På denne side kan du læse om FADLs holdninger til forskellige uddannelses- og sundhedspolitiske emner. FADLs Uddannelsespolitske udvalg er ansvarlig for formuleringerne, og har du spørgsmål til teksterne, er du altid velkommen til at skrive til upu@fadl.dk.

Udmelding om rituel omskæring af drengebørn

Ved rituel drengeomskæring fjernes sundt og funktionelt væv fra et umyndigt, raskt barn, og spørgsmålet om rituel drengeomskæring er derfor i sit udgangspunkt ikke et sundhedsspørgsmål. Spørgsmålet om, hvorvidt rituel drengeomskæring skal være lovligt eller ej, bliver i stedet et etisk spørgsmål og et spørgsmål om rettigheder. Derfor må læger og lægestuderende på lige fod med alle andre mennesker i samfundet tage stilling til, om det enkelte menneskes frihed til at være herre over egen krop skal vægtes højere end religiøse og kulturelle traditioner eller ej.

FADL mener, at det enkelte individ har ret til selv at tage beslutning om rituel omskæring, og at retten til en intakt krop bør være uafhængig af individets køn. Da piger allerede er sikret lovmæssig beskyttelse mod rituel omskæring i Danmark, bør drenge også sikres samme rettigheder.

FADL ønsker med denne resolution at udtrykke respekt for børns – både pigers og drenges – konventionssikrede ret til beskyttelse af deres kropslige integritet. Og vil appellere til, at læger og andre sundhedsprofessionelle tager aktivt stilling til, om man vil respektere børns og dermed også drenges konventionssikrede ret til en intakt krop ved at benytte sig af deres ret til at sige nej til at udføre rituel omskæring af drengebørn.

FADL vil gerne understrege, at vores holdning til rituel drengeomskæring hverken bunder i antisemitisme eller islamofobi. Mænd, der har nået myndighedsalderen, kan selv vælge at blive omskåret af religiøse eller kulturelle grunde, såfremt de måtte ønske dette.

FADLs holdning handler ikke om omskæring eller ej. Vores holdning er, at hvert enkelt individ selv skal have valget.

–  Kasper Gasbjerg, Formand for Foreningen af Danske Lægestuderende 

Arbejdsvilkår

Mens FADL har et naturligt fokus på at sikre ordentlige lønforhold for medlemmerne, er sikringen af ordentlige arbejdsvilkår et lige så vigtigt indsatsområde, når overenskomsterne forhandles.

Det handler om længden og typen af de pauser man har ret til på vagt, samt regler om at man selvfølgelig ikke må sidde en otte timers nattevagt i et mørkt lokale.

De mest almindelige spørgsmål om rettigheder og pligter på vagt besvares individuelt ved henvendelse til hovedforeningens sekretariat.

Under fanen “Løn & arbejde” kan du læse mere om dine arbejdsvilkår som arbejdende lægestuderende.

Sundhed

FADL mener, at der bør gøres mere for at forbedre danskernes sundhed.

Vi går ind for en rationel sundhedspolitik, hvor vi i bred forstand støtter investeringer og prioriteringer, der fremmer folkesundheden i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for sin egen og sine nærmestes sundhed.

Organdonation

FADL mener, at organdonation skal være et aktivt fravalg for den enkelte. Det vil sige at alle danskere pr. definition skal indgå i ordningen, med mindre man eksplicit fravælger at være organdonor.
I forhold til pårørendes indflydelse på organdonation i en konkret situation skal hver enkelt have mulighed for at træffe følgende valg:

Den enkelte kan give sine pårørende retten til at beslutte, om der må ske donation.
Den enkelte kan give sine pårørende retten til at omstøde beslutning alt efter, hvad deres valg måtte være, hvis spørgsmålet om organdonation skulle blive reelt.
Den enkelte kan vælge at dennes pårørende ikke skal have medbestemmelse på hvad valget skal være.

Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet

FADL ser med bekymring på konstruktionen af den udvidede fritvalgsordning i det danske sundhedsvæsen.
FADL anser det som uforsvarligt, når det i stigende grad er politiske målsætninger og ikke lægefaglige vurderinger, der afgør hvornår patienter skal behandles. En udvidet fritvalgsordning efter blot en måned, vil sætte unødigt pres på sundhedsvæsenet for at iværksætte behandlingsforløb for mindre og ikke livstruende sygdomme, mens resourcer tages fra de patienter, der virkelig behøver en hurtig og målrettet indsats.
FADL mener samtidig, at der afsættes unødigt mange økonomiske resourcer til at gennemføre denne udvidede fritvalgsordning i privat regi, som i stedet kunne danne grundlag for et kvalitetsløft i det offentlige sygehusvæsen. Vi er ligeledes bekymrede for hvorledes denne omfordeling af ressourcer på langt sig vil underminere det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
Ordningen vil endvidere kunne skabe en uheldig favorisering af resourcestærke patienter, der er i stand til at udnytte ordningen, mens mindre stærke patienter ikke i samme grad vil være i stand til at gøre brug af det udvidede sygehusvalg.
FADL mener ligeledes at ordningen vil betyde, at der tabes uddannelseskapacitet for kommende sundhedspersonale i Danmark, da man må forvente, at en del erfarne læger vil flytte med over i privat regi, mens de der bliver tilbage ikke vil have tid til at undervise. Herved skabes igen grobund for en udhuling af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark.
FADL håber endeligt, at den nyligt indgåede aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter, kan dannen kimen for en grundlæggende ændring af fritvalgsordningen. Det skal ske for at sikre at det også i fremtiden bliver lægefaglige vurderinger, der ligger til grund for optimale patientforløb.

Kost & ernæring

Det er vigtigt at støtte børn, unge, voksne og ældre i at udvikle og sunde kostvaner. Derfor bør der på alle uddannelsesinstitutioner fra vuggestuer til universiteter foruden arbejdspladser være tilbud om frokostordninger med sund, billig, ernæringsrigtig mad. Fra vuggestue til og med folkeskole bør maden være gratis. Desuden bør der til pauserne forefindes billige og sunde mellemmåltider såsom frugt i stedet for sodavand, slik, chips og fastfood.
FADL ser med bekymring på tilsætning af vitaminer og mineraler til usunde madvarer såsom sodavand og slik, mhp. at få disse til at fremstå ernæringsmæssigt korrekte.
Prisen på sund mad bør nedsættes. I dag bliver frugt, grøntsager og fedtfattigt kød ofte sorteret fra pga. prisen. Et løsningsforslag er at indføre en afgift på fedt, ligesom der er på sukker, for at øge prisen på fedtholdige varer. Desuden bør der være nedsat moms på sunde madvarer herunder frugt og grønt.
Der skal på hospitaler være tilbud om appetitlig mad med udgangspunkt i den enkeltes appetitniveau og ernæringsmæssige behov. Dette bør også gælde for de offentlige madordninger der tilbydes ældre og andre, der ikke selv kan sørge for egen mad.

Motion

Lægeordineret motion, “motion på recept”, har vist sig effektivt og bør derfor bruges i meget videre omfang både for at forebygge udvikling af sygdomme hos udsatte og for at forhindre, at eksisterende sygdomstilstande forværres.
Der bør opfordres til mere motion i forbindelse med arbejde. Dette kunne gøres ved at større arbejdspladser indretter motionsrum til ansatte, ved at frivillige motionstilbud bygges ind i arbejdsdagen, eller ved at arbejdspladserne opfordrer ansatte til at træne i fritiden ved at tilbyde nedsat eller gratis medlemskab til motionscentre og idrætsklubber. Arbejdspladsernes tiltag for at forebygge sygdomme og øge de ansattes sundhed bør ikke være skattepligtige. Arbejdspladserne får endvidere gevinst ved at have sunde ansatte i form af færre sygedage, arbejdsglæde mv.
Der skal være mere fokus på motion i folkeskolen. Motion skal indgå i skemaet hver dag.
Der bør værre et større og billigere udbud af fritidsmotionsmuligheder for alle. Initiativer som ”Vi cykler til arbejde” og ”Jeg tager trappen” bør støttes og udvides.

Rusmidler, herunder alkohol

Der bør uden ventetid forefindes forskellige effektive afvænningstilbud og -programmer for de, der gerne vil ud af et misbrug. Finansiering af disse afvænningstilbud bør ske via sygesikringen.
Højere afgifter på alkohol og dermed højere pris på produkterne.
Der skal være kampagner, der illustrerer alkohols skadelige virkninger – både rettet mod forældre og unge.

Samfundet

Forebyggelse og sundhedsfremme bør inkorporeres i sundhedsvæsnet i meget større grad.
Der bør tænkes i nye strategier, hvor sundhed, herunder sund mad og motion, markedsføres på lige fod med andre produkter. I medier og i gadebilledet reklameres der for såvel spiritus som usund mad og drikkevarer. Dette bør begrænses, og markedsføring af disse produkter direkte mod børn og unge bør forbydes.

Øget forskningsindsats

Der bør sættes flere penge af til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme.

Uddannelse

Sundhedsfremme og forebyggelse bør indgå i den prægraduate lægevidenskabelige uddannelse med en betydelig højere vægtning end aktuelt er tilfældet. Undervisning bør inkludere ”den motiverende samtale” for, at fremtidens læger bliver bedre til at motivere patienterne til at leve et sundere liv samt til at rådgive og vejlede patienterne i  sundhedsfremme. Sundhedsfremme bør også udgøre en vigtig del af de øvrige  sundhedsfaglige uddannelser.

Optag på lægestudiet

Der er mange behov, der skal tilgodeses, når optaget til lægestudiet skal fastlægges. Det er dog vigtigt, at optagesystemet er præget af gennemsigtighed og sikrer en fair behandling af alle ansøgere.

Antallet af lægestuderende skal svare til samfundets behov

Der er væsentligt flere, der ønsker at læse til læge, end der er studiepladser til. Derfor må der foregå en stor selektion af ansøgerne, hvilket skal ske gennem et retfærdigt optagelsessystem. Antallet af studie¬-pladser på lægestudiet skal årligt fastsættes af Uddannelses- og forskningsministeriet i samråd med Sundhedsstyrelsen, Læge¬foreningen, universite¬ter¬ne og FADL, således at der prognosticeres med, at antallet af læger skal svare til sam¬fun¬dets behov. Det skal til enhver tid tilstræbes, at der hverken er lægemangel eller overskud af læger. Dette bør gøres ud fra den nyeste lægeprognose udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. FADL stiller sig dog kritisk overfor beregningsmodellens validitet, da det er vist, at forskellige modeller giver milevidt forskellige resultater.

Samtidig skal der være sikkerhed for, at alle de optagne går en fremtid i møde, hvor der er sikret et adækvat antal hoveduddannelsesstillinger. Endvidere skal der være en tilbagevendende konkret vurdering af optagelsesantallet, hver gang der udkommer en ny lægeprognose.Besluttes det, at antallet af lægestuderende skal hæves, er det vigtigt, at man hele tiden har uddannelsens kvalitet i fokus, da der ved et øget optag er risiko for nedsat kvalitet.

Optagelsessystem

Basis for optagelse skal være et solidt fagligt grundlag fra den gymnasiale adgangsgivende uddannelse.

Alle ansøgere skal have haft fagene dansk (A-niveau), engelsk (B-niveau), matematik (A-niveau), fysik (B-niveau) og kemi (B-niveau) / bioteknologi (A-niveau) i deres adgangsgivende uddannelse – og ansøgeren skal have et gennemsnit på mindst 7 i disse fag eller have et karaktergennemsnit på mindst 7 for den samlede uddannelse.

P.t. er kvote 2-optaget i København, Aarhus og Aalborg 10%, hvilket er for lidt. Der er dog udsigter til at kvote 2-optaget i Aarhus vil blive hævet til 20%. I Odense optages halvdelen af de studerende via kvote 2. Der skal optages et større antal studerende via kvote 2 i de tre førstnævnte byer (end det nuværende) for at sikre en heterogen lægestand.Med heterogen lægestand forstås lægestuderende, der har forskellige sociale baggrunde, forskellige menneskelige egenskaber, forskellige faglige profiler og interesseområder og dermed i den sidste ende forskellige læger, der bedre reflekterer samfundets sammensætning.

Der bør oprettes ét nationalt optagelsessystem for kvote 2 med samme procedure gældende for alle kvote 2-ansøgere.

Optagelses¬systemet skal udgøre en helhedsvurdering af den enkelte ansøger og basere sig på følgende elementer i vilkårlig rækkefølge (inspireret af nuværende model i Odense):

• Det faglige grundlag (som nævnt ovenfor)

• Et struktureret interview – evt. suppleret med workshop

• En prøve

Optagelsessystemet (kvote 1 og kvote 2) skal som helhed søge at udvælge de personer, som vil blive de bedste læger og sammen danne den førnævnteheterogene faggruppe.

Hele optagelsesproceduren skal dokumenteres

Optagelsesproceduren skal dokumenteres for alle, og den enkelte ansøger til kvote 2-optag, der ikke er blevet optaget, bør på anmodning modtage en begrundelse herfor.

Fordeling af studiepladser

Hvert universitet har studerende ude i klinikophold på en række hospitaler i løbet af studiet. Antal studiepladser tilknyttet hvert enkelt universitet bør afspejle den kapacitet, hvormed hospitalerne er i stand til at have studerende i klinikophold. På den måde sikres en bedre geografisk fordeling samt tilhørsforhold for de lægestuderende og dermed også den senere lægestand.

Såfremt der er for mange studerende på klinikophold i forhold til den egentlige kapacitet på hospitalerne tilknyttet universitetet, bør studiepladser flyttes til universiteter med færre studerende pr. klinikrelevante hospitalsafdeling.Alternativt kan flere hospitaler tages i brug. I enkelte tilfælde kan klinikundervisningen muligvis konverteres til færdighedstræning.

Udover klinikpladserne skal de fysiske rammer på selve universitetet også medtages i vurderingen. Det er vigtigt, at der også her er plads til de studerende, da kvaliteten automatisk vil falde, hvis undervisningslokaler, læsepladser og auditorier bliver fyldt over deres kapacitet.

Den kliniske basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse (tidligere kaldet turnus) er et af FADLs store uddannelsespolitiske fokusområder.

FADL mener, det er afgørende, at:

  • Alle sikres en ensartet basisuddannelse, der kan danne grundlag for det videre forløb som læge
  • Adgangen til introstilling må ikke påvirkes af den kliniske basisuddannelses specialemæssige indhold
  • Man under denne basisuddannelse får den nødvendige støtte og undervisning.
  • Det skal ske med den størst mulige grad af selvbestemmelse, idet der bør bruges positive incitamenter til at tiltrække unge læger til de traditionelt mindre attraktive specialer og geografiske områder

Overgangen fra det prægraduate lægestudium til virket som læge i sundhedsvæsenet og den postgraduate videreuddannelse repræsenterer en væsentlig grænse for den unge læge. Med ét tildeles den enkelte læge ansvar og ledelsesopgaver, og der stilles krav om at indgå i et kollegialt og arbejdsmæssigt fællesskab.

Denne overgang nødvendiggør en uddannelsesperiode; den kliniske basisuddannelse. Her fungerer den unge læge under ansvar og fokuserer uddannelsesmæssigt på lægekultur, rutine mv., førend autorisation opnås, og den egentlige faglige videreuddannelse påbegyndes.
Uddannelse

Faglig bredde og kompetence læres på universitetsstudiet, og det er her den medicinske kandidat uddannes til basislæge. Kandidaten skal have de strengt medicinsk faglige grundkompetencer i alle dele af medicin, kirurgi og specialefag, der er nødvendige for at begynde sin egentlige speciallægeuddannelse. Ydermere skal den unge læge prægraduat have tilegnet sig evner, således at man er bekendt med og har opnået kompetencer inden for de 7 lægeroller.

Den kliniske basisuddannelse repræsenterer overgangen fra studium til arbejdsliv og den første del af den lægelige videreuddannelse. Den skal i modsætning til universitetsstudiet uddanne kandidaten på det lægekulturelle område.

Herudover er det målet er den unge læge opnår fortrolighed med kollegialitet, ansvar, kommunikation, ledelse, økonomi, administration samt relevante arbejdsmarkedsforhold.

Der skal være en målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, der udarbejdes under Sundhedsstyrelsens ansvar. Denne skal anvendes både direkte i undervisning og instruktion, og i evalueringen af både opholdet og den nye læge.

Faglig specialisering påbegyndes først efter endt klinisk basisuddannelse og foregår hverken som en del af universitetsstudiet eller af den kliniske basisuddannelse. Således bør det fastholdes, at uddannelsen skal skabe en basislæge. Det bør dog tilstræbes, at den studerende og unge læge får mulighed for at følge personlige faglige interesser. Sådanne valg må ikke have konsekvens for senere uddannelsesvalg, uagtet den i højt grad lodtrækningsdeterminerede forløbspakkes indhold. Den autoriserede læge skal have frit valg mht. uddannelsesstillinger og specialevalg.

