Her kan du finde formidlere af SPV- og VT-arbejde
Arbejdet som sygeplejevikar, ventilatør og lægevikar giver dig mulighed for tidligt i din studietid at komme ud og møde livet på hospitalsafdelingerne og “snuse” til dit kommende liv som læge.
Når du har taget SPV-uddannelsen, har du også mulighed for at skrive dig op som vagttager hos disse fire regionalt opdelte vagtformidlere:
- Københavns Vagtbureau (formidler til Region Hovedstaden og Region Sjælland)
- Vagtordningen Region Syddanmark (formidler til Region Syd).
- Vikar Region Midt (formidler til Region Midt)
- Vikarservice Region Nordjylland (formidler til Region Nord)
Gennem vagtformidlerne kan du tage enkeltvagter. Nogle af vagtformidlerne tilbyder også job på hold, hvor du har mulighed for at blive varigt ansat i et holdsamarbejde med andre lægestuderende. Ligeledes udbyder nogle af vagtformidlerne lægevikararbejde.
Du har også mulighed for selv at finde arbejde som sygeplejevikar, ventilatør og lægevikar. Det kan ske ved, at du henvender dig direkte til de sygehusafdelinger, du er interesseret i arbejde på.
Du kan læse om den enkelte vagtformidler på links nedenfor.