Tillidsrepræsentanter
Magnus Rafner
Jeg har været tillidsrepræsentant siden oktober 2023, og jeg vil enormt gerne snakke med dig. Smid en dm på TR-mailen eller find mig i PanumRunners, Medicinerrevyen eller i FADL-huset.

Isabella Schmidt
Jeg har været tillidsrepræsentant siden marts 2024, og står klar med hjælp og vejledning når du har behov, eller er i tvivl. Vi svarer hurtigt på TR-mailen, men jeg bliver også glad hvis du prikker mig på skulderen på gangen.
Vi er dine tillidsrepræsentanter og er ansat af Københavns Kredsforening. Vi arbejder uafhængigt af vagtbureauet – og vil til hver en tid står klar til at guide dig, hvis du har nogle spørgsmål omkring dine løn- og arbejdsvilkår eller lytte til dig, hvis du oplever noget på arbejdspladsen.
Kontakt tillidsrepræsentanterne, hvis du:
- Føler dig uretfærdigt behandlet af din arbejdsgiver
- Skal forhandle ny ansættelse
- Har spørgsmål om overenskomsten
- Oplever et ubehageligt arbejdsmiljø eller en dårlig vagt
- Ønsker en bisidder til klagesamtale eller tjenestelig samtale
- Er i tvivl om du får udbetalt den rigtige løn
Vi repræsenterer dig som medlem og er ansat til at gøre dit arbejdsliv fair og trygt.
Det er gennem en kontinuerlig kontakt med medlemmer som dig, at vi har fået ordenlige arbejdsvilkår til medicinstuderende. Så skriv endelig, hvis du oplever uretfærdigheder, det giver os som fagforening en mulighed for at gøre vores job endnu bedre.
Vi har som tillidsrepræsentanter tavshedspligt. Hvis du har svært ved at overkomme din studietid og føler dig presset af dine omgivelser, så er vi til rådighed. Det samme gælder dårlige oplevelser med kollegaer eller i mødet med patienter. Det kan være rart at snakke med en person udefra og det er der rig mulighed for at gøre. Vi mødes med medlemmer og kan også kontaktes på telefon.
Vi kan kontaktes på tillid@fadl.dk