FADL TIL STEDE VED TOP23

Det var en våd omgang, da Danske Regioners topmøde, TOP23, løb af stablen torsdag d. 30. marts 2023.

FADL var selvfølgelig til stede, og vi startede dagen med at hilse på et utal af politikere og beslutningstagere. Udover at diskutere sundhedspolitik uddelte vi også “opskriften på god brug af lægestuderende i et presset sundhedsvæsen” – og vi nåede ud til intet mindre end 150 vigtige aktører!

Du kan følge med i vores arbejde og se vores billeder fra dagen i galleriet nedenfor. Som det fremgår, blev vi både interviewet på TV2 News og var i dialog med formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, og formanden for Region Syddanmark, Bo Libergren. Derudover havde vi også samtaler med Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikernes Centralorganisation, samt Stinus Lindgreen og Monica Rubin fra hhv. Radikale Venstre og Moderaterne. Derudover mødte og snakkede vi også Inger Støjberg, der er formand for Danmarksdemokraterne, og Sophie Løhde, der er sundhedsminister.

Vi håber, at alle, som vi mødte i løbet af dagen og gav en opskrift til, vil bage en pandekage i den nærmeste fremtid og tænke på os og vores ambitioner om at forbedre sundhedssektoren.