MÅNEDENS FAGLIGE FORTÆLLING MED KLAUS: HVAD ER OK24?

OK24-forberedelserne er i gang: Kom tæt på FADL’s forhandlingsleder og juridiske konsulent
I denne måned kan vi præsentere vores medlemmer for et eksklusivt interview mellem FADL’s forhandlingsleder og juridiske konsulent, Klaus Pedersen, og FADL’s studentermedhjælper med ansvar for SoMe- og kommunikation, Sarah Charlotte Lindholm. I interviewet vil vi tage jer med ind i det faglige FADL og dykke ned i forberedelserne til de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, også kendt som OK24.

OK24 er et vigtigt og afgørende tidspunkt for FADL og vores medlemmer, fordi det er der, hvor vi forhandler og fastlægger de fremtidige løn- og arbejdsvilkår. Klaus, med sin store ekspertise og erfaring, spiller sammen med FADL’s overenskomstudvalg en afgørende rolle i disse forhandlinger. I interviewet deler Klaus sin indsigt i og sine perspektiver på overenskomstforhandlingerne og processen omkring dem med vores medlemmer med det formål at give dem et indblik i, hvad OK24 går ud på, og hvordan FADL arbejder for at sikre de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for alle medicinstuderende.

Ved at lære mere om forberedelserne til OK24 håber vi, at vores medlemmer vil få en bedre forståelse af betydningen af OK24 samt den dedikation og det arbejde, som FADL lægger i at varetage vores medlemmers interesser. Det er FADL’s mål at sikre en stærk og retfærdig overenskomst. Vi håber, at I vil finde interviewet informativt og inspirerende, og vi ønsker jer god læselyst.

Interview med Klaus Pedersen (K) og Sarah Charlotte Lindholm (S)
S: Det, som vi skal tale om i dag, er den lidt mere nørdede, eller rettere faglige, del af FADL. Jeg tænkte på – her ved det første spørgsmål – at spørge dig, Klaus, hvem du egentlig er – altså til dem, der ikke kender dig så godt, og til dem, der ikke ved, hvad din rolle er og går ud på?

K: Jamen jeg er uddannet jurist, og jeg har også en Ph.d. i sociologi, og så arbejder jeg jo som forhandlingsleder og juridisk konsulent for FADL. Jeg er lige blevet 60 år, og jeg har to voksne piger og et enkelt barnebarn.

S: Du har arbejdet for FADL i nogle år, ik’?

K: Jo, jeg har været her… Uha, det her er mit niende år.

S: Du er garvet. Mit andet spørgsmål omhandler alt det her med OK24. Det kommer jo lige om lidt, og det er ikke sikkert, at alle ved, hvad det er for en størrelse. Jeg tænkte på, om du har mulighed for ridse op, hvad det drejer sig om, og hvad der vil ske i den kommende tid?

K: Jo, en overenskomst er en aftale mellem en fagforening – i det her tilfælde FADL – og en arbejdsgiver, om hvordan løn- og arbejdsvilkår skal være inden for nogle bestemte fag og jobs. I vores tilfælde er det primært sygepleje- og lægevikarer, som det omhandler. En overenskomst går så ud på, at man fastsætter de her regler for løn- og arbejdsvilkår, hvorefter man fornyer dem og kigger på, om der er behov for at ændre eller tilføje noget. Det gør man enten hvert andet eller tredje år. Man har aftalt tidspunktet på forhånd, så når man mødes, aftaler man, hvornår man skal mødes igen – altså for at kigge på overenskomsten. Vi skal så mødes i 2024, men i virkeligheden starter arbejdet allerede i december 2023, hvor vi udveksler de krav, som vi har til hinanden – altså de krav, som vi har til arbejdsgiveren ift. ændringer eller tilføjelser, og de krav, som arbejdsgiveren har til os ift., hvad de vil have, at vi skal gøre anderledes. Så går vi ellers i gang, og så sidder vi dag og nat, kan man sige. Det er jo en gruppe FADL-politikere, der er blevet valgt ind til at forhandle, og sammen med mig sidder de så ovre på den ene side af bordet, og så sidder Danske Regioner, der jo er den primære arbejdsgiver, ovre på den anden side af bordet. Vi diskuterer, hvor mange penge vi har til at lave forbedringer i overenskomsterne, fordi der over tid sker en udvikling i de økonomiske vilkår. Det gælder både for Danmark – altså staten – og for alverdens andre ting, fx inflation og arbejdsudbud. De vilkår vil man gerne forbedre. Man vil gerne have nogle flere inden for sit fag. Det kan begrunde, at man gerne vil hæve lønnen osv. Det går vi så ind og kigger på – sådan helt konkret – så vi undersøger, hvordan vi kan bruge pengene bedst.

