Klinik i udlandet

Hvis du skal ud og arbejde på klinik eller laboratorier i udlandet, tilbyder FADL nu klinikforsikring via Tryg.

Klinikforsikringen er en ansvarsforsikring, der dækker dit ansvar, hvis du ved dit arbejde på klinik eller i laboratoriet skulle komme til at skade en patient, medstuderende eller medarbejder.

Klinikforsikringen dækker ophold på op til seks måneder og har en dækning på op til 12.500.000 kr. Forsikringen dækker dog ikke ophold på uddannelsesinstitutioner, hvor medlemmet tidligere har haft et praktikophold.

For at oprette forsikringen, skal du sende os en mail på forsikring@fadl.dk med følgende informationer: CPR-nr, info om dansk uddannelsesinstitution og semester, info om den internationale (uddannelses)institution (navn, adr. stat/land), info om hvilket medicinsk område opholdet vedrører, og dato for start og slut på den professionelle del af opholdet. Betaling for klinikforsikring foregår via MobilePay. Vi sender dig en mail med prisen for forsikringen, som du bedes indbetale på vores MobilePay nr. 113947. Husk at skrive “klinikforsikring” i tekstfeltet.

Har du forsikring via FADL anbefaler vi at du tilkøber afbestillingsforsikring, så er du bedre dækket hvis din rejse skulle blive aflyst. Er du i klinik i mere end 90 dage bør du også overveje at tilkøbe ekstra rejsedøgn, læs mere under afbestillingsforsikring.

Klinikforsikring – forsikringsbevis

Du skal altid kontakte os på forsikring@fadl.dk i forbindelse med klinikophold i udlandet.

Har du forsikring gennem FADL er klinikforsikringen uden beregning.
Har du ikke forsikring gennem FADL kan du se priser nedenfor.

Betingelser

Betingelserne for klinikforsikringen kan du finde via nedenstående link. Du finder betingelserne på de sidste to sider i pdf’en.

Betingelser på dansk

Betingelser på engelsk

Ved tre måneders ophold er der en makspris på 6.300 kr.
Ved fire måneders ophold er der en makspris på 7.872 kr.
Ved fem måneders ophold er der en makspris på 8.820 kr.
Ved seks måneders ophold er der en makspris på 9.450 kr.

Ved tre måneders ophold er der en makspris på 3.000 kr.
Ved fire måneders ophold er der en makspris på 3.375 kr.
Ved fem måneders ophold er der en makspris på 4.200 kr.
Ved seks måneders ophold er der en makspris på 4.500 kr.

Ved tre måneders ophold er der en makspris på 960 kr.
Ved fire måneders ophold er der en makspris på 1.260 kr.
Ved fem måneders ophold er der en makspris på 1.320 kr.
Ved seks måneders ophold er der en makspris på 1.440 kr.