Der bør snarest muligt indføres en fordelingsalgoritme, der optimerer fordelingen af KBU-forløb i forhold til den enkelte læges prioriteringer. Læs mere her: http://fadl.dk/nyheder/fadl-mener/fadl-stoetter-ny-attraktiv-kbu-tildelingsmodel/.

Den kliniske basisuddannelse skal indeholde uddannelse i sundhedsvæsenets primære og sekundære sektor. Idet det er væsentligt for den autoriserede læge at have indgående kendskab til alle dele af sundhedsvæsenets hovedområder, skal den kliniske basisuddannelse indeholde såvel ophold i almen praksis (primær sektor) som ophold på en hospitalsafdeling (sekundær sektor). De to sektorer repræsenterer så forskellige arbejdskulturer og kollegiale forhold, at begge bør have uddannelsesmæssig vægt. FADL mener, det er en fejl, at kun 80% skal i almen praksis under den kliniske basisuddannelse. Da det ikke er det strengt medicinsk faglige, der er det primære mål for opholdet, bør alle typer af afdelinger kunne opfylde uddannelsesmålene mht.  arbejdsgangen som læge.

Uddannelsesophold bør ske i to på hinanden følgende perioder af 6 måneder (12 måneder i alt). På denne tid bør basislægen kunne nå at indgå integreret i dagligdagen på afdelingen og danne sociale netværk.
Instruktion

De nye læger skal have en personlig tutor, der repræsenterer nærmeste rollemodel på næste uddannelsestrin. Tutoren, afdelingen og den nye læge er alle ansvarlige for, at introduktion, instruktion og undervisning gennemføres efter gældende målbeskrivelse.

Instruktion og undervisning er en del af den daglige rutine. Læger under klinisk basisuddannelse skal deltage i alle afdelingens former for lægeligt arbejde. Den nye læge skal på lige fod med læger i introduktionsstilling deltage i undervisning. Den løbende undervisning og instruktion skal være en naturlig del af den daglige arbejdsgang.

Arbejdstid bør koncentreres i dagtiden. Da der er størst mulighed for uddannelse og udmøntning af mesterlærens principper i dagtiden, bør mest mulig arbejdstid for læger under klinisk basisuddannelse placeres her.
Forudsætning

Kvaliteten af de kirurgiske og medicinske klinikophold på universitetet skal forbedres, hvis kvaliteten af KBU’en skal kunne opretholdes. Omlægningen og den tidsmæssige reducering af KBU’en burde aldrig have fundet sted, før disse kompetencer var sikret prægraduat.

Fordelingen af klinikophold både ift. geografisk lokation samt speciale bør optimeres, så man prægraduat stifter bekendtskab med flest mulige forskellige specialer samt specialiseringsgrader.
Evaluering

Efter endt klinisk basisuddannelse autoriseres lægen. Som autorisationsgivende myndighed har Sundhedsstyrelsen ansvaret for kvaliteten af den kliniske basisuddannelse. Dette ansvar er uddelegeret til de regionale videreuddannelsesråd og i sidste ende til afdelingen ved den undervisningsansvarlige.

Kvaliteten af den kliniske basisuddannelse skal sikres ved evaluering. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de gældende målsætninger for den kliniske basisuddannelse. Den undervisningsansvarlige tutor er ansvarlig for udmøntningen af evalueringen.

Kvaliteten af ansættelsesstedet skal sikresved tilsyn fra Sundhedsstyrelsen, der skal garantere, at de ansættende afdelinger lever op til krav og mål for den kliniske basisuddannelse. Dette uddelegeres i første omgang til den lokale sygehusledelse, der således har et direkte ansvar for uddannelsesforløbet.
Adgang og ansættelse

Alle medicinske kandidater skal have mulighed for klinisk basisuddannelse lige efter kandidateksamen. Der skal være fri og lige adgang for alle nyuddannede kandidater. Antallet af pladser bør således løbende afpasses efter universiteternes kandidatårgange. Der må ikke differentieres mellem kandidaterne ved fordeling men derimod på lige vilkår tilbydes basispladser til alle.

Der bør være mindst mulig tvang i forbindelse med valg af klinisk basisuddannelsesforløb. Geografisk fordeling bør ske efter personligt valg med udgangspunkt i positive incitamenter såsom forhold vedr. lokal løn, boligtilbud, børnepasnings-, uddannelses- og forskningsmuligheder m.m.

Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af lægeløfte skal der være direkte adgang til den kliniske basisuddannelse. I praksis kan således kun accepteres maksimalt tre måneders ventetid. Ansættelse skal følge almindeligt anerkendte regler for ansættelse. Den kliniske basisuddannelse skal være aflønnet efter de overenskomstmæssigt gældende forhold med personlig ret til lønforhandling.

UPU, september 2015

Klinikophold

FADL mener, at klinikophold er determinerende for forberedelsen til at virke som læge efter kandidateksamen. På bachelordelen af lægeuddannelsen opbygges den teoretiske ramme, mens kandidatdelen hovedsageligt bør bestå af kliniske ophold. Det er her, de studerende opnår de kliniske færdigheder, der forventes, de besidder ved endt studie, og dermed bliver introduceret til virket som læge. Fordelingen af klinik bør ske ved en prioritering af de mulige afdelinger/forløb – både for at de studerende har medindflydelse på, hvilke afdelinger de kommer ud på, men også for at de studerende kommer på forskellige afdelinger gennem deres studietid. Det tilstræbes, hvor det er muligt, at den studerende oplever et universitetshospital samt et regionshospital. Det skal også tilstræbes, at der er variation i, om den studerende bliver sendt ud på en kirurgisk eller medicinsk afdeling. Læringskurven for de kliniske ophold stiger først efter en uge. Den første uge bruges til introduktion og til at skabe basis til selvstændigt virke i de kommende uger. De studerende bør, gennem den prægraduate uddannelse, have klinisk ophold af relevant varighed på følgende afdelinger:

  • En medicinsk afdeling
  • En kirurgisk afdeling
  • Psykiatrisk afdeling
  • Almen praksis
  • Pædiatrisk afdeling
  • Neurologisk/neurokirurgisk afdeling
  • Anæstesiologisk afdeling
  • Gynækologisk afdeling
  • Valgfri afdeling efter den studerendes ønske/interesse

Fordeling

De studerende bør ikke fordeles på klinikpladserne ved brug af lodtrækning. I stedet bør der tages højde for de studerendes prioriterede ønsker. Dette kan gøres ved brug af en matematisk algoritme, der tager højde for alle ønsker, således at den fordeling, hvor flest studerende bliver mest muligt tilfredse opnås.

Forberedelse

Studerende skal kun sendes ud på afdelinger, der har kapacitet til at modtage dem. De studerende skal før opholdet have tilsendt information om afdelingen, målbeskrivelse for opholdet samt et overblik over hvilke forventninger, afdelingen har til den studerende. Der bør fra afdelingens side udarbejdes et skema som fordeler de forskellige funktioner blandt de studerende på klinikophold (såsom modtagelse af patienter, ambulatorie og stuegang), hvorved de studerende bedst spredes og undgår kapacitetsproblemer. Det er endvidere essentielt, at afdelingens personale er informeret om selvsamme forventningsgrundlag. I planlægningen er det vigtigt, at de studerende i løbet af opholdet følger forskellige funktioner på afdelingen; der skal især fokuseres på funktioner, hvor aktiv deltagelse i arbejdet er muligt samt funktioner, de studerende skal varetage i begyndelsen af deres lægekarriere.

Opholdet

I selve læringssituationen skal de studerende stilles over for et ansvar, der passer til deres niveau. Når de studerende er i klinik på de tidlige semestre, skal ansvaret altså være begrænset. Studerende på kandidatdelen af uddannelsen skal have mulighed for mere selvstændigt arbejde. Således sikres, at de studerende, som nyuddannede læger, har en rimelig erfaring i dette. Indlæringen skal dog stadig foregå under supervision, og det er altid lægen, der har det endelige ansvar for patientbehandlingen. Det skal under klinikopholdet af afdelingen tilstræbes grundig undervisning af den lægestuderende i relevante situationer (eksempelvis ved bedside-undervisning, cases, journalføring etc.).

 

Evaluering

For at sikre kvaliteten af klinikopholdene skal de studerende tilknyttes en fast kontaktperson, der kan tage sig af spørgsmål og følge op på eventuelle problemer. Ligeledes skal det være klart for den studerende, under hvis ansvar den studerende handler hver dag. Der bør også være studenterevalueringer af afdelingerne, ligesom afdelingerne skal evaluere de enkelte studerende og sikre sig, at de studerende har tilegnet sig de påkrævede kompetencer. Det bør ikke være muligt at bestå et klinikophold, hvis den studerende ikke har tilegnet sig de påkrævede kompetencer.

UPU, september 2015