S: Okay. Det giver god mening. Kan du sige lidt mere om det?

K: Ja, der skal selvfølgelig være nogle lønstigninger – ift. timeløn – men så vil der som regel være nogle penge tilovers, som vi kan bruge til at lave forbedringer i et hepatitistillæg eller et tillæg til dobbeltindlagte patienter. Altså patienter, der både er indlagt på psykiatrisk og somatisk grundlag. You name it. FADL’s krav til Danske Regioner baserer sig på, hvad medlemmerne har sagt, at de godt kunne tænke sig, men selvfølgelig også, hvad FADL’s politikere ved ud fra deres kendskab til de faglige sager, som vi har ført for medlemmerne.

S: Hvis nu du skulle prøve at skitsere processen for en udarbejdelse af en overenskomst, er det så dig og FADL’s politikere, der sætter sig ned og taler med de medicinstuderende om deres erfaringer, eller hvordan er det, at I indhenter information og inspiration til de her ændringer på det her overenskomstområde?

K: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. FADL står jo i den heldige situation, at i og med, at det er medicinstuderende – der kommer fra medicinstudiet og de forskellige studenterjobs – der er vores medlemmer og politikere, ved vi faktisk rigtig meget om, hvor der er problemstillinger eller noget, der kan forbedres. Derudover så får vi jo – og det er så primært mig – en helt masse spørgsmål og en helt masse problemstillinger præsenteret, som medlemmerne går og kæmper med, og som også viser, hvad det er, og hvor er det, at det gør ondt på dem.

S: De henvender sig til dig på mail og telefon, eller hvordan foregår det?

K: Ja, de henvender sig sådan ca. 700-800 gange om året, men det afhænger af, hvor meget “run” der er på. Altså hvor mange problemer der er rundt omkring i landet. I år har der været rigtig mange problemer, så dem samler jeg sammen, eller… Ja, jeg har i baghovedet, hvilke generelle problemer de medicinstuderende oplever og slås med. Oplysningerne forelægger jeg for FADL’s politikere, da de er mine chefer, og de sidder jo i nogle udvalg – bl.a. i nogle arbejdsmarkedspolitiske udvalg – og de bestemmer, hvordan vi skal løse problemerne. Jeg kommer jo med en idé eller holdning til, hvordan vi kan løse sagerne smart, og jeg spørger, om FADL-politikerne er enige med mig, men selvfølgelig først når de har gjort deres stilling klar. Jeg ulejliger dem ikke mere end højst nødvendigt, men hvis der kommer en ny og principiel sag, der kunne handle om et tillæg, som nogen ikke har fået, eller hvor reglerne betyder, at nogen falder uden for retten til tillæg, så skal vi jo vende sagen. Det kunne fx være under covid-19-pandemien, hvor mange medlemmer ikke fik isolationstillæg, fordi retten ifølge overenskomsten kun angår arbejde som fast vagt ved en enkelt patient og ikke en hel afdeling med smitterisiko, som ansatte skal beskyttes imod. Det er et oplagt eksempel på, at reglen ikke er så god, som vi troede, fordi den ikke svarede til den ulempe, som den medicinstuderende havde ude i klinikken.

