Indboforsikringen

Dækker skader på indbo ved brand, tyveri og vandskader uden nogen øvre sumgrænse. Indbo er alle flytbare ting, som du har i dit hjem (møbler, tøj, køkkenudstyr, m.v.). Selve bygningen er typisk forsikret gennem din lejer/ejerforening medmindre du for eksempel bor i eget hus.

FADL Forsikring tilbyder ud over den normale indboforsikring, indboforsikring for bofællesskaber op til 4 personer.

Forsikringen er sumløs, hvilket betyder, at der ikke længere er en øvre forsikringssum for den samlede værdi af dit indbo.

Betingelser

Du finder betingelserne her

 

Hjælp til at komme videre

Har du spørgsmål til forsikring så send os en mail på forsikring@fadl.dk eller ring til os på +45 4060 5090 tast 2

Hvor meget er mit indbo værd?

Når du køber en indboforsikring via os, skal du ikke længere tage stilling til den samlede værdi af dit indbo.

Det eneste du skal tænke over, er om du har:

  • Ting, der koster mere end 60.000 kr. (30.000 kr. for Discount-pakken)
  • Grupper af ting, der pr. gruppe koster mere end 120.000 kr. (60.000 kr. for Discount-pakken).

Følgende betegnes som grupper af ting:

  • Smykker
  • Guld og sølv
  • Designmøbler
  • Samlinger (frimærker- og møntsamlinger, våben, kort og bøger og kunst)

Ansvarsforsikringen

Dækker de sikredes erstatningsansvar for skade på personer og ting i Danmark og ved rejser i udlandet. Er du eller en anden i din husstand skyld i, at der uagtsomt sker skader på andre personer eller på andres ejendom, dækker ansvarsforsikringen.

Lægeløfte

Ansvarsforsikringen gennem FADL er en ”standard, privat ansvarsforsikring” udvidet til at dække lejlighedsvis udøvelse af selvstændig lægegerning samt ”ikke erhvervsmæssig” lægehjælp. Det betyder, at ansvarsforsikringen kun dækker i din fritid og ikke under fx klinikophold eller frivilligt arbejde.

Udlejning (bl.a. AirBnB)

Ved udlejning er det på eget ansvar når man inviterer folk ind i sin bolig. Derfor vil eventuelle skader og tyveri forvoldt af lejeren ikke blive dækket. Skader som fx vandskader og brandskader lejeren ikke er skyld i, vil fortsat være dækket under udlejning.

Hvad dækker din private ansvarsforsikring under studie, frivilligt arbejde og klinikophold i udlandet?

Din ansvarsforsikring er en privat forsikring og dækker ikke i arbejdstiden, på en klinik eller et hospital. Det er derfor vigtigt, hvis du skal arbejde, at du sikrer dig, at du er omfattet af en forsikring i det land, du har taget ophold i. Studier regnes for arbejde, og der skal derfor tegnes specielle forsikringer ved studieophold i udlandet. Din arbejdsgiver eller dit værtsuniversitet må oplyse, om du er omfattet af deres forsikring, og hvis ikke du er det, må de fortælle dig, hvordan du tegner din egen.

Hvis du skal ud og arbejde på klinik eller laboratorier i udlandet, tilbyder FADL nu klinikforsikring via Tryg. Klinikforsikringen er en ansvarsforsikring, der dækker dit ansvar, hvis du ved dit arbejde på klinik eller i laboratoriet skulle komme til at skade en patient, medstuderende eller medarbejder. Læs mere her

Ansvarssummerne:

10 mio. kr. ved personskade

2 mio. kr. ved tingsskade