Vil du være mentor eller mentee?

Bliv mentor eller mentee i FADLs Mentorordning på Aarhus Universitet! Som medicinstuderende på Aarhus Universitet har du mulighed for at melde dig til Mentorordningen. Ønsker du at blive en del af mentorordningen på AU kan du kontakte mentormedicin@gmail.com.

For dig, som ønsker at være mentee

Som mentee kan du altid melde dig til, uanset hvad du bakser med. Om du er ensom, har det svært på studiet, ønsker at være mere social eller blot gerne vil have noget faglig sparring om klinik, studiejob m.m. så er Mentorordningen noget for dig!
FADL sørger for at rekruttere både mentorer og mentees. FADL tilbyder to ordninger som en del af mentorordningen, henholdsvis en akutordning og en semesterordning. Som mentee kan du tilmelde dig et enkelt af forløbene eller begge.

Semesterordningen tilbyder sparring med en fast mentor eller en mentorgruppe over et semester. Der afholdes typisk 3-4 mentor-mentee møder i løbet af et semester. Møderne varer generelt 1-1½ time pr. gang.

Akutordningen tilbyder, at du som mentee kan vende en problemstilling med en mentor, lige når det passer dig. Du sender en mail med en forespørgsel om at tale med en mentor, hvorefter du vil blive kontaktet af en mentor hurtigst muligt. Du binder dig ikke til noget forløb, men kan kontakte os igen, hvis behovet opstår.

For dig, som ønsker at være mentor

At blive mentor kræver et gennemført mentoruddannelseskursus, som vi udbyder en gang pr. semester. Uddannelsen er obligatorisk og todelt.

  • Første del af uddannelsen består af en undervisningsaften. Her introduceres mentoring som begreb og tilgang, der laves nogle øvelser og er plads til spørgsmål og diskussion. Efter denne dag kan du starte som mentor.
  • Anden del af uddannelsen er en obligatorisk midtvejsworkshop for de nye mentorer, hvor opfriskning, øvelser og sparring står i centrum.
  • Derudover afholdes der frivillige sparringscaféer for mentorerne.
  • Som mentor får du efter undervisningen adgang til et Google-drev med masser af dagsordener, øvelser, værktøjer mv., du kan bruge i forbindelse med mentee-møder samt adgang til en lukket facebookgruppe for aktive mentorer i ordningen.

OBS: Mentoring er ulønnet, men du modtager efter afslutning af et forløb et mentordiplom.

Vi håber, du har interesse i at blive enten mentor eller mentee. Hvis du vil ansøge eller vide mere om ordningen, kan du kontakte os på mentormedicin@gmail.com for AU.

Vi glæder os til at høre fra jer!