S: Så der går du ind og trækker på din juridiske faglighed, og du sparer med politikerne, så I kan finde nogle løsninger, der er konsensus omkring?

K: Ja, først og fremmest taler jeg med arbejdsgiveren og hører, om vi kan finde en løsning.

S: Smart.

K: Hvis arbejdsgiveren siger nej og meddeler, at de ikke kan se en mulighed, så er vi jo nødt til at notere i bogen, at her er der en ting, som vi skal kigge på under overenskomstforhandlingerne. Så går jeg til politikerne og spørger dem, om de er enige i problemet, og om det er noget, som vi skal arbejde på at ændre.

S: Hvorfor er overenskomster så vigtige? Hvorfor er det, at vi bruger så meget energi og så mange kræfter på det her? Det giver måske sig selv, men bare for god ordens skyld…

K: Ja, men overenskomster er meget vigtige, fordi de er grundloven – så at sige – for, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarked. I Danmark har vi ikke særlig meget lovgivning om rettigheder på en arbejdsplads. Man har overladt det til dem, som man kender som arbejdsmarkedsparterne. Det er os som fagforening på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side. Arbejdsmarkedsparterne skal kigge på deres eget fag og spørge: Hvad er gode regler for os? Det synes vi i Danmark er en rigtig god måde at gøre det på, fordi det betyder, at reglerne derved ikke bliver sådan noget “one size fits all”. I mange andre lande har man generelle regler, der dækker alle ansatte – uanset hvor de arbejder. Det er ofte ufleksibelt og svært at løse problemer ud fra.

S: Vil du uddybe?

K: Overenskomsterne betyder, at man kan lave regulering, der kommer meget tæt på det enkelte job, og det er alt andet lige en fordel, fordi man så netop kan forhandle sådan noget som tillæg, der gælder alle og derved ikke er noget, som den enkelte selv skal kæmpe og slås for. Det ville man jo skulle, hvis ikke man havde overenskomster; så var det op til den enkelte at have ressourcer og overblik nok til at kunne tage kampen op, så vedkommende kunne få det tillæg, som nogle andre – fx ens kolleger – fik. Så fordelen er, at man skaber nogle goder, og det gør man på solidarisk vis. Man står sammen om at kræve nogle goder, som skal gælde for alle. Det er en slags forsikringsordning: Har du en overenskomst, og er du medlem af en fagforening, så er du en del af det her system, og så behøver du ikke at tage kampen op alene.

S: Så man kan sige, at ens fagforening består af en række personer, der griber dig, hvis der skulle ske dig noget?

K: Ja, i en fagforening er der nogen, der griber dig, og der er nogen, der hjælper dig. Det er os som fagforening, der griber vores medlemmer, og så har vi et sæt regler, der er ret detaljerede ift., hvordan håndterer vi en konflikt. En anden rigtig god ting ved overenskomster er, at når eller hvis vi bliver uenige med en arbejdsgiver, så skal vi ikke sidde og vente på, at domstolene får tid til at tage vores sager. Det kan tage flere år – særligt nu om dage – før domstolene får tid, fordi de er under et voldsom pres. Det at have en overenskomst betyder, at man har lavet et sæt regler om, hvordan vi løser konflikterne, og det kan gøres superhurtigt. Man laver i vores tilfælde en voldgift med en dommer for enden af bordet, og så mødes vi som parter på hver vores side af bordet. Altså arbejdsgiverne og fagforeningerne. Så forelægger vi vores sag, og så tager en dommer stilling til, om vi eller arbejdsgiveren skal have ret, eller om man skal dele, så begge parter får lidt ret. Det gode ved det er, at det fungerer rigtig effektivt i modsætning til, hvis det skulle køres alternativt. Altså ved domstolene.

S: Det næstsidste spørgsmål kommer her: I forbindelse med OK24 er der nogle foreningsaktive, altså nogle repræsentanter, der er blevet uddannet. Vi har kørt en historie om det på vores forskellige kommunikationskanaler, hvor vi kom ind på, hvad det handlede om, men kan du fortælle mig lidt mere om, hvad de foreningsaktive er blevet rustet til helt konkret? Altså ift. det her med at skulle sidde og deltage i de her overenskomstforhandlinger… Hvad er der foregået til seminarweekenden?

K: Udover at lære om de her grundlæggende regler for, hvad overenskomst er, og hvordan hele overenskomstsystemet fungerer, så bestod det i meget høj grad i at lære at forhandle. Det er en kunst at forhandle, så man finder gode løsninger. Vi har ikke nogen interesse i at komme i en konflikt med en arbejdsgiver. Det er sådan, at med nogle overenskomstforhandlinger, eller overenskomstforhandlingsudfald, kan man ende med at gå i strejke. Der kan opstå en konflikt med arbejdsgiveren, der betyder, at man ikke vil arbejde i en periode. Medmindre man får nogle vilkår opfyldt. Det er selvfølgelig vigtigt, at når man forhandler, så forhandler man med henblik på – i positiv ånd – at få en god aftale og finde en god løsning. Man skal ligesom fokusere på, at man vil have en interesse opfyldt – i stedet for at stille hårde krav – og det vil sige, at man skal forsøge at tænke lidt strategisk. En interesse kan man ofte få opfyldt uden… Ja, at man måske lige tænker over det. Det kan også være i ens dagligliv med en kæreste eller forældre – eller med en ven eller veninde – hvor man siger: I stedet for at stå her og sige, at jeg vil herhen, så vil jeg hellere finde ud af, hvad min egentlige interesse er. Hvad vil jeg gerne opnå? Det er sådan noget, som forhandlingsteknik handler om, og det er mere vanskeligt og komplekst, end det lyder.

S: Jeg har lige et sidste spørgsmål: Har du en sovepose med til overenskomstforhandlingerne? Hvordan fungerer det? Er man stresset, eller har man en fest?

K: Det er jo sjovt, at der tit er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor det skal foregå til langt ud på natten. Det kan da ikke være effektivt, tænker mange. Der er blevet skrevet mange og lange bøger om, hvordan det er at sidde med til overenskomstforhandlinger. Det, som jeg forstår, er, at der simpelthen sker noget med os, når vi bliver tvunget til at blive siddende for at nå nogle løsninger. Der sker simpelthen noget hormonelt oppe i hjernen ift., hvordan vi samarbejder, når vi når derhen, hvor klokken bliver mange, og hvor vi begynder at være lidt udmattede. Det kan lyde dumt, men man har altid gjort det, og vi gør det også i FADL. Jeg vil ikke sige, at vi sidder ved forhandlingsbordet hver dag i løbet af de tre måneder, som overenskomstforhandlingerne som regel tager. For hver overenskomst, som vi skal forhandle, kan vi have ca. to, der strækker sig ud over kl. 00:00. Det er ofte over middag, at vi begynder. Det kunne også godt være om eftermiddagen, men det er selvfølgelig i arbejdstiden. Begge parter skal være indstillet på, at vi skal hjem til familien igen på et eller andet tidspunkt. Nu er vi jo meget tæt på den 31. marts, hvor de gamle overenskomster udløber, og så skal man meget gerne inden den 31. marts have lavet de nye aftaler og overenskomster, så der ikke bliver et hul imellem, hvornår de gamle udløber, og hvornår de nye træder i kraft. Så der er sådan ret meget stress og pres på. Derfor kan man godt risikere at holde nogle nattemøder i ny og næ.

S: Okay. Tusinde tak for det, Klaus, og god fornøjelse med det hele.

K: Det var da så lidt, Sarah.

Interviewet fandt sted d. 20. april i FADL Københavns lokaler på Blegdamsvej 26, 2200 København N.