed for, at lægestuderende i højere grad kan komme i kliniske praktikophold i almen praksis
  • Ansættelse af flere lægestuderende i almen praksis

FADL beslutter at samarbejde med de lægefaglige organisationer om

  •  at lave en overenskomst for de medicinstuderende, der er ansat i almen praksis og speciallægepraksis

FADL beslutter at samarbejde med universiteterne om at 

  • Eksponere lægestuderende for almen praksis tidligt på uddannelsen, så arbejdsgange og den brede faglige forståelse introduceres fra start. 
    • Kliniske praktikophold i almen praksis i starten og slutningen af lægestudiet
  • Skabe rammer for lægestuderende, så de har mulighed for at arbejde ved siden af deres studie i f.eks. almen praksis

Selvom Danmark ligger under gennemsnittet for antibiotikaforbruget blandt europæiske lande målt på definerede daglige doser (8. laveste blandt 25 lande i 2015), er der stadig behov for en indsats inden for området. Infektioner, der kan blive modstandsdygtige over for al behandling, eller skal behandles med antimikrobielle lægemidler, der giver væsentlige bivirkninger, øger mortalitet og morbiditet i befolkningen. Dette er i sig selv uønskeligt. Desuden har antimikrobiel resistens store implikationer for økonomien – både på kort og lang sigt. Ifølge en rapport fra Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme har infektioner i EU kostet 1,5 milliarder euro årligt i årene 2010 til 2014, hvilket vil stige ved udviklingen af behandlingsresistente patogener. Denne udvikling faciliteres af dårlig hygiejne, manglende non-farmakologiske profylaktiske tiltag og den store rejseaktivitet i EU. På lang sigt er der en risiko for en væsentlig samfundsøkonomisk påvirkning pga. bl.a. mindre arbejdsudbud og fødevareforsyning førende til et fald i global BNP på mellem 1,1 og 3,8 pct. ved forskellige økonomiske simulationer foretaget af Verdensbankgruppen som led i rapporten Drug-resistant infections – a Threat to Our Economic Future.

Rationel antimikrobiel terapi er et begreb, der bygger videre på begrebet rationel farmakoterapi defineret af det daværende Institut for Rationel Farmakoterapi og handler om en behandlingstilgang, der tager hensyn til at reducere udviklingen af resistente organismer ved at behandle målrettet, kortest tid muligt og at vælge lægemidler, der har mindst risiko for udviklingen af resistens. Dette er nødvendigt, hvis man i fremtiden vil undgå infektioner, der er svære at behandle, enten fordi man bliver nødt til at vælge lægemidler med alvorlige bivirkninger, eller i værste fald fordi ingen lægemidler længere virker. Der foreligger allerede en national handlingsplan ved Sundhedsstyrelsen (National Handlingsplan for en Reduktion af Antibiotikaforbruget frem mod 2020), som har udpeget adskillige håndgribelige mål – herunder nationale borgerrettede kampagner og en løbende opdatering af antimikrobielle retningslinjer. 

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM INFEKTIONER, SMITTESPREDNING OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA?

Foruden behovet for rationel antimikrobiel terapi er der fortsat stadig behov for et stort fokus på hygiejne på hospitaler og sundhedsinstitutioner for at mindske overførslen af hospitalserhvervede infektioner. Dette udgør en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen og har stor betydning for udviklingen af behandlingsresistente bakterier. Derfor vil FADL støtte op om statens, regionernes og fagselskabernes initiativer og retningslinjer for hygiejne, isolation og brug af antimikrobielle midler.

Vi har stor tiltro til det hårde arbejde, som lægges i emnet fra centrale organisationer, men fordi FADL er en studenterdreven organisation, ser vi et potentiale i FADL til at kunne komme med nye vinkler til oplysningskampagner over for almenbefolkningen for vigtigheden af rationel antimikrobiel terapi, der vil skabe en større forståelse for og dermed effekt af en mere restriktiv politik for antimikrobielle midler. Vi ser også adskillige frivilligt drevne studentergrupper, der engagerer sig i undervisning af almenbefolkningen, der vidner om, at medicinstuderende kan være et potentielt bindeled mellem bl.a. faglige selskaber og eksempelvis folkeskoler til at fremme vores fælles mål om bekæmpelse af behandlingsresistente patogener ved øget forståelse for rationel antimikrobiel terapi og opretholdelse af hospitalshygiejne.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:

  • Læne os op ad faglige organisationers evidensbaserede anbefalinger om brug af vacciner og rationel antibiotikaterapi.
  • Indgå i et større internationalt samarbejde omkring sundhedspolitiske spørgsmål, som kan fremme folkesundheden. Åbne grænser, handel og stor rejseaktivitet i den globaliserede virkelighed faciliterer en direkte international udveksling af resistente patogener mellem mennesker og ikke mindst fra landbruget. Derfor støtter FADL indførelsen af
    • fælleseuropæiske regler for begrænsning af internethandel med receptpligtig medicin – herunder antimikrobielle midler.
    • fælleseuropæiske tiltag, der vil styrke flokimmuniteten.
  • Bakke op om den stærke evidens bag vacciners positive effekt. Selvom få individer kan opleve uhensigtsmæssige bivirkninger, er der stadigvæk et uindfriet potentiale i at udrydde flere sygdomme, sådan som kopper er blevet det i 1980.
    • FADL tager skarpt afstand fra udokumenterede påstande i den nuværende anti-vaccinations-diskurs og tilskynder til, at diskussionen skal være mere evidensbaseret.
    • FADL tager afstand fra tvangsvaccinationer, men opfordrer i stedet til oplysning om fordelene ved at blive vaccineret og følge det danske vaccinationsprogram
  • Støtte en tidlig undervisningsindsats, der kan være med til at øge befolkningens forståelse for infektioner og kan hjælpe med at opnå en mere rationel antimikrobiel terapi
    • Undervisningen i principperne for antimikrobiel behandling og vaccinationer gøres mere eksplicit i folkeskolelæreruddannelsen og derefter i f.eks. biologiundervisningen i folkeskolen. 
    • Fremme dette mål i samarbejde med organisationer, der allerede har forbindelse til folkeskolen, eksempelvis ved brug af lægestuderende i undervisningen herom.

Vores sundhedssystem har til formål at sikre, at alle patienter har såvel let som lige adgang til behandling af høj kvalitet. Desårsag er det også vigtigt, at der er en optimal lægedækning.
Dog er der udfordringer med at rekruttere læger til store dele af Danmark og visse specialer – for tiden primært almen medicin og psykiatri. De tiltag, der skal sikre en bedre lægedækning i hele landet, er et fælles ansvar. Staten, regionerne, kommunerne og de lægefaglige organisationer imellem.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM LÆGEDÆKNING OG REKRUTTERING TIL UDKANTSDANMARK?

Aktuelt er der ikke lige adgang til lægehjælp. Desårsag blev der i 2016 nedsat et lægedækningsudvalg, som, i deres rapport fra 2017, påpeger vigtigheden af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Iflg. tænketanken Cevea, som har skitseret, hvilke områder der er lægedækningstruede pba. tal fra PLO, er der tale om, at lidt over hver femte kommune i landet som helhed er lægedækningstruet – 35% af disse kommuner befinder sig i Region Nordjylland og andre 30% i Region Sjælland.

Men det tager lang tid at uddanne læger. FADL er stærk modstander af indførelsen af en egentlig tjenestepligt og brug af tvang som løsning på lægemanglen. Først og fremmest er det et spørgsmål om patientsikkerhed. Ej heller har det sin ret, at nyuddannede KBU-læger uden supervision skal erstatte speciallæger i almen medicin 1:1; det er en uholdbar situation for patienterne og kan medføre et langtrukkent forløb. Kvaliteten på patienternes behandling må ikke kompromitteres.

I føromtalte rapport har lægedækningsudvalget som løsning på problemet foreslået bl.a. øget udbud af lægestuderende i yderområderne og bedre mulighed for klinikophold og studiejobs i almen praksis for de lægestuderende, hvilket også bidrager til udvikling af et velfunderet kendskab til multisyge patienter, som er nødvendigt på grund af en stigning i antallet af denne patienttype taget i betragtning. Problemet er stort på den korte bane, hvorfor det er vigtigt at finde løsninger her. Lægeprognosen 2018-2040 forudser, at der vil være mellem 40 og 45.000 læger i 2040, mod omkring 23.000 i 2017. Derfor må det forventes, at lægedækning på sigt er et problem, der løser sig selv.

(REGERINGENS LÆGEDÆKNINGSUDVALG, 2017, LÆGEDÆKNING I HELE DANMARK)
(Cevea, 2017, Velfærdens Danmarkskort | Lægedækningstruede områder)
(Berlingske Tidende, 2019, Lægestuderende tror på flere læger ad frivillighedens vej)
(FADL, 2019, Fremtidens Læger)
(Lægeprognose 2018-2040)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:

  • Satse på attraktive, lokale løsninger for at tiltrække og fastholde læger
    • Sammenhængende uddannelsesforløb
    • Stillinger med deltid i klinik og deltid med forskning
    • Tilbud om andre efter- og videreuddannelsestilbud
    • Lokale lønaftaler der kan forøge det økonomiske incitament.
  • Ændret fordeling af KBU forløb
    • En matematisk algoritme baseret på lægernes egne ønsker, som kan skabe større motivation og tilfredshed
  • Fokus på lægestuderendes kliniske praktikophold langt fra universitetet
    • Decentral lægeuddannelse, f.eks. kandidatsporene i Esbjerg og Køge, kan på sigt være med til at afhjælpe manglen på læger i områder langt fra universiteterne.
    • Alle lægestuderende skal fortsat have mulighed for at komme i klinikophold på perifert beliggende sygehuse og i almen praksis
      • Ressourcerne til at muliggøre klinikophold i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for universiteterne og må ikke være en ekstraudgift, der forringer resten af uddannelsen.
      • Ressourcer for at gennemføre klinisk undervisning såvel som klinisk studenterforskning i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for afdelinger, undervisere og studerende.
  • Gode rammer for kliniske praktikophold på perifert beliggende sygehuse
    • Universitetet skal have ressourcer til at refundere de lægestuderendes rejseudgifter, der måtte være i forbindelse med klinikophold på et perifert beliggende hospital og almen praksis.

FADL beslutter at påvirke de regionale arbejdsgivere til at gøre en positiv forskel ved at

  • Ansætte flere lægestuderende på perifert beliggende hospitaler
  • Oprette flere sundhedshuse, som giver mulighed for faglig fordybelse, diskussioner og peer-peer-kritik, der er nødvendig for fortsat høj kvalitet af medicinfaglig viden.
    • Med understøttelse af udviklingen af flere af disse vægtes også tværfagligheden og det kollegiale fællesskab, som vores generation efterspørger, og som udgør et vigtigt aspekt i rekrutteringen og fastholdelse af læger i et givent område.

Ressourcerne til sundhedsvæsenet er begrænsede. På trods af, at skiftende regeringer lover, at kvaliteten i sundhedsvæsenet skal forblive på et højt niveau, gør de stigende sundhedsudgifter til medicin og en aldrende befolkning med flere kroniske sygdomme, at midlerne til den enkelte patient falder og dermed også kvaliteten. Dette kommer til udtryk ved lavere normeringer på afdelinger, flere hurtige udskrivelser og en, fra patienternes side, følelse af, at der ikke er tid nok til dem.
Priser til medicin er specielt stigende for hospitalsmedicin, da dette er et område med mange nye, dyre præparater. Præparaterne har typisk en høj pris, da de er tiltænkt en lille patientgruppe, hvormed deres potentielle kundegruppe er lille.
Den fortsat aldrende befolkning vil leve længere med deres sygdomme i takt med, at behandlingerne bliver bedre. Dette medfører ligeledes en øget udgift til pleje og behandling.
Aktuelt deles betalingen for den dyre medicin mellem staten, regionerne og afdelingen selv. For at finde de nødvendige midler til medicinen medfører dette ofte en individuel prioritering mellem patienterne samt en afdelings-intern prioritering af midler, som tit går ud over personalenormeringen.

(Danske regioner, Medicin, Prioritering: https://www.regioner.dk/sundhed/medicin/prioritering)

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PRIORITERING AF MEDICIN I SUNDHEDSVÆSENET?

Sundhedsfagligt personale risikrer at blive sparet væk ved besparelsesrunder blandt andet som følge af øgede medicinudgifter. Færre kolleger betyder, at presset på resten af personalet vokser. Dette fører til flere sygedage, mere stress på arbejdet, et ringere arbejdsmiljø og flere opsigelser. Besparelser i personalebudgettet, som led i finansiering af dyre lægemidler, kan, især for observationskrævende patienter som f.eks. på intensiv- og intermediærafdelinger, betyde risiko for forsinket opdagelse af akut forværring. Dette kan øge risikoen for komplikationer og i værste fald øget mortalitet på afdelingerne. Senere fører dette til længere ventetider og forringet behandling med risiko for flere, potentielt, fatale fejl. Idet afdelingsledelsen står med ben i begge lejre; både personalepleje og medicinudgifter, opstår en uhensigtsmæssig interessekonflikt.

(Griffiths P et all. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26861934 )

(Hver 7. nyuddannede sygeplejerske går ned med stress, DSR, 2018, https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hver-7-nyuddannede-sygeplejerske-gaar-ned-med-stress)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for at

  • Medicinrådet skal have større indflydelse, når der skal tages endelig beslutning om indkøb af medicin.
    • Beslutningen skal fortsat tages på baggrund af QALY (kvalitetsjusterede leveår) – dog med fortsat brug af alvorligheds- og forsigtighedsbegrebet ved patientgrupper, hvor QALY ikke skønnes at være det mest optimale mål.
  • Medicinrådet skal arbejde fuldt transparent ved at
    • Fremhæve interessekonflikter i konkrete sager
    • Håndhæve armslængdeprincippet
  • Skabe rammer, der forhindrer situationer, hvor læger bliver pålagt et uholdbart ansvar i prioriteringen – f.eks at vurdere økonomien af en patients behandling op imod behandlingen af andre patienter.
  • Danmark skal tage en aktiv rolle i at arbejde for transparens gennem FN og EU
  • Danmark skal arbejde for, at medicin, der bliver udviklet med offentlige midler skal prissættes forsvarligt ved at gøre det til et krav, når universiteterne sælger deres patenter.
  • Danmark skal støtte de-linkage initiativer, der modarbejder monopoler, som forhindrer lige adgang til livsvigtig medicin som CEPI, GARDP og MPP.
  • Personhistorier og populisme skal ikke have indflydelse på beslutningen om indkøb og tilgængelighed af medicin i Danmark.
  • Lave oplysningskampagner til befolkningen om konsekvenserne af de høje medicinpriser.
  • Lægestuderende og yngre læger skal under uddannelse undervises og oplæres i principper omkring medicinprioritering og valg af behandling.

FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for at:

  • Deltage i debatten om prioritering af medicin i sundhedsvæsenet for at skabe mere oplysning om emnet i befolkningen.

Psykiatri er et lægevidenskabeligt speciale, der beskæftiger sig med diagnostik, forekomst, forløb og årsagsforhold, forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme hos voksne. Børne- og ungdomspsykiatri er et andet lægeligt speciale, der står voksenpsykiatrien nær, men som har en anden målgruppe. Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige symptomer, som i betydelig grad påvirker helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne.
Behandlingen af psykiske lidelser sker ved anvendelse af biologiske, psykologiske og sociale metoder. Behandling af psykiske lidelser er kendetegnet ved en tværfaglig indsats med deltagelse af en række andre faggrupper end psykiatere, især sygeplejersker, plejere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Den psykiatriske behandling i Danmark er organiseret i forskellige sektorer. Der er her tale om primærsektoren med de praktiserende læger, praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, samt specialpsykolog, sekundærsektoren med psykiatriske hospitaler, distriktspsykiatriske centre og ambulatorier og tertiærsektoren med socialpsykiatriske bosteder og misbrugsbehandlingscentre.
Psykiatriske patienter er nogle af de allermest sårbare i det danske samfund. Psykiatrien er underfinansieret og har kæmpet med at rekruttere tilstrækkeligt med læger.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PSYKIATRI?

Psykiske sygdomme er hyppige. De forekommer hos hver 6. borger i Danmark. Psykisk sygdom rammer socialt skævt. F.eks. er hyppigheden for en kronisk depression fordoblet hos de mennesker, der højst har gennemført en ungdomsuddannelse. I de laveste indkomstgrupper er hyppigheden for kroniske depressioner fordoblet sammenlignet med mennesker i de højeste indkomstgrupper.

Psykisk sygdoms konsekvens på individet og samfundet
Dødeligheden er fordoblet blandt de mennesker i Danmark, der er ramt af psykisk sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Middellevetiden for mennesker med psykisk sygdom er ca. 10 år kortere for mænd og 7 år kortere for kvinder. Psykiatriske sygdomme har en særlig tung omkostningsbyrde for den enkelte, de pårørende og for samfundet. Den enkelte patient med f.eks. skizofreni har således direkte og indirekte omkostninger pga. sygdommen, som er ca. 325.000 kr./år højere end en rask person. Ægtefæller til patienter med f.eks. skizofreni udgør omkostninger på ca. 160.000 kr./år i direkte og indirekte omkostninger.

På nationalt plan betyder dette at 5,4% af det danske BNP går til udgifter direkte og indirekte relateret til psykisk sygdom. Det svarer til ca. 117 milliarder kr./år. Danmark ligger dermed nr. 1 i EU og klart over gennemsnittet på 4,1% af BNP.

Håndtering af psykisk sygdom i samfundet
Psykisk sygdom er af politisk lavere prioriteret end somatisk sygdom. Således bruger man i det danske sundhedsvæsen tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge.
Fra 2021 skal alle KBU-forløb bestå af 6 mdr. i almen praksis og 6 mdr. på medicinsk eller kirurgisk afdeling. Psykiatrien vil dermed reelt miste sin plads i den fælles grunduddannelse for de danske læger, da KBU’en skal bestå af et kroniker-forløb (almen praksis for >95%) og et akut forløb, som bør være medicinsk eller kirurgisk. Det er i dag vanskeligt at rekruttere læger til psykiatrien. Ud af 72 opslåede hoveduddannelsesstillinger i 2019 er kun 53 besat.

OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris
Plana-Ripoll et al, 2019: A comprehensive analysis of mortality-related health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based cohort study
Hall, Schizophrenia Bulletin, 2019: Societal Costs of Schizophrenia in Denmark: A Nationwide Matched Controlled Study of Patients and Spouses Before and After Initial Diagnosis
Hvidberg, 2016, A framework for identifying disease burden and estimating health-related quality of life and prevalence rates for 199 medically defined chronic conditions
Rapport fra Regeringens Lægedækningsudvalg, 2017, “Lægedækning i hele Danmark”
Sundhedsstyrelsen, 2020, Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for

  • Flere ressourcer til psykiatrien
    • Psykiatriens økonomiske grundlag skal ikke være afhængig af politisk velvilje til at tilføre ekstra-midler.
  • Den rigtige anvendelse af ressourcerne i psykiatrien
    • Speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri skal ikke bruge deres tid på at løse opgaver, som kan klares af andre.
    • Lægestuderende bør i højere grad inddrages til at løfte opgaver gennem ansættelser i psykiatrien. De lægestuderende kan bl.a. aflaste sygeplejeteamet ved at være fast vagt hos nogle af de sygeste patienter eller aflaste lægegruppen ved at skrive journaler, gå stuegang osv.
  • Større fokus på børn og unges psykiske helbred
  • Styrke tilbud for pårørende til mennesker med psykiatrisk sygdom.
  • Ressourcer og rammer, der gør det muligt at reducere tvangen i psykiatrien, eksempelvis gennem mere personale på afdelingerne og økonomi til bl.a motions- og sanserum.
  • Flere tilbud til psykiatriske patienter i det primære sundhedsvæsen
    • Flere praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, så det stigende antal patienter med angst og moderate depressioner kan modtage behandling hurtigere og ikke belaster hospitalspsykiatrien.
    • Styrke psykiatriske kompetencer i almen praksis og forbedre muligheden for psykiatrisk sparring for almen medicinere.
    • Tilbuddene ifm. sektorovergange bør styrkes, således at patienterne kommer ud til tryggere rammer. Dette bør foregå som et tværfagligt samarbejde, således at patienterne får den hjælp de har brug for.
    • Give læger friere rammer for henvisning til gratis psykologhjælp for borgere med dårlig mental sundhed og lettere psykiske problemer.
  • Bedre forhold for patienter på socialpsykiatriske bosteder
    • Større fokus på somatisk sygdom blandt folk på socialpsykiatriske bosteder.
    • Økonomisk løft af de socialpsykiatriske bosteder.
    • Fast tilknytning af læger til socialpsykiatriske bosteder i hele landet.
    • Opkvalificering af det fast tilknyttede personale på bosteder i hele landet.
    • Tættere samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri, især med hensyn til sektorovergange.
  • Bedre behandling af patienter med dobbeltdiagnoser (psykiatrisk diagnose og alkohol-/stofmisbrug).
    • Misbrugsbehandlingen skal varetages som en del af den regionale behandlingspsykiatri og ikke i kommunalt regi.
    • Der er brug for én strømlinet, evidensbaseret tilgang til misbrugsbehandling, som går hånd i hånd med de andre psykiatriske behandlingstilbud.
    • Som del af denne behandling skal patienter også have mulighed for at blive understøttet ift. de sociale og arbejdsrelaterede opgaver, der varetages i kommunerne.
  • Bedre akut psykiatrisk hjælp præhospitalt.
    • Etablering af udegående psykiatriske akutteams
  • Styrket forskning i psykiatrien
    • Afsæt flere midler til forskning i psykiatriske sygdomme og deres behandlinger.
    • Skabe bedre muligheder for stillinger for læger i psykiatrien, der kan kombinere klinisk arbejde med forskning.

FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for

  • Bedre klinikophold i psykiatrien
    • Sikre at alle landets lægestuderende møder psykiatrien og psykiatriske patienter i alle aldersgrupper som en del af deres lægeuddannelse.
    • Samarbejde med universiteter og hospitalsafdelinger om forbedring af psykiatriske klinikophold.
    • Give lægestuderende mulighed for at varetage en fast funktion i f.eks. et studenter-ambulatorie under klinikophold.

FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for

  • Flere lægestuderende i studierelevant arbejde i psykiatrien
    • Markedsføre arbejdet i psykiatrien som sygeplejevikar og lægevikar over for de lægestuderende.
    • Samarbejde med FADL Københavns Vagtbureau og de regionale vikarformidlere i Syddannmark, Midtjylland og Nordjylland om at uddanne flere lægestuderende til studierelevant arbejde i psykiatrien. Herunder også en forbedring og ensretning af psykiatrimodulerne i sygeplejevikarkurset på tværs af landet.
    • Samarbejde med FADL Københavns Vagtbureau og de regionale vikarformidlere i Syddannmark, Midtjylland og Nordjylland om at markedsføre lægestuderende som en brugbar ressource over for psykiatriske afdelinger på en mere proaktiv måde.

Patientsikkerhed er et vigtigt og fundamentalt begreb i Danmarks sundhedsvæsen; patientens sikkerhed er en vigtig del af overvejelsen i alle behandlingsbeslutninger og er noget, der bør inddrages i alle konsultationer med patienter, inden behandling udøves, og det er noget, vi altid bør have in mente. Enhver læge ønsker det bedste for deres patient, og derfor kan frygten for at fejle være stor. Dette kan resultere i unødvendigt lange journaler, adskillige ekstra undersøgelser som rygdækning, hvilket er økonomisk belastende og munder ud i adskillige lægeårsværk for at kunne føle sig sikker i sit arbejde.

I Styrelsen for Patientsikkerheds årsrapport opgøres antallet af utilsigtede hændelser. Der var i 2018 opgjort 195.173 hændelser; et tal, der i 2012 var 155.000, hvilket kan føre til en række spørgsmål.
Laver vi flere fejl i dag end tidligere? Er vi blevet bedre til at rapportere fejl, eller er patienter blevet bedre til at gøre opmærksom på fejl? Hvor sker fejlene henne? Fra administrativ side, fordi lægerne har for travlt? Benytter vi os af de uundgåelige fejl på en rigtig og lærerig måde?

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PATIENTSIKKERHED OG FRYGTEN FOR FEJL?

Fejlkultur: Som kommende læger er det vigtigt ikke at skulle frygte ens fremtidige arbejdsliv. Sikkerhed for patienter skal og vil altid være af højeste prioritet for os, men håndteringen af fejl skal foregå på en ordentlig måde. Når der ses national retsforfølgelse af en læge, som det blev set i Svendborg-sagen, er det ikke længere meningsgivende. Fejl skal absolut forsøges at holdes til et minimum, men vi må samtidig stå fast som faggruppe på, at det desværre kan ske. Når det utilsigtede sker, er det derfor også vigtigt, at det kan tages op på en ordentlig måde, så der kan læres af det. Nul-fejl-kulturen skal droppes, så vi tør snakke om vore fejl – uden at skulle frygte for at udskældes offentligt.

Økonomien: I en audit foretaget af ‘Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense’ fastslås det, at der ved mere end hver tiende konsultation blev udøvet defensiv medicin. Til spørgsmålet herom var defensiv medicin defineret som “handlinger, der strider imod lægens faglighed, men som foretages på grund af krav og pres”. Dette vidner altså om, at der foretages en masse undersøgelser og ekstra arbejde udelukkende med det formål at gøre patienter tilfredse eller at beskytte sig selv. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at dette koster sundhedsvæsenet mange penge; penge, der med stor sandsynlighed kunne bruges på anden vis, til større gavn for patienterne.

Travlhed: I dagens Danmark bliver det ofte nævnt, at der mangler hænder og penge i sundhedsvæsenet. Sammenholdes de to ovenstående punkter, lader det til, at vi står i en paradoksal situation. Frygten for at fejle fører til mere dokumentering og flere undersøgelser; begge går ud over patienterne og lægerne, da der bruges for meget tid og for mange penge på rygdækning; penge og tid, der kunne give bedre patientforløb og mere tid til lægeligt arbejde.

(Sullivan, www.policymed.com, 2018, Defensive Medicine Adds $45 Billion to the Cost of Healthcare)
(TV2, 2019, Læger må aflyse operationer på grund af personalemangel)
(Altinget, 2019, Sygeplejersker: Mangel på sygeplejersker er en tikkende bombe under velfærden)
(Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, 2019, Audit om Defensiv medicin i almen praksis)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for

  • Et sundhedsvæsen hvor patientsikkerheden og lægens retssikkerhed ikke er hinandens modsætninger, men støtter op om hinanden.

FADL beslutter at samarbejde med patientforeninger og sundhedsorganisationer om

  • Et sundhedsvæsen hvor mængden af fejl mindskes og hvor de fejl, der sker, bliver håndteret med konstruktiv kritisk med henblik på at højne fagligheden
    • Hvis der sker overlagte handlinger eller grov forsømmelse med skadelige konsekvenser for patienten, skal disse selvfølgelig forfølges i det retslige system.
    • Hvis der sker utilsigtede hændelser, bør dette ikke være anledning til retsforfølgelse, men afsæt til læring.
    • Der skal sørges for støtte til patienter med følger efter lægefejl i form af hjælp til håndtering af eventuel klagesag og støtte til de konkrete følger, både psykiske og somatiske.

FADL beslutter at samarbejde med universiteterne om

  • At undervisningen i sundhedsjura og patientsikkerhed udvikles for at sikre, at alle kommende læger kender til deres rettigheder, muligheder og pligter, samt sikre viden om korrekt håndtering af utilsigtede hændelser. Desuden skal der skabes gode muligheder for at vedligeholde denne viden gennem ens videre lægeliv, til gavn for både patienter og lægen selv.
  • At sætte yderligere fokus på vigtigheden af supervision implementeret i de kliniske ophold for de studerende, således de studerende har mulighed for at dygtiggøre sig i trygge rammer.
  • At give de lægestuderende redskaber til at italesætte, kommunikere om og lære af fejl i klinikken og på den måde gøre op med nulfejlskulturen. Dette med en forventning om, at de studerende tager redskaberne med i det videre lægeliv.

FADL beslutter at samarbejde med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Studerende for kvalitet og patientsikkerhed om

  • Udbredelse af viden omkring patientsikkerhed de lægestuderende imellem
  • Vise, hvilken betydning og nødvendighed patientsikkerhed har for den enkelte lægestuderende og patient.