Rejseforsikring

Med Forsikring via FADL kan du og din familie rejse på ferie uden bekymring. Hvis du allerede har en Forsikring (foruden en enkeltstående ulykkesforsikring), er du automatisk dækket og behøver ikke foretage dig noget.

Rejseforsikringen omfatter også dækning for bagageskade ved rejser til udlandet i op til 90 dage. Dækningssummen for rejser til udlandet er 50.000 kr. For dig betyder det, at hvis du samlet set tager ting med for mere end 50.000 kr., vil du ikke være fuldt dækket. Dækningen omfatter brand-, vand- og tyveriskader samt pludselig skade og elektronikskader. Den dækker også bortkomst og beskadigelse af rejsegods, der for eksempel sendes med fly.

Hvem er dækket af rejseforsikringen

Rejsedækningen dækker hele husstanden, uanset om I rejser sammen eller hver for sig, på ferierejser af op til 90 dages varighed – i hele verden inkl. Danmark.

Hvad slags rejser er dækket af rejseforsikringen

Forsikringen dækker private ferierejser, såvel som rejser, der inkluderer arbejde på klinik, frivilligt arbejde og udenlandsk studieophold.

Du skal være opmærksom på dit ansvarsforhold på rejsen. I nogle tilfælde vil du være omfattet af klinikken eller værtsuniversitetets forsikring i arbejdstiden. Du anbefales derfor at kontakte den relevante institution for at undersøge, om du selv skal tegne en ansvarsforsikring, som også dækker i arbejdstiden. Er dette tilfældet kan du gennem FADL tegne en klinikforsikring.

Rejsedækningen omfatter blandt andet

  • Behandling af akut sygdom
  • Hjemtransport ved tilskadekomst
  • Sygeledsagelse
  • Rejseafbrydelse
  • Erstatningsrejse/erstatningsdøgn
  • Evakuering
  • Akut krisehjælp
  • Bagageforsinkelse
  • Farlig sport
  • Akut tandhjælp
  • Krisehjælp til pårørende
  • Erstatning for afbestilt aktiv ferie

Er du syg op til en ferie, eller har du en kronisk sygdom, så tag helbredstesten her.

Hvis uheldet er ude

Får du brug for hjælp under rejsen, skal du kontakte Tryg Alarm (åbent 24 timer):

Phone +45 44 68 82 00

Ved henvendelse skal du oplyse dit CPR-nummer samt, at du har FADL Forsikring via Tryg og dit rejsepolicenummer. Hvis du er dækket af FADL Forsikring via Tryg gennem din sambo, skal du oplyse dit eget og din sambos CPR-nummer, samt dit rejsepolicenummer. Du finder dine policenumre under mit.fadl.dk

Har du valgt forsikringspakken FADL Discount skal du være OBS på at den kun dækker i Europa.

Det blå EU-sygesikringskort ved rejser i Europa

Husk, at du skal have det blå EU-sygesikringskort, når du rejser i Europa. Kortet viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land du rejser i. Kortet gælder i EU-lande, samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Du kan bestille dit blå EU-sygesikringskort på Borger.dk.

Ekstra rejsedøgn

Rejseforsikring via FADL dækker dig i 90 dage. Hvis du skal være væk i længere tid, og ønsker at tilkøbe ekstra rejsedøgn, gøres dette ved at sende en mail til ros.privat@tryg.dk som indeholder følgende oplysninger:

  • Navn, mobilnr. og cpr./fødselsdato
  • Danske adresse
  • Afrejsedato og hjemkomstdato
  • Hvilke lande skal besøges
  • Bagagedækning på 50.000 kr. efter 90 dage (ligesom de første 90 dage)

HUSK at skrive i emnefeltet: FADL – Tillæg til Årsrejse

Du kan også ringe til Karin Aksten Sørensen på tlf.nr. 44 20 41 19, hvis du har spørgsmål.

Betingelser

Du finder betingelserne her

Hjælp til at komme videre

Har du spørgsmål til forsikring så send os en mail på forsikring@fadl.dk eller ring til os på +45 4060 5090 tast 2