Om Foreningen af Danske Lægestuderende
Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) blev stiftet i 1954 som en forening for lægestuderende, der tog arbejde på hospitaler som ventilatører.
I dag omfatter FADL fire selvstændige foreninger:
- Hovedforeningen (HF)
- Københavns Kredsforening (KKF)
- Aarhus Kredsforening (AAKF)
- Odense Kredsforening (OKF)
Dertil kommer, at Aalborg Lokalenhed har sit eget repræsentantskab.
Formålet med FADL
FADL har udviklet sig fra kun at være en fagforening til i dag at være en forening, der har mange aktiviteter. Kort fortalt er FADL foreningen, der forener alle de lægestuderende i Danmark. Drevet og styret af lægestuderende. Det er med andre ord de til enhver tid siddende politikere, medlem-mer og aktive i udvalg og arbejdsgrupper, der definerer, hvad FADL er.Hovedformålet er at varetage FADL-medlemmernes interesser. Det være sig forsknings-og sundhedspolitisk, ligesom vi forhandler og har overenskomster på fire forskellige arbejdsområder. FADL har overenskomster på sygeplejevikar og ventilatør-, lægevikar-og studenterunderviser området samt på simulationscentrene. Desuden er der tradition for, at der er flere stående udvalg, der f.eks. diskuterer uddannelsespolitik, arbejdsmarkedsforhold og medlemsfordele.