Kontingentbetingelser

Generelt

Nedenstående kontingentbetingelser gælder for alle medlemmer af Foreningen af Danske Lægestuderende i Aarhus. Når du bliver medlem, accepterer du samtidig den lokale kreds’ gældende vedtægter. Du kan finde vedtægterne her.

Betaling og fornyelse

Betalingsfristen for kontingentet er 8 dage. Hvis betalingsfristen bliver overskredet, udsender vi en påmindelse om betaling uden gebyr. Ved indmeldelse i løbet af en kalendermåned betales det fulde kontingent for indeværende måned. Betaling kan ske på to måder. Hvis du er tilmeldt halvårlig kontingentbetaling, bliver indbetalingskortet sendt i forbindelse med semesterstart. Er du derimod tilmeldt månedsbetaling, vil kontingentet blive fordelt på de første 6 måneder af indeværende semester og hævet automatisk hver måned på det kort du har oplyst ved tilmeldingen. Gebyr for tilmelding af betalingskort til månedsbetaling er kr. 1,-

Udmeldelse

Udmeldelse af FADL Aarhus Kredsforening skal ske skriftligt til administration@fadl.dk. Udmeldelse sker altid pr. udgangen af en kalendermåned og med 1 måneds varsel. Udmeldelsen kan dog først træde i kraft, når medlemskabet har bestået i 6 måneder.