En overenskomst er en kollektiv aftale indgået mellem en faglig organisation og en arbejdsgiverorganisation, eller mellem en fagforening og en arbejdsgiver (virksomhed).

Ifølge dansk ret er der ikke noget formkrav til kollektive overenskomster. Det vil sige at de kan indgås mundtligt men det mest udbredte er dog, at det sker skriftligt på grund af den bevismæssige stilling.

Hvordan er overenskomsterne skruet sammen?

Overenskomsternes indhold varierer alt efter fagforening og arbejdssituation, men nogle ting er altid sikret, fx hvordan lønnen fastsættes, pension, opsigelsesvarsler, tillidsrepræsentanter, betaling for overtid og arbejdstidens længde.

Det er også i overenskomstforhandlinger man ser forskellige goder blive indført først, fx ferie, betalt frokost, fuld løn under barsel og ret til betalt uddannelse.

Det er typisk disse ting, som den enkelte person ikke kan få ind eller har meget svært ved at få ind i en individuel kontrakt.

Når Ferieloven fx er blevet forbedret, så er det sket på baggrund af forbedringer i overenskomsterne.

Overenskomster er med til at udvikle arbejdsmarkedet.

Det typiske indhold i en landsoverenskomst er løn, arbejdstid, overarbejde, ferie, uddannelse mm.

I dag fastsættes de overordnede økonomiske rammer (de lønkroner man forhandler om) mellem større forhandlingsfællesskaber på arbejdsgiver- og lønmodtagerside.

Der er kutyme for, at FADL følger de økonomiske rammer der udstikkes mellem KTO og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Dette sker selvom FADL ikke er medlem af forhandlingsfællesskaber som fx KTO og Sundhedskartellet. På universitetsområdet følges de økonomiske rammer fra CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Hvorfor har man en overenskomst?

Mange – især unge – mener, at de er godt dækket ind af funktionær-, ferie- og arbejdsmiljøloven, når de får job. Men som regel er de pågældende aftaler ikke dækkende nok, hvis der opstår uoverensstemmelser.

Er der til gengæld en overenskomst, arver man hele faggruppens tilkæmpede rettigheder. Det betyder at når man begyndt på et nyt job, så står man på skuldrene af alle de aftaler der er lavet på forhånd.

Der er fx ikke nogen lov om mindsteløn, 6. ferieuge, løn under barns sygedage, pension. Er man ikke omfattet af funktionærloven er der heller ikke nogen lov, der fastsæter et opsigelsesvarsel.

Det betaler sig i kroner og ører

Ser man på lønudviklingen, er det som regel sådan, at folk på individuelle kontrakter stiger – somme tider voldsomt – i opgangsperioder. Til gengæld stiger overenskomstansatte støt og roligt. På langt sigt kan det betale sig at være overenskomstansat, når man kigger på de gennemsnitlige lønninger:

Dertil skal så lægges, at folk, der er ansat på en overenskomst, har en række andre goder. Den gennemsnitlige pension er fx større på overenskomstområderne.

Ny overenskomst – hvorfor nu det?

De nuværende overenskomster blev fornyet den 1. april 2015. Overenskomstern er en 3-årig periode og kan derfor opsiges til den 31. marts 2018. Ny overenskomst vil træde i kraft 1. april 2018.

Det betyder med andre ord, at skal du have lønstigning eller andre forbedringer fra den 1. april 2015 og fremover, så skal FADL opsige og genforhandle vores overenskomster.

Hvilke vilkår der skal gælde efter den 1.april 2015: Det er det FADL skal være med til at forhandle om.