Kontingentbetingelser
Generelt
Nedenstående kontingentbetingelser gælder for alle medlemmer af Foreningen af Danske Lægestuderende i Aalborg. Når du bliver medlem, accepterer du samtidig den lokale kreds’ gældende vedtægter. Du kan finde vedtægterne her.
Betaling og fornyelse
Betalingsfristen for kontingentet er 8 dage. Hvis betalingsfristen bliver overskredet, udsender vi en påmindelse om betaling uden gebyr. Ved indmeldelse i løbet af en kalendermåned betales det fulde kontingent for indeværende måned. Betaling kan ske på to måder. Hvis du er tilmeldt halvårlig kontingentbetaling, bliver indbetalingskortet sendt i forbindelse med semesterstart. Er du derimod tilmeldt månedsbetaling, vil kontingentet blive fordelt på de første 6 måneder af indeværende semester og hævet automatisk hver måned på det kort du har oplyst ved tilmeldingen. Gebyr for tilmelding af betalingskort til månedsbetaling er kr. 1,-
Udmeldelse
Udmeldelse af FADL skal ske før semesterstart. Efter semesterstart, kan udmeldelse af foreningen først finde sted ved næstkommende semesterstart. De to datoer for semesterstart er henholdsvis 1. februar og 1. september.