Spørgsmål og svar: Kom tæt på formanden for FADL København
Dyk ned i kulissen hos FADL København, når vi udforsker foreningens historie og ambitioner gennem et
unikt og dybdegående interview med dens formand, Noah Nøhr Hjorth Westh.

Interviewet er blevet udarbejdet med det formål at give dig et indblik i, hvem og hvad FADL repræsenterer,
og hvilke muligheder foreningen bringer til bordet – både ift. de politisk aktive i foreningen, men ikke mindst ift.
medlemmerne. Du vil gennem interviewet få en enestående indsigt i livet som en ung studerende, der
kaster sig ud i rollen som formand for en lokal fagforening, der er drevet, styret og finansieret af de
studerende selv.

Interview med Noah Nøhr Hjorth Westh (N) og Sarah Charlotte Lindholm (S)
S: Hvis nu du skulle prøve at beskrive dig selv som person, hvem er Noah så? Kan du sætte nogle ord på det?

N: Jo, men jeg hedder Noah Nøhr Hjorth Westh, og jeg er 21 år gammel, og så er jeg medicinstuderende. Udover at være medicinstuderende er jeg også formand for Foreningen af Danske Lægestuderende i København, og udover det arbejder jeg i almen praksis ved siden af mit studie. Så det er sådan det, som jeg er rundet af fagligt.

S: Kan du beskrive din rolle som formand for FADL København?

N: Ja, men man kan sige, at rollen som formand for FADL København er sådan lidt af en blæksprutterolle, fordi FADL er en relativt bred organisation, selvom vi “kun” har 5.000 medlemmer. Vi driver også et forlag og har indflydelse i et vagtbureau, og derudover er der så både en masse lokale og nationale tiltag. Så man kan sige, at som formand sidder man lidt som bindeleddet mellem alle de her undergrupper, og det betyder, at man har en hel del at sige ift. det politiske, og så har man også en hel del at sige ift. det organisatoriske. Man sidder jo i et nationalt formandskab som formand af FADL København.

S: Kan du sige lidt mere om det?

N: Jamen man har beslutningsdygtighed. Det betyder fx, at det er mig som enkeltperson, der tegner foreningen i København, og det betyder også, at sådan lige nu, hvor det er regnskabssæson, er det mig, der står som primær på ledelsens beretning i et revisorat. Så det er meget bredt politisk, men det er både en politisk, social, faglig og økonomisk rolle… Og også en kulturel en for den sags skyld.

S: Hvorfor du blev medlem af FADL i sin tid?

N: Ja, altså man kan sige… Og det er jo her, hvor det taler meget godt ind i og illustreres, at vi jo også er en social organisation, fordi jeg startede i realiteten af den grund, at jeg kom til et socialt arrangement. Jeg er jo en, der har været organisatorisk aktiv i mange år, men i realiteten så kom det faktisk af, ja, at der var en hel del socialt på studiet. Det var på det første semester, hvor der var et socialt arrangement i forbindelse med en eksamen. Det blev simpelthen, ja, startskuddet.

S: Kan du sige lidt om, hvad FADL arbejder med, når det kommer til vores medlemmers studie og studiearbejde?

N: Det er kun medicinstuderende, der er medlemmer af FADL, men så arbejder vi jo i et væld af forskellige funktioner os medicinstuderende. Vi har dog overenskomster på nogle områder, så det vil sige, at vi primært arbejder med folk, der er sygeplejevikarer, hvilket vil sige, at de vikarierer… Ja, ikke som sådan som sygeplejersker, men de foretager basal sygepleje, hedder det. Altså på hospitalerne og sygehusene. Gående mod mere komplekse opgaver, fx blodprøvetagninger og forskellige slags hold. Så har vi lægevikarer, og det er også nogle hold, som heller ikke vikarierer for læger, men som foretager basale lægelige opgaver, så det vil sige opgaver, der er over kompetenceniveauet for en sygeplejerske, men under kompetenceniveauet for en læge. Det er fx sådan noget som at skrive indlæg til journaler. Derudover er der mange – mig selv inkluderet – der arbejder i almen praksis, hvor man tager telefoner eller laver blodprøver, fjerner sting eller foretager vaccinationer osv. Det er der også mange, der gør, og så er der jo hele den her gruppe, som underviser eller forsker. Det er ligesom standarttingene, ik’?

S: Okay. Kan du give nogle konkrete eksempler på nogle af de resultater, som vi har opnået som fagforening? Så man får et konkret billede af, hvad FADL egentlig er og kan?

N: Ja, vi har haft en større sag med Gentofte. Altså Gentofte Hospital. Det var sådan en overarbejdssag, der var lidt kompleks. Der var en overenskomststridighed, og Gentofte begyndte så at debattere, hvorvidt de medicinstuderende overhovedet var indplaceret på den rigtige overenskomst. Sådan rettidigt. Det endte med at blive en tvist, der omhandlede nogle meget klare lægelige opgaver, men som Gentofte ikke mente var lægelige opgaver og derfor ikke skulle… Hvad kan man sige? Akkreditere som lægevikaropgaver. Så det var en relativt stor sag, som gik i voldgift, og som vi vandt. Det var fedt at vinde, men man kan sige, at mange af de sager, som vi har, er ting, der bliver løst relativt hurtigt, fordi vi har en relativt god relation til mange vagtordninger og andre aktører på området. Typisk, når der er en sag, bliver den håndteret relativt hurtigt. Lige nu har vi også en større sag med Region Syd, eller Region Syddanmark, og med OUH, som specifikt er begyndt at fyre medicinstuderende, hvis de brokker sig over at være indplaceret på en forkert overenskomst. Vores overenskomst er egentlig sådan, at hvis du er medicinstuderende – og det er et krav til alle vores medlemmer – og foretager sygeplejeopgaver, så skal du være sygeplejevikarlønnet og ikke fx FOA-lønnet.

S: Fedt. Kan du sige noget om, hvad politisk engagement er for dig – altså i den her kontekst?

N: Jeg tror, at engagementet for at bedrive noget politisk i realiteten er meget lokalt præget for mig. Altså jeg tror, at der, hvor det virkelig batter for mig, er, når vi får de her resultater, som vi var inde på. Fordi man kan synes en masse ting, og man kan man kan prøve at tvinge en større “Christiansborg-politisk dagsorden” igennem, men det er jo egentlig ikke så effektivt altid. Så der, hvor jeg virkelig føler et engagement, er, når vi snakker med fakultetet, og det ændrer dets politikker og retningslinjer for, hvordan en reeksamen skal foregå – noget som betyder rigtig meget for de studerende – eller når vi endelig er gået i gang med at få forbedret forholdene for forskningsårsstuderende. Altså for at forbedre forholdene omkring de medicinstuderende og egentlig også alle de andre studerende, der tager et forskningsår – men det er primært de medicinstuderende. De får en rigtig lav løn, og de får ingen sociale bidrag, så når vi er gået i gang med at gøre noget for dem, og man kan mærke det – sådan virkelig – ja, så betyder det meget for mig. Det er også sådan noget som… Ja, at vi kan tilbyde en psykolog- og mentorordning til vores medlemmer. Det er de der ting, hvor man gør noget, der betyder rigtig meget for nogle unge mennesker, som måske ikke… Ja, jeg mener bare, at selvom de sådan – man kan måske klassisk og lidt statskundskabsagtigt sige – er mere privilegerede og kommer fra en højere klasse end så mange andre, og selvom de uddanner sig til at være tæt på socialklasse 1… Ja, så er der faktisk rigtig mange unge mennesker, der har det hårdt som medicinstuderende, og når man kan gøre noget for dem, så betyder det sindssygt meget for mig. Det er grunden til, at jeg vil det her så meget og bruger så meget af min tid og mit liv på det.

S: Hvad er din største motivation for at arbejde som formand lige nu og her? Altså i dag?

N: At gøre noget ved lægedækningsmangel i Udkantsdanmark.

S: Hvad er dine langsigtede mål for dig selv og FADL?

N: Fagforeningen skal være sund og stå de næste 100 år. Personligt vil jeg både gerne lave noget klinisk, hvor jeg gør noget godt for en masse patienter, men også gerne udvide det givne felt, som jeg kommer fra. Så både noget med klinik, men også noget med forskning.

S: Tak, Noah.

N: Det var så lidt, Sarah.

Interviewet fandt sted den 26. april i FADL Københavns lokaler på Blegdamsvej 26, 2200 København N.