Brug de lægestuderende i psykiatrien
En del lægestuderende arbejder allerede som sygeplejevikarer og lægevikarer i psykiatrien, men det er meget varierende, i hvor høj grad de enkelte afdelinger anvender lægestuderende. Derfor er der basis for at anvende denne ressource langt mere. De lægestuderende kan få hverdagen til at fungere bedre for såvel patienter som det fastansatte personale. Samtidig er det en unik mulighed for at skabe interesse for specialet blandt de studerende.
Lægestuderende i arbejde som sygeplejevikarer i psykiatrien
Arbejder under oversygeplejerskens autorisation primært på lukkede sengeafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. De arbejder i enkeltvagter eller har faste aftaler med enkelte afdelinger og erdermed samme sted regelmæssigt.
- De lægestuderende arbejder eksempelvis med:
- Umiddelbart selvmordstruede patienter
- Psykotiske patienter, der kan være udadreagerende i tale og handling
- Bæltefikserede patienter
- Ældre psykiatriske patienter, der fx på grund af demens har svært ved at korrigere adfærd
De studerende indgår som en del af det psykiatriske sygeplejeteam. Det vigtigste er ofte at sørge forpatientens sikkerhed ved at observere patienten tæt og tilkalde kvalificeret personale, såfremt voldsommesituationer opstår. Med børn og unge er det ofte sådan, at man dyrker motion, spiller spil eller læser bøger. De studerende hjælper også med at servere måltider, rydde op på afdelingen og journalføre sygeplejefagligeobservationer.
Lægestuderende i arbejde som lægevikareri psykiatrien
Arbejder under overlægens autorisation primært på skadestuer, akutmodtagelser samt i såvel åbne som lukkede sengeafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Der findes hold af lægevikarer, der deler én eller flere fuldtidsstillinger på holdet. Derudover er der lægevikariater – typisk på sengeafsnit– hvor de studerende vikarierer 1:1 for en læge. Mange steder i landet gøres kun brug af lægevikarer i psykiatrien hen over sommeren, selvom lægevikarer kan bruges året rundt.
Lægevikarer i psykiatriske skadestuer og akutmodtagelser:
- Vurderer patienter, der henvender sig i skadestuen med henblik på indlæggelse, henvisning til andet tilbud eller afslutning
- Gennemfører støttesamtaler og rådgivning
- Skriver indlæggelsesjournaler, gennemfører somatisk screening af patienter, ordinerer blodprøver og andre parakliniske undersøgelser
- Tilkalder læge ved behov for vurdering af tvangsindlæggelse
- Udskriver patienter fra akutmodtagelser, aftalerplan med andre aktører og patient for videre forløb
Lægevikarer på psykiatriske sengeafsnit:
- Går stuegang og drøfter patientens ønsker til behandling, regulerer medicin, organiserer opfølgning samt udskriver patienter
- Sparring med resten af lægegruppen og hjælper med at løse akut opståede problemer
DET SKAL DER TIL!
- Brug de lægestuderende fra starten af deres uddannelse i psykiatrien i sygeplejevikarstillinger
- Ansæt de unge lægestuderende i holdstillinger
- Ansæt lægevikarer året rundt i hold i skadestuer og akutmodtagelser
- Ansæt flere lægevikarer 1:1 på sengeafsnit i ferier og året rundt