Den formelle definition på en  overenskomst er, at det er en kollektiv aftale indgået mellem en faglig organisation og en arbejdsgiverorganisation, eller mellem en fagforening og en arbejdsgiver (virksomhed).

Hvordan er overenskomsterne skruet sammen?

Overenskomsternes indhold varierer alt efter fagforening og arbejdssituation, men nogle ting er altid sikret, f.eks. hvordan lønnen fastsættes, pension, opsigelsesvarsler, tillidsrepræsentanter, betaling for overtid og arbejdstidens længde.

Det er også i overenskomstforhandlinger man ser forskellige goder blive indført først, f.eks. ferie, betalt frokost, diverse tillæg, fuld løn under barsel og ret til betalt uddannelse. Det er sådan du som SPV’er har fået isolationstillæg eller ret til betalt bolig som lægevikar!

Det er typisk sådanne ting, som den enkelte person ikke kan få ind eller har meget svært ved at få ind i en individuel kontrakt, og der er her man i fællesskab kan forhandle sig til bedre arbejdsvilkår.

Overenskomster er på den måde med til at udvikle arbejdsmarkedet.

I dag fastsættes de overordnede økonomiske rammer (de lønkroner man forhandler om) mellem større forhandlingsfællesskaber på arbejdsgiver- og lønmodtagerside. FADL forhandler f.eks. med RLTN (Regionernes Lønnings- og takstnævn) når SPV/VT og lægevikar overenskomsten skal forhandles, i stedet for at forhandle med den enkelte region. Ligeledes forhandler FADL med Moderniseringsstyrelsen i stedet for det enkelte universitet, når de universitetsansattes løn skal forhandles.

Hvorfor har man en overenskomst?

Mange – især unge – mener, at de er godt dækket ind af funktionær-, ferie- og arbejdsmiljøloven, når de får job. Men som regel er de pågældende aftaler ikke dækkende nok, hvis der opstår uoverensstemmelser.

Er der til gengæld en overenskomst, arver man hele faggruppens tilkæmpede rettigheder. Det betyder at når man begyndt på et nyt job, så står man på skuldrene af alle de aftaler der er lavet på forhånd, og i vores tilfælde alt det arbejde FADL har lavet siden de første overenskomster i 60’erne.

Der er f.eks. ikke nogen lov om mindsteløn, 6. ferieuge, løn under barns sygedage, pension. Er man ikke omfattet af funktionærloven, er der heller ikke nogen lov, der fastsæter et opsigelsesvarsel.

Det betaler sig i kroner og ører

Ser man på lønudviklingen, er det som regel sådan, at folk på individuelle kontrakter stiger – somme tider voldsomt – i opgangsperioder. Til gengæld stiger overenskomstansatte støt og roligt. På langt sigt kan det betale sig at være overenskomstansat, når man kigger på de gennemsnitlige lønninger.

Dertil skal så lægges, at folk, der er ansat på en overenskomst, har en række andre goder. Den gennemsnitlige pension er større på overenskomstområderne.

Ny overenskomst – hvorfor nu det?

De nuværende overenskomster blev fornyet den 1. april 2015. Overenskomstern er en 3-årig periode og kan derfor opsiges til den 31. marts 2018. Ny overenskomst vil træde i kraft 1. april 2018.

Det betyder med andre ord, at skal du have lønstigning eller andre forbedringer fra den 1. april 2018 og fremover, så skal FADL opsige og genforhandle vores overenskomster.

Hvilke vilkår der skal gælde efter den 1.april 2018: Det er det FADL skal være med til at forhandle om. Fortæl os hvad du synes vi skal prioritere i forhandlingerne: