FADLs persondatapolitik

FADL er dataansvarlig for alle personoplysninger, vi har indsamlet om dig som medlem. FADL indhenter ikke andre personoplysninger end de oplysninger, som du oplyser ifm. indmeldelse i foreningen.

Hvis du har spørgsmål til FADLs håndtering af persondata, er du velkommen til at kontakte os på
hf@fadl.dk.

FADL behandler dine oplysninger i vores virke som fagforening, f.eks. i forbindelse med:

  • Medlemsadministration
  • Medlemsrådgivning
  • Medlemsundersøgelser og statistik
  • Tilmeldinger til kurser og andre medlemsarrangementer
  • Overenskomstforhandlinger

FADL gemmer personoplysninger så længe disse er nødvendige for FADLs udførelse af ovenstående opgaver, og så længe FADL er forpligtet hertil overfor relevante myndigheder. FADL sletter automatisk personoplysninger 5 år efter endt medlemskab, da FADLs forpligtelser i henhold til regnskabsloven herefter bortfalder.

FADL videregiver ikke dine personoplysninger til tredje part, medmindre der aktivt indhentes dit samtykke hertil.

FADL har udarbejdet interne retningslinjer som sikrer, at dine personoplysninger behandles fortroligt af FADLs medarbejdere og tillidsvalgte.