FADL mener
På denne side kan du læse om FADLs holdninger til forskellige uddannelses- og sundhedspolitiske emner. Har du spørgsmål til teksterne, er du altid velkommen til at skrive til hf@fadl.dk.
Sundhedspolitiske:
Rygning er globalt den enkeltstående, største årsag til dødsfald der kunne undgås. WHO estimerer, at ca. 7 millioner mennesker dør direkte pga. tobaksforbrug. I Danmark skyldes 25% af alle dødsfald rygning. Derudover er tobak en hyppig medvirkende faktor til udvikling af hjerte-kar-sygdomme, kronisk lungesygdom, primære kræftsygdomme og diabetes, der globalt koster ca. 36 millioner mennesker livet om året. Sundhedsvæsenet bliver belastet af sygdomme der er direkte følge af tobaksrygning. WHO estimerer, at omkostningerne beløber sig på flere hundrede milliarder dollars. I Danmark har rygere og eks-rygere 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge om året og 150.000 ekstra indlæggelser årligt. Cirka 3 ud af 4 akutte indlæggelser på en intern medicinsk afdeling skyldes rygning. Rygning rammer socialt skævt og er den enkeltstående vigtigste faktor, som øger ulighed i sundhed. WHO estimerer at 95% af alle rygere begynder før de er 21 år. Der er evidens for den gavnlige effekt af tobaksafvending ved samtaleterapi og farmakologisk terapi.
Det globale tobaksforbrug vokser som følge af befolkningstilvækst, økonomisk fremgang i udviklingslande og marketing af tobaksfirmaer.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM TOBAKSRYGNING?
Lægestuderende har gode forudsætninger til at bidrage til debatten om rygning, da vi har faglig indsigt og qua vores alder er del af den befolkningsgruppe som bliver forsøgt påvirket af tobaks-markedsføring og anti-ryge-kampagner. I vores fremtidige virke som læger vil vi møde et utal af patienter, der som direkte konsekvens af deres tobaksforbrug har udviklet en eller flere behandlingskrævende sygdomme.
- WHO Report on the Global Tobacco Epidemic, 2017, Monitoring tobacco use and prevention policies. World Health Organization. Geneva, Switzerland.
- Sundhedsstyrelsen, 2018, Helbredsskader ved rygning, Sundhedsstyrelsen, Danmark.
- American association of public health physicians, 2018, AAPHP tobacco policy, USA
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for
- Højere priser
- Prisen på en pakke cigaretter skal mindst være 90 kr. og skal til enhver tid ligge blandt de 3 højeste priser en i global sammenligning.
- Priser for andre tobaksprodukter, som tyggetobak, pibe, cigarer, cerutter eller vandpibe skal stige tilsvarende.
- Lavere tilgængelighed
- Tobak skal kun sælges af certificerede salgssteder. Certifikatet erhverves gennem en test hvor salgsstedet skal bevise, at de forstår anvendelsen af de gældende love på området. Salgsstederne kontrolleres uanmeldt af myndigheder. Certifikatet kan blive inddraget hvis salgsstedet ikke overholder gældende regler.
- Forbyde menthol-, light- og andre misledende varebetegnelser og de tilhørende tobaksprodukter.
- Forbyde alt salg af tobak i salgsautomater.
- Mindre synlighed
- Pakker på tobaksprodukter skal se helt ensartet ud. Designet må ikke indholde markedsføring.
- Pakker på tobaksprodukter skal have klare advarsler printet på mindst 50% af overfladen. Disse advarsler skal rette sig især mod unge og mennesker/personer i fertil alder.
- Skabe røgfrie uddannelsesinstitutioner.
- Gøre det ulovligt at udsætte mindreårige for passiv rygning.
- Rygestoptilbud
- Sikre eksisterende rygestoptilbud igennem økonomisk prioritering.
- Skabe incitamenter til at indgå i tobaksafvendingsforløb.
- Søge inspiration i internationalt samarbejde.
- Øge reklame for rygestoptilbud.
- Målrette rygestop-kampagner til unge mennesker.
- Mere forskning
- Forskning om effekten af rygestart i forhold til alder mhp. at kunne tilpasse aldersgrænsen for tobakskøb til en alder hvor individer tager mindst mulig skade og kan træffe selvstændige valg.
- Forskning i effektiv tobaksafvending.
- Opfordre politikere til at respektere eksisterende evidens om tobaksrygning i politiske beslutninger.
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for
- Skabe røgfrie områder til FADL-arrangementer.
- Skabe en røgfri arbejdsplads for medarbejdere og frivillige.
- Søge samarbejdspartnere til at implementere FADL mener: Tobaksrygning.
FADL ratificerer
- IFMSAs resolution TOBACCO CONTROL.
- Resolution vises på hjemmesiden.
- Resolutionens indhold bliver gjort til en del af vores aktiviteter og politik.
Dette dokument udløber den 28.09.2021.
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner der direkte berører lægestuderende forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk igennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
Mens FADL har et naturligt fokus på at sikre ordentlige lønforhold for medlemmerne, er sikringen af ordentlige arbejdsvilkår et lige så vigtigt indsatsområde, når overenskomsterne forhandles.
Det handler om længden og typen af de pauser man har ret til på vagt, samt regler om at man selvfølgelig ikke må sidde en otte timers nattevagt i et mørkt lokale.
De mest almindelige spørgsmål om rettigheder og pligter på vagt besvares individuelt ved henvendelse til hovedforeningens sekretariat.
Under fanen “Løn & arbejde” kan du læse mere om dine arbejdsvilkår som arbejdende lægestuderende.
Vi går ind for en rationel sundhedspolitik, hvor vi i bred forstand støtter investeringer og prioriteringer, der fremmer folkesundheden i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for sin egen og sine nærmestes sundhed.
Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet
FADL ser med bekymring på konstruktionen af den udvidede fritvalgsordning i det danske sundhedsvæsen.
FADL anser det som uforsvarligt, når det i stigende grad er politiske målsætninger og ikke lægefaglige vurderinger, der afgør hvornår patienter skal behandles. En udvidet fritvalgsordning efter blot en måned, vil sætte unødigt pres på sundhedsvæsenet for at iværksætte behandlingsforløb for mindre og ikke livstruende sygdomme, mens resourcer tages fra de patienter, der virkelig behøver en hurtig og målrettet indsats.
FADL mener samtidig, at der afsættes unødigt mange økonomiske resourcer til at gennemføre denne udvidede fritvalgsordning i privat regi, som i stedet kunne danne grundlag for et kvalitetsløft i det offentlige sygehusvæsen. Vi er ligeledes bekymrede for hvorledes denne omfordeling af ressourcer på langt sig vil underminere det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
Ordningen vil endvidere kunne skabe en uheldig favorisering af resourcestærke patienter, der er i stand til at udnytte ordningen, mens mindre stærke patienter ikke i samme grad vil være i stand til at gøre brug af det udvidede sygehusvalg.
FADL mener ligeledes at ordningen vil betyde, at der tabes uddannelseskapacitet for kommende sundhedspersonale i Danmark, da man må forvente, at en del erfarne læger vil flytte med over i privat regi, mens de der bliver tilbage ikke vil have tid til at undervise. Herved skabes igen grobund for en udhuling af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark.
FADL håber endeligt, at den nyligt indgåede aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter, kan dannen kimen for en grundlæggende ændring af fritvalgsordningen. Det skal ske for at sikre at det også i fremtiden bliver lægefaglige vurderinger, der ligger til grund for optimale patientforløb.
Samfundet
Forebyggelse og sundhedsfremme bør inkorporeres i sundhedsvæsnet i meget større grad.
Der bør tænkes i nye strategier, hvor sundhed, herunder sund mad og motion, markedsføres på lige fod med andre produkter. I medier og i gadebilledet reklameres der for såvel spiritus som usund mad og drikkevarer. Dette bør begrænses, og markedsføring af disse produkter direkte mod børn og unge bør forbydes.
Øget forskningsindsats
Der bør sættes flere penge af til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme.
Uddannelse
Sundhedsfremme og forebyggelse bør indgå i den prægraduate lægevidenskabelige uddannelse med en betydelig højere vægtning end aktuelt er tilfældet. Undervisning bør inkludere ”den motiverende samtale” for, at fremtidens læger bliver bedre til at motivere patienterne til at leve et sundere liv samt til at rådgive og vejlede patienterne i sundhedsfremme. Sundhedsfremme bør også udgøre en vigtig del af de øvrige sundhedsfaglige uddannelser.
| Organdonation er et voksende område inden for sundhedssektoren. Donationerne giver ellers uhelbredeligt syge patienter en chance for at få forbedret deres livskvalitet betydeligt. Desværre er ventelisterne lange, og vi oplever derfor, at nogle patienter dør, mens de stadig venter på et nyt organ. For at imødekomme dette er der blevet foreslået flere forskellige tiltag – herunder et donorsystem med formodet samtykke eller et donorsystem med tvungen stillingtagen. |
|
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM ORGANDONATION? Organtransplantation er livsforlængende og livsnødvendig behandling for mange patienter, der ikke har andre alternativer. (Welsh Government, 2017, Evaluation of the Human Transplantation (Wales) Act: Impact Evaluation Report) |
BESLUTNING
FADL mener:
- Med den nuværende viden på området er vi I FADL ikke i stand til at vurdere om en ordning med et aktivt fravalg for den enkelte eller en ordning med tvungen stillingtagen, er den bedste løsning eller ville sikre flest organer. Uanset hvilken ordning der måtte vælges, mener vi, det er nødvendigt, at der gøres noget på området, så vi kan forhindre flest mulige dødsfald.
- Den enkelte skal have følgende muligheder for at involvere pårørende i beslutningen om organdonation:
- Den enkelte kan give sine pårørende retten til at beslutte, om der skal foretages organdonation
- Den enkelte kan give sine pårørende retten til at omstøde beslutning alt efter, hvad deres valg måtte være, hvis spørgsmålet om organdonation skulle blive aktuelt
- Den enkelte kan vælge, at dennes pårørende ikke skal have medbestemmelse om organdonation.
- Den enkelte skal have følgende muligheder for at involvere pårørende i beslutningen om organdonation:
- FADL mener, der skal arbejdes for at øge donorantallet. Herunder kan nævnes;
- Forbedre donordetektionen
- Forbedre den organisatoriske struktur omkring organdonation i Danmark og EU
- Udbrede omfattende oplysningskampagner om organdonation målrettet den generelle befolkning. Kampagnens formål er at sikre de bedst mulige forudsætninger hos den enkelte og dennes pårørende for at træffe en beslutning om organdonation på oplyst grundlag.
- Opfordre borgere til at tage stilling til organdonation
- Sikre, at budskabet når ud til alle dele af samfundet
- Opfordre til at der indføres obligatorisk undervisning omkring organdonation i folkeskolens udskoling
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
|
Kost er et udtryk for mængde og typer af mad og drikke, der indtages, mens ernæring knytter sig til næringsstofferne i kosten og kroppens evne til at anvende disse. Ernæringstilstanden er tæt forbundet med livskvalitet, funktionsniveau og sygelighed. Over halvdelen af den voksne befolkning og hvert femte barn er overvægtige eller svært overvægtige, og tallene ser ud til at stige. Svær overvægt øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, depression, fedtlever og ledgener, mens det forværrer sygdomsforløb for en lang række lidelser. Samtidigt er underernæring et hyppigt problem, særligt blandt ældre, hvor cirka hver anden plejekrævende ældre har et BMI lavere end end det anbefalede. Underernæring giver nedsat funktionsevne, øget sygelighed og dårligere trivsel. Desuden forlænger og forværrer det patienternes restitution i forbindelse med et sygdomsforløb. Der er samtidig en tendens til, at de laveste sociale klasser også har de dårligste kostvaner. Dette resulterer i en social skævhed. En forbedring af kostvanerne i denne gruppe kan være med til at udligne forskellen i sygelighed. Fødevareproduktionen er desuden en stor belastning for klimaet, hvilket også bør indtænkes i måden, vi rådgiver om kost og ernæring. |
|
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM KOST OG ERNÆRING? Usunde kostvaner er, næst efter rygning, skyld i flest sygdomme og dødsfald i Danmark. Ved at bedre kost og ernæring i alle samfundslag, kan man derfor forebygge en lang række sygdomstilfælde, hvilket forbedrer livskvalitet og folkesundhed med deraf følgende økonomiske gevinster. Som fremtidens læger bliver vi de første til at møde de patienter, der har brug for råd og vejledning til at forebygge ernæringsrelaterede sygdomme. Imidlertid fylder kost og ernæring meget lidt i undervisningen på medicinstudiet, hvorfor det bliver den medicinstuderendes eget ansvar at navigere rundt i dette virvar af holdninger, forskning og litteratur. Derfor er det også i vores interesse at skabe øget fokus på kost og ernæring. (Sundhedsstyrelsen, 2018, Forebyggelsespakke Mad & måltider) |
|
BESLUTNING
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at:
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Motion og fysisk træning er både godt for den generelle sundhed og kan forebygge en lang række sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler endda fysisk træning som behandling mod 31 sygdomme – udover som forebyggelse mod en lang række andre sygdomme. Forskere har estimeret, at regelmæssig motion kan forebygge hvert 12. dødsfald på verdensplan. Høj aktivitet kan forebygge helt op til hvert 8. dødsfald. Ligeledes kan en inaktiv dag sidestilles med at ryge tre cigaretter, når man kigger på tidlig død.
Fysisk inaktivitet er også dyrt for samfundet og koster i Europa 600 mia. kr. om året. (Sundhedsstyrelsen, 2018, Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling) |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM MOTION OG FYSISK TRÆNING?
Demografien ændrer sig til en stigende andel af ældre patienter. Hvis den aldrende befolkning fortsat har samme sundhedsbelastning som vores nuværende befolkning, vil belastningen overstige sundhedsvæsenets kapacitet. I FADL tror vi på, at forebyggelse gennem en sund og aktiv livsstil er vejen frem, hvis vi i fremtiden skal kunne følge med i sundhedssektoren. Derfor ønsker vi at sætte fokus på motion som både forebyggelse og aktiv behandling. Derudover rammer inaktivitet ofte socialt skævt for børn, så det er vigtigt med fokus og gode tilbud til familier med færre ressourcer. (Sundhedsstyrelsen, 2018, Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling) |
| BESLUTNING FADL mener, der er brug for:
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for, at:
FADL ratificerer:
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Der skønnes at være 33.000 mennesker med et stofmisbrug i Danmark (seneste estimat fra 2010). Knap 11.000 af disse skønnes alene at være personer med et hashmisbrug. Antal personer med et injektionsmisbrug i Danmark skønnes at være 13.000. Blandt de unge under 25 år, hvor udbredelsen af de illegale stoffer er størst, har 41% prøvet hash, og 11% har prøvet andre illegale stoffer end hash. Markant flere unge mænd end kvinder har et aktuelt brug af de illegale stoffer.
I 2015 var omkring 16.500 personer i stofmisbrugsbehandling. 70% af de personer med stofmisbrug, der angav et hovedstof, og som blev indskrevet i behandling i 2015, opgiver hash som hovedproblem for deres misbrug, hvilket er på samme niveau som i 2013 og 2014 (70% begge år). 13% af de personer med stofmisbrug, der angav et hovedstof, og som blev indskrevet i behandling både i 2014 og i 2015, har heroin som hovedproblem. Godt 7.000 personer er i substitutionsbehandling i 2015. Siden april 2010 til udgangen af december 2016 har der i alt været indskrevet omkring 475 personer i behandling med heroin. I 2015 blev i alt knap 594 personer indskrevet i døgnbehandling i Danmark. Antallet har været faldende de senere år. I 2016 blev der ifølge Rigspolitiet registreret 277 narkotikarelaterede dødsfald. Der er hovedsageligt tale om forgiftningsdødsfald som følge af et blandingsmisbrug. I 2016 blev der registreret 2.346 forgiftninger med illegale stoffer på landets skadestuer. Der er tale om et lille fald sammenlignet med i 2015. Unge under 25 år udgjorde 33% (772 ud af 2.346) af samtlige registrerede forgiftninger i 2016. De seneste 10 år er antal personer med stofrelaterede bidiagnoser, som behandles på en psykiatrisk afdeling, næsten fordoblet (fra 3.956 i 2007 til 7.053 i 2016). Stigningen ses mest markant i forhold til bi-diagnoser relateret til cannabis. Hoveddiagnoser relateret til cannabis stiger også, omend i mindre omfang. Ved intravenøse stofmisbrug er der risiko for overførsel af infektionssygdomme som f.eks. hepatitis C og HIV. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2017 viser, at disse underdiagnosticeres i gruppen, da der ikke testes regelmæssigt. Dette gælder særligt hepatitis C. Desuden blev der konstateret ca. 10 nye tilfælde af HIV årligt gennem intravenøst stofmisbrug (Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2017, 2017). |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM RUSMIDLER?
Stofmisbrug er en tilstand, der kan forebygges. Stofmisbrug er årsag til social deroute og infektionssygdomme. Misbrugsbehandling for rusmidler varierer kommunerne imellem, og der savnes sammenhæng med f.eks. somatiske og psykiatriske sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen, selvom mange patienter både har et stofmisbrug og en anden psykiatrisk sygdom. |
| BESLUTNING FADL mener
FADL vil selv gøre en forskel ved at arbejde for
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Klima- og miljøkrisen tegner til at blive den største trussel mod folkesundheden i det 21. århundrede.
Det er den største problemstilling i nyere historie, men klimaforandringernes problematikker ud fra det sundhedsmæssige perspektiv er ikke så bredt anerkendt trods deres ret omfattende, belyste og veldokumenterede karakter. Klimaforandringerne vil bl.a. føre til flere tilfælde af hedeslag, flere tilfælde af diarrésygdomme, større udbredelse af tropesygdomme samt en langt større grad af fejlernæring og på sigt sult. Alle disse sundhedsmæssige udfordringer rammer i større grad børn og ældre. Klimaforandringerne rammer socialt skævt og kan føre til et ændret sygdomsbillede blandt danske patienter. Som klimaet ændrer sig, vil billedet af infektionssygdomme også ændre sig. Flere tropesygdomme kan migrere nordpå, hvilket er set for nyligt, hvor tilfælde af tropesygdommen gul feber er dokumenteret i Sydeuropa. Ud fra det sundhedsøkonomiske perspektiv bør det også påpeges, at klimaforandringer med tiden vil medfølge massive flygtningestrømme, der kan presse det danske sundhedsvæsen. |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM KLIMA?
Klimaforandringerne kommer til at påvirke alle menneskers dagligdag. Derfor har FADL, ligesom andre organisationer og mennesker i verden, en forpligtelse til aktivt at reagere på klimaforandringerne. Derudover kommer klimaforandringerne til at påvirke FADLs medlemmers fremtidige virke som læger i større grad end tidligere. Da lægers rolle også bør være at forebygge sygdomme, er det oplagt, at FADL bør have en holdning til netop klimaforandringerne. https://www.thelancet.com/action/showPdf?pii=S0140-6736%2819%2932596-6 |
| BESLUTNING FADL mener, der er brug for:
FADL vil aktivt gøre en forskel ved at:
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Tolkegebyret diskriminerer en af de mest sårbare patientgrupper i Danmark. Én ud af fem indvandrere føler ikke, de har tilstrækkelige sprogkundskaber til at undvære tolk ved praktiserende læge efter tre års ophold i Danmark (Harpelund et al.). Det er værd at overveje, at problemet kan blive mere udtalt ved mere komplicerede hospitalsforløb.
Nogle af dem, der ikke kan dansk efter tre år, er de sårbare – herunder personer fra krigshærgede områder, PTSD-ramte, analfabeter og dem med kort eller ingen uddannelse. Selv de mange, der har tilegnet sig dansk til at begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, vil stadig efter tre år opleve sproglige barrierer i mødet med sundhedsvæsenet, hvilket giver et usikkert grundlag for diagnosticering og behandling. |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM TOLKEGEBYR? Tolkegebyret modarbejder sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet og forhindrer behandling af høj kvalitet. Læger må svigte lægeløftets ordlyd: ”[…] jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.” Med tolkegebyret tvinges vores sundhedspersonale til at bryde den ed, de har aflagt og sætter dem i etiske dilemmaer, hvor de skal vælge mellem “behandling med dårlig kommunikation” eller “ingen behandling” samt lade dem tage stilling til den uhensigtsmæssige situation, hvor familiemedlemmer anvendes som tolke. |
| BESLUTNING Med tolkegebyret kastes benzin på det brændende bål af social ulighed, der allerede eksisterer inden for sundhed i Danmark – ved at tillade, at de med gode økonomiske og sproglige ressourcer får en bedre behandling end de fattige og lade dem med knappe mentale og fysiske ressourcer, herunder evnen til at tilegne sig et nyt sprog, blive fattigere og sygere.Vi forholder os kritisk til Sundhedsministeriets beregninger om en indtægt på tolkegebyret på ca. 2,4 mio. kr. bl.a. grundet forventet øgede udgifter til udeblivelser, de potentielle sundhedsmæssige komplikationer og antallet af langtidssyge, der kan opstå grundet fejlbehandling og nedsat komplians. Dette kommer til at koste samfundet i medicin og sociale ydelser.At tage menneskers helbred som gidsel i en forhåbning om at skabe større incitament til sproglæring er direkte modstridende med de danske værdier, som vores velfærdssamfund bygger på. |
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Danskernes mentale sundhed er i de senere år blevet genstand for øget opmærksomhed i sundhedsfaglige miljøer både nationalt og internationalt. Interessen skyldes blandt andet fremkomsten af viden om sammenhængen mellem dårlig mental sundhed som en risikofaktor for en lang række af sygdomme – deriblandt specielt angst og depression. WHO definerer mental sundhed som ‘en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker’ (World Health Organization, 2020, Mental Health). Ligesom fysisk sundhed er mental sundhed af stor betydning for individers trivsel, arbejdsevne og overlevelse på kort og lang sigt. Således er mental sundhed et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme. Mental sundhed influeres af sociale, psykologiske og biologiske faktorer, hvoraf nogle er beskyttende faktorer, mens andre er risikofaktorer. Både de beskyttende faktorer og risikofaktorerne kan inddeles i tre niveauer: individuelt, strukturelt og socialt. Risikofaktorer på det individuelle niveau kan eksempelvis være lavt selvværd, nedsat evne til at håndtere stress og udfordringer, dårlige familiære relationer og endda direkte risikoadfærd. Eksempler på risikofaktorer på det sociale niveau er misbrug, vold og social eksklusion, mens der på det strukturelle niveau ses voldelige og kriminelle omgivelser, arbejdsløshed og manglende uddannelse (Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark 2016, 2016). |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM MENTAL SUNDHED? Når der justeres for rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, er der i Danmark årligt 2.400 ekstra dødsfald blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til mentalt sunde personer. Der bliver tabt 4.100 leveår blandt mænd og 1.900 leveår blandt kvinder årligt. Dårlig mental sundhed forkorter middellevetiden, giver flere somatiske og psykiatriske ambulante kontakter, akutte henvendelser i skadestuer og flere indlæggelser. Der er 3,6 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til mentalt sunde personer og 2,1 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær. Samfundsøkonomisk er mental sundhed en stor byrde og er fx årsag til 3.900 ekstra nytilkendte førtidspensioner. De direkte omkostninger beløber sig på 7,1 mia. kr., mens dårlig mental sundhed koster samfundet 29 mia. kr. i tabt produktion (Sundhedsstyrelsen, 2016, Sygdomsbyrden i Danmark 2016). På lægestudiet er dårlig mental sundhed udbredt. Således har 60% af de lægestuderende angivet at have eller at have haft psykiske problemer i løbet af studiet. Målt på det validerede WHO stress-spørgeskema er 26% af de lægestuderende i stor risiko eller nogen risiko for stress og depression Som kommende læger, og i vores rolle som sundhedsfremmere og medicinske eksperter, vil FADL bidrage til et større fokus på de omkostninger, såvel menneskelige som økonomiske, der er knyttet til dårlig mental sundhed. Yderligere er dårlig mental sundhed et problem, der er hyppigt blandt lægestuderende, og dette er yderligere en årsag til, hvorfor FADL tager stilling til emnet politisk. |
| BESLUTNING FADL mener, der er brug for:
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for at:
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
| Ved omskæring uden medicinsk indikation forstås fjernelse af væv, uden der foreligger en konkret sundhedsmæssig årsag hertil. |
| HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM OMSKÆRING UDEN MEDICINSK INDIKATION? Spørgsmålet om omskæring uden medicinsk indikation indebærer både de sundhedsfaglige problematikker, den etiske debat om irreversible indgreb på mindreårige individer og de kulturelle og religiøse hensyn, som går mange generationer tilbage. Hvis man tager udgangspunkt i det sundhedsfaglige, er det især komplikationer efter indgrebet samt udfordringer ved bedøvelsen, der er problematisk. Ved omskæring af spædbørn vurderer fageksperter, at der er behov for generel anæstesi for at udføre operationen. (http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2020/08/Folketingets-Sundhedsudvalg-DASAIM-omsk%C3%A6ring.pdf) Da evidensen på positive helbredsmæssige effekter ved omskæring uden medicinsk indikation er sparsom, bør man være myndig og oplyst, førend individet selv kan tage stilling til omskæring. |
| BESLUTNING FADL MENER
|
FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.
Alkoholafhængighed er et stort folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Alkoholafhængighed er underdiagnosticeret og underbehandlet, og over 2/3 af de patienter, som har modtaget behandling for alkoholafhængighed, vil falde tilbage til misbruget inden for det første år.
Cirka 20% af alle danskere over 16 år drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler; over 500.000 har et skadeligt forbrug, og cirka 140.000 menes at være direkte afhængige af alkohol.
Danske unge drikker mere og er mere rus-orienterede end unge i andre europæiske lande.
Alkoholoverforbrug kan føre til en lang række følgesygdomme – herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel-skelet-sygdomme, fosterpåvirkning samt en øget risiko for at komme ud for en ulykke. Den øgede sygelighed og ulykkesrate medfører forkortet levetid, og det anslås således, at mindst 3.000 dødsfald i Danmark hvert år har alkohol som primær eller medvirkende årsag.
Behandlingen for alkoholafhængighed i Danmark består aktuelt hovedsageligt af samtaleforløb i kombination med Antabus® (disulfiram). Antabus reducerer antallet af dage, hvor der drikkes og mængden af indtaget alkohol, men øger ikke afholdenheden på længere sigt. Flere andre stoffer er godkendt til behandling af alkoholafhængighed f.eks. Adepend® (naltrexon), Selincro® ( nalmefen) og Campral® (acamprosat), men de har kun begrænset virkning på alkoholindtaget sammenlignet med placebo.
(Wittchen HU, Jacobi F, Rehm J, et al. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. Eur Neuropsychopharmacol. 2011;21:655-679., Anton RF, O’Malley SS, Ciraulo DA, et al. Combined Pharmacotherapies and Behavioral Interventions for Alcohol Dependence. JAMA. 2006;295(17):2003.)
(Schuckit MA. Alcohol-use disorders. Lancet. 2009;373:492-501.)
(Kohn, R., Saxena S, Levav I SB. The treatment gap in mental health care. Bull World Health Organ. 2004;82(11)).
(Gottlieb Hansen AB, Hvidtfeldt UA, Grønbaek M, et al. The number of persons with alcohol problems in the Danish population. Scand J Public Health. 2011;39:128-136).
(Sundhedsstyrelsen. ALKOHOLSTATISTIK 2015)
(Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.)
(Lingford-Hughes AR, Welch S, Nutt DJ. Evidence-Based Guidelines for the Pharmacological Management of Substance Misuse, Addiction and Comorbidity: Recommendations from the British Association for Psychopharmacology. J Psychopharmacol. 2004;18(3):293-335.)
(Snyder JL, Bowers TG. The efficacy of acamprosate and naltrexone in the treatment of alcohol dependence: a relative benefits analysis of randomized controlled trials. Am J Drug Alcohol Abuse. 2008;34(4):449-461)
(Vidensråd for forebyggelse, 2019, FAKTAARK: UNGES ALKOHOLKULTUR – ET BIDRAG TIL DEBATTEN)
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM ALKOHOL?
Alkohol er indirekte eller direkte årsag til sygdom, som kan forebygges. Alkoholafhængighed er en folkesygdom, som er kendetegnet ved, at ganske få procent af de berørte mennesker er i behandling på trods af, at der findes behandlingsmuligheder af acceptabel kvalitet. Alkoholafhængighed er derudover en svært stigmatiseret sygdom, hvilket yderligere forværrer vilkår for de berørte mennesker. Misbrugsbehandling for alkohol varierer kommunerne imellem og er ikke direkte sammenhængende med f.eks. somatiske og psykiatriske sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen.
I vores rolle som kommende læger ligger rollen som sundhedsfremmer. Derfor bør FADL have en holdning til alkohol i samfundet, og hvordan det rekordhøje alkoholforbrug hos de danske unge kan reduceres, alkoholafhængighed, og hvordan følgesygdomme heraf kan forebygges.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for
- En aftabuisering af alkoholafhængighed
- Kampagner målrettet befolkningen
- Højere priser på alkohol
- Mindstepris pr. genstand på 5 kr. i butikker og på beværtninger.
- Yderligere beskatning på alkoholiske drikkevarer, der i deres smag eller udseende er særligt målrettet børn og unge.
- Forbud mod tilbud på alkohol (ligesom cigaretter).
- Hæve aldersgrænsen for køb af alle alkoholiske drikkevarer til 18 år
- Alkohol skal kun sælges af certificerede salgssteder. Certifikatet erhverves gennem en test, hvor salgsstedet skal bevise, at de forstår de gældende love på området. Salgsstederne kontrolleres uanmeldt af myndigheder. Certifikatet kan blive inddraget, hvis salgsstedet ikke overholder gældende regler.
- Indføre et totalt reklameforbud for alkoholiske drikkevarer.
- Bedre behandling for alkoholafhængighed
- Behandling af alkoholafhængighed skal foregå i regionalt regi og være sammenhængende med andre regionale sundhedsydelser
- Behandlingen skal være evidensbaseret
- Behandlingen skal gennemføres af uddannet, sundhedsfagligt personale
FADL vil selv gøre en forskel ved at arbejde for:
- Alkoholfrie alternativer omkring lægestudiet
- Afholde og støtte studiestartsforløb, intro- og rusture hvor der altid er et alkoholfrit alternativ.
- Dele gode erfaringer på tværs af studiebyer omkring aktiviteter uden alkohol.
- Støtte eksisterende eller nye studentersociale aktiviteter, der ikke har et omdrejningspunkt i fester og dermed alkohol.
- Tilbud for lægestuderende, der har vanskeligheder pga. alkohol.
Sundhedsvæsenet følger i takt med udviklingen i samfundet, og digitalisering kommer tættere på vores hverdag. Digitalisering af sundhedsvæsenet har muliggjort nem tilgang og udveksling af helbredsoplysninger på patienter med mere effektivitet til følge, men dette udfordrer også patientsikkerheden. Digitalisering af sundhedsvæsenet åbner op for behandling i geografisk udfordrede områder, men man risikerer hermed at gå på kompromis med kvaliteten i læge-patient-forholdet.
For at skabe en positiv udvikling er det nødvendigt at inddrage sundhedsvæsenets aktører, fordi digitaliseringen skaber stor forandring på individniveau. Da digitaliseringen er kommet for at blive, ønsker FADL at være med til at præge udviklingen, så vi kan sikre en positiv udvikling for vores kommende patienter ved at sikre gode arbejdsforhold i sundhedsvæsenet og mulighed for faglig udfoldelse i den digitaliserede verden.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆSENET?
FADL skal have en holdning til ensretning på det digitale område, der muliggør effektiv, nem og intuitiv udveksling af helbredsdata på tværs af regionsgrænser, fordi Danmark med strukturreformen på mange punkter er blevet til én enhed, hvor patienter – for at få behandling af høj medicinsk standard – til tider skal behandles i flere regioner. Alligevel har man ikke gjort Danmark til én digital enhed, og det kan således være ineffektivt og svært at tilgå relevante oplysninger behandlingssteder imellem.
FADL skal have en holdning til, hvordan man sikrer, at brugerne af sundhedsvæsenets IT-løsninger inddrages i beslutninger vedrørende deres implementering, og hvordan man sikrer, at brugerne uddannes bedst hertil. Hvis vi skal udnytte potentialet, er det nødvendigt, at alle sundhedsvæsenets personalegrupper sideløbende med indførelse af nye IT-løsninger uddannes heri.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:
- Forstå og anvende digitalisering som et middel til et mere åbent, frit og gennemskueligt system for sundhedspersonale og patienter, og ikke at opfatte digitalisering som et mål i sig selv.”
- Digitalisering skal ske gradvist under inddragelse af både patienter og sundhedsprofessionelle under hensyntagen til et bevaret tillidsbaseret patient-behandler-forhold.
- Afgørelser om konkrete løsninger træffes efter rådgivning fra tekniske eksperter blandt dem, der kommer til at bruge og vedligeholde systemerne til hverdag. Strategiske beslutninger om digitalisering træffes på politisk niveau.
- Indførelse af et fælles elektronisk system til patientjournaler, der sikrer nem og gennemskuelig adgang til oplysninger om behandlinger i hele landet efter en national høringsproces af alle berørte faggrupper.
- Kontakte kandidaterne til regionsrådene inden næste regionsrådsvalg og spørge, hvad de mener på dette punkt, hvorefter besvarelserne publiceres på fadl.dk og grupperes efter deres holdninger.
- Ændring af Sundhedslovens § 42 d, så lægestuderende kan få lovmæssig hjemmel til under uddannelsen i en begrænset periode at følge op på en behandling ved at tilgå journaloplysninger på tidligere patienter, fordi det giver mulighed for at bruge det digitale som læring til samfundets gavn.
- Sikre at adgang til borgeres sundhedsoplysninger skal modsvares af sikkerhedsmekanismer, der teknisk forhindrer uretmæssige opslag uden at bidrage til unødvendig mistænkeliggørelse af sundhedspersonale.
- Sikkerhed og tillid kan kombineres, og FADL vil gerne bidrage til konkrete løsningsforslag.
- Styrke åbenhed, så alle borgere får mulighed for automatisk aktindsigt i egne journaloplysninger – herunder billeder, målinger og andet, der ikke for nuværende kan findes på de eksisterende borgerrettede systemer. Dette vil overflødiggøre bureaukratiet med skriftlig aktindsigt til gavn for både patienter og personale.
Hvert år investeres flere millioner kroner i oplysningskampagner med sundhedsfremmende formål. Nogle af disse kampagner har en bestemt sygdom eller et symptom som fokus, mens andre fokuserer på bestemte handlinger. En stor del af kampagnerne målrettes børn og unge i et forsøg på at oplyse om og fremme de sunde valg tidligt i livet. Kampagnerne har til formål at oplyse om sund adfærd, sætte fokus på det sunde valg og skabe debat om emnet. Udover kampagnerne målrettet de unge er sundhed også en del af undervisningen i folkeskolen, hvor skolerne ved lov har pligt til at inddrage sundhed i en lang række fag foruden temauger med særligt fokus på sundhed.
I de seneste år er sundhedsdebatten blevet forandret. Flere meningsdannere og influencere opfordrer til behandlinger uden medicinsk indikation eller evidensgrundlag gennem sponsorerede konkurrencer, skjulte reklamer og deltagelse i debatter. Det har stor negativ effekt på borgernes, ikke mindst børn og unges, sundhedsadfærd.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM FOLKEOPLYSNING OM SUNDHED?
Oplysningskampagner er en af de lettest tilgængelige metoder til primær forebyggelse for mange mennesker, men det koster også mange penge, og effekten er meget omdiskuteret. Vi som lægestuderende kan være med til at bygge bro, da vi mere eller mindre passer aldersmæssigt med målgruppen samtidigt med, at vores faglige viden kan hjælpe i vurderingen af, hvilke kampagner der er vigtigst at investere i. Desuden har vi som fremtidens læger en interesse i at forbedre folkesundheden og forebygge sygdom.
Men vores opgave stopper ikke ved kampagnerne. I takt med den stigende digitalisering, meningsdannernes indtog i sundhedsdebatten og stadigt voksende marked for alternativ behandling er læge-patient-relationen blevet svækket og truet af mistillid. Det er derfor vigtigt, at fremtidens læger er med til at modernisere oplysningskampagner.
(Berlingske Tidende, 2004, Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne)
(Sundhedsstyrelsen, 2004, Viden og evidens i forebyggelsen)
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:
- Øge og forbedre undervisning om sundhed i Folkeskolen
- Folkeskolen skal sikre undervisning i:
- Førstehjælp og genoplivning
- Mental sundhed: herunder redskaber til håndtering af krænkelse og sexisme
- Seksuel sundhed herunder seksuelt overførte sygdomme
- Organdonation
- Sundhedsbegrebet: Sundhedsvæsenet og andre veje til sundhed
- Sundhedsfremme herunder kost, motion, tobak, rusmidler og alkohol
- Såfremt der ikke findes de rette undervisningskompetencer i skolerne, kan man med fordel støtte op om og sikre ressourcerne til brugen af diverse frivillige grupper, der tilbyder undervisning i de nævnte emner
- Folkeskolen skal sikre undervisning i:
- Lave simple oplysningskampagner
- Let forståelige og med klare instruktioner og anbefalinger til modtageren
- Benytte kanaler, formater og stilarter, der svarer til kampagneaktivitet hos samtidens meningsdannere og influencere
- Aktivt modarbejde fake news i sundhedsdebatten igennem kampagner
- Skabe fokus på alternativ behandling og evidens
- Reklamer i det offentlige rum, som kommunikerer udokumenterede påstande om gavnlige sundhedseffekter for behandlinger uden medicinsk indikation skal forbydes.
- Der skal tales åbent om patienters brug af alternativ behandling, så det ikke bliver et tabu, der potentielt kan skade læge-patient-relationen og i værste fald patienterne.
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at
- Støtte op om frivillige foreninger, der udøver folkeoplysende arbejde med et sundhedsformål.
Det nære sundhedsvæsen er essentielt for et velfungerende sundhedssystem. De alment praktiserende læger, de kommunale og regionale sundhedstilbud og visse speciallægepraksisser udgør tilsammen primærsektoren. Det er her langt størstedelen af kontakter mellem borger og sundhedsvæsen sker. En stærk primærsektor kan forebygge potentielle sygdomme, men også intervenere og motivere patienterne mere sufficient, end de højt specialiserede sygehuse formår. En styrkelse af almen praksis og speciallægepraksis er ydermere nødvendig, når flere danskere i fremtiden bliver ramt af kronisk sygdom.
Den almen praktiserende læges opgave er at visitere patienterne, så kun patienter med behov for højt specialiseret behandling henvises til de dyrere hospitalsfunktioner. Den praktiserende læge fungerer ydermere som en sundhedskoordinator med det store overblik over den enkelte patients forløb hos forskellige, specialiserede sygehusafdelinger.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN?
I takt med en ændret befolkningssammensætning ændres også behovet for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Som fremtidens læger har vi en interesse i at påvirke det sundhedsvæsen, vi lige om lidt skal være en del af. Det nære sundhedsvæsen forventes at spille en større og mere afgørende rolle i fremtiden, hvor antallet af ældre og kronikere vil stige. En styrkelse af det nære sundhedsvæsen skal sikre, at det resterende sundhedssystem kan følge med efterspørgslen fra befolkningen. Det nære sundhedsvæsen vil for mange lægestuderende være en kommende arbejdsplads og er i realiteten også mange studerendes arbejdsplads i forvejen, og skal man foretage gennemgribende forandringer i det nære sundhedsvæsen, er det essentielt, at man lytter til os, der skal være centrum i det nære sundhedsvæsen i mange år fremad.
(Dagens Medicin, 2009, Primærsektoren er sundhedsvæsenets grundsten)
(Sveriges kommuner och Regioner, 2019, Digital vårdcentral sparar tid för både läkare och patient, Region Dalarna)
(Politiken, 2019, Praktiserende læger slutter årelang strid: »Ikke alt 1813 gør er dårligt«)
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for
- Kortere afstand fra patient til læge
- Oprettelse af flere hoveduddannelses- og introduktionsstillinger i almen medicin
- Uddannelsesstillingerne bør oprettes i de dele af landet, hvor der er den fornødne uddannelseskapacitet.
- Oprettelse af flere uddannelsesstillinger må ikke ske på bekostning af kvaliteten af uddannelsen, i stedet bør man tilføre flere ressourcer til tutorlæger såfremt dette er nødvendigt.
- Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes
- Oprettelse af flere ydernummer for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for
- Oprettelse af flere hoveduddannelses- og introduktionsstillinger i almen medicin
- Organisationsformen af almen praksis skal være tidssvarende
- Flere sundhedshuse med flere almen medicinske læger under samme tag.
- Bevare mulighederne for at eje egen praksis og danne kompagni- og samarbejdspraksis.
- Regionsklinikker og licensklinikker kan være med til at dække behov i det nære sundhedsvæsen og give lægerne mulighed for ansættelse uden det organisatoriske ansvar, men udelukkende med fokus på patienterne og de lægefaglige opgaver.
- Ressourcer til modernisering af infrastrukturen i det nære sundhedsvæsen.
- Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes.
- Oprettelse af flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for.
- Kommunernes arbejde med forebyggelse og rehabilitering skal styrkes
- Ensrette tilbud til rehabilitering i kommunerne
- Indføre minimumskrav til rehabilitering
- Styrke forebyggelsestilbud målrettet socialt udsatte
- Stille midler til rådighed for, at lægestuderende i højere grad kan komme i kliniske praktikophold i almen praksis
- Ansættelse af flere lægestuderende i almen praksis
FADL beslutter at samarbejde med de lægefaglige organisationer om
- at lave en overenskomst for de medicinstuderende, der er ansat i almen praksis og speciallægepraksis
FADL beslutter at samarbejde med universiteterne om at
- Eksponere lægestuderende for almen praksis tidligt på uddannelsen, så arbejdsgange og den brede faglige forståelse introduceres fra start.
- Kliniske praktikophold i almen praksis i starten og slutningen af lægestudiet
- Skabe rammer for lægestuderende, så de har mulighed for at arbejde ved siden af deres studie i f.eks. almen praksis
Selvom Danmark ligger under gennemsnittet for antibiotikaforbruget blandt europæiske lande målt på definerede daglige doser (8. laveste blandt 25 lande i 2015), er der stadig behov for en indsats inden for området. Infektioner, der kan blive modstandsdygtige over for al behandling, eller skal behandles med antimikrobielle lægemidler, der giver væsentlige bivirkninger, øger mortalitet og morbiditet i befolkningen. Dette er i sig selv uønskeligt. Desuden har antimikrobiel resistens store implikationer for økonomien – både på kort og lang sigt. Ifølge en rapport fra Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme har infektioner i EU kostet 1,5 milliarder euro årligt i årene 2010 til 2014, hvilket vil stige ved udviklingen af behandlingsresistente patogener. Denne udvikling faciliteres af dårlig hygiejne, manglende non-farmakologiske profylaktiske tiltag og den store rejseaktivitet i EU. På lang sigt er der en risiko for en væsentlig samfundsøkonomisk påvirkning pga. bl.a. mindre arbejdsudbud og fødevareforsyning førende til et fald i global BNP på mellem 1,1 og 3,8 pct. ved forskellige økonomiske simulationer foretaget af Verdensbankgruppen som led i rapporten Drug-resistant infections – a Threat to Our Economic Future.
Rationel antimikrobiel terapi er et begreb, der bygger videre på begrebet rationel farmakoterapi defineret af det daværende Institut for Rationel Farmakoterapi og handler om en behandlingstilgang, der tager hensyn til at reducere udviklingen af resistente organismer ved at behandle målrettet, kortest tid muligt og at vælge lægemidler, der har mindst risiko for udviklingen af resistens. Dette er nødvendigt, hvis man i fremtiden vil undgå infektioner, der er svære at behandle, enten fordi man bliver nødt til at vælge lægemidler med alvorlige bivirkninger, eller i værste fald fordi ingen lægemidler længere virker. Der foreligger allerede en national handlingsplan ved Sundhedsstyrelsen (National Handlingsplan for en Reduktion af Antibiotikaforbruget frem mod 2020), som har udpeget adskillige håndgribelige mål – herunder nationale borgerrettede kampagner og en løbende opdatering af antimikrobielle retningslinjer.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM INFEKTIONER, SMITTESPREDNING OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA?
Foruden behovet for rationel antimikrobiel terapi er der fortsat stadig behov for et stort fokus på hygiejne på hospitaler og sundhedsinstitutioner for at mindske overførslen af hospitalserhvervede infektioner. Dette udgør en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen og har stor betydning for udviklingen af behandlingsresistente bakterier. Derfor vil FADL støtte op om statens, regionernes og fagselskabernes initiativer og retningslinjer for hygiejne, isolation og brug af antimikrobielle midler.
Vi har stor tiltro til det hårde arbejde, som lægges i emnet fra centrale organisationer, men fordi FADL er en studenterdreven organisation, ser vi et potentiale i FADL til at kunne komme med nye vinkler til oplysningskampagner over for almenbefolkningen for vigtigheden af rationel antimikrobiel terapi, der vil skabe en større forståelse for og dermed effekt af en mere restriktiv politik for antimikrobielle midler. Vi ser også adskillige frivilligt drevne studentergrupper, der engagerer sig i undervisning af almenbefolkningen, der vidner om, at medicinstuderende kan være et potentielt bindeled mellem bl.a. faglige selskaber og eksempelvis folkeskoler til at fremme vores fælles mål om bekæmpelse af behandlingsresistente patogener ved øget forståelse for rationel antimikrobiel terapi og opretholdelse af hospitalshygiejne.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:
- Læne os op ad faglige organisationers evidensbaserede anbefalinger om brug af vacciner og rationel antibiotikaterapi.
- Indgå i et større internationalt samarbejde omkring sundhedspolitiske spørgsmål, som kan fremme folkesundheden. Åbne grænser, handel og stor rejseaktivitet i den globaliserede virkelighed faciliterer en direkte international udveksling af resistente patogener mellem mennesker og ikke mindst fra landbruget. Derfor støtter FADL indførelsen af
- fælleseuropæiske regler for begrænsning af internethandel med receptpligtig medicin – herunder antimikrobielle midler.
- fælleseuropæiske tiltag, der vil styrke flokimmuniteten.
- Bakke op om den stærke evidens bag vacciners positive effekt. Selvom få individer kan opleve uhensigtsmæssige bivirkninger, er der stadigvæk et uindfriet potentiale i at udrydde flere sygdomme, sådan som kopper er blevet det i 1980.
- FADL tager skarpt afstand fra udokumenterede påstande i den nuværende anti-vaccinations-diskurs og tilskynder til, at diskussionen skal være mere evidensbaseret.
- FADL tager afstand fra tvangsvaccinationer, men opfordrer i stedet til oplysning om fordelene ved at blive vaccineret og følge det danske vaccinationsprogram
- Støtte en tidlig undervisningsindsats, der kan være med til at øge befolkningens forståelse for infektioner og kan hjælpe med at opnå en mere rationel antimikrobiel terapi
- Undervisningen i principperne for antimikrobiel behandling og vaccinationer gøres mere eksplicit i folkeskolelæreruddannelsen og derefter i f.eks. biologiundervisningen i folkeskolen.
- Fremme dette mål i samarbejde med organisationer, der allerede har forbindelse til folkeskolen, eksempelvis ved brug af lægestuderende i undervisningen herom.
Vores sundhedssystem har til formål at sikre, at alle patienter har såvel let som lige adgang til behandling af høj kvalitet. Desårsag er det også vigtigt, at der er en optimal lægedækning.
Dog er der udfordringer med at rekruttere læger til store dele af Danmark og visse specialer – for tiden primært almen medicin og psykiatri. De tiltag, der skal sikre en bedre lægedækning i hele landet, er et fælles ansvar. Staten, regionerne, kommunerne og de lægefaglige organisationer imellem.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM LÆGEDÆKNING OG REKRUTTERING TIL UDKANTSDANMARK?
Aktuelt er der ikke lige adgang til lægehjælp. Desårsag blev der i 2016 nedsat et lægedækningsudvalg, som, i deres rapport fra 2017, påpeger vigtigheden af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Iflg. tænketanken Cevea, som har skitseret, hvilke områder der er lægedækningstruede pba. tal fra PLO, er der tale om, at lidt over hver femte kommune i landet som helhed er lægedækningstruet – 35% af disse kommuner befinder sig i Region Nordjylland og andre 30% i Region Sjælland.
Men det tager lang tid at uddanne læger. FADL er stærk modstander af indførelsen af en egentlig tjenestepligt og brug af tvang som løsning på lægemanglen. Først og fremmest er det et spørgsmål om patientsikkerhed. Ej heller har det sin ret, at nyuddannede KBU-læger uden supervision skal erstatte speciallæger i almen medicin 1:1; det er en uholdbar situation for patienterne og kan medføre et langtrukkent forløb. Kvaliteten på patienternes behandling må ikke kompromitteres.
I føromtalte rapport har lægedækningsudvalget som løsning på problemet foreslået bl.a. øget udbud af lægestuderende i yderområderne og bedre mulighed for klinikophold og studiejobs i almen praksis for de lægestuderende, hvilket også bidrager til udvikling af et velfunderet kendskab til multisyge patienter, som er nødvendigt på grund af en stigning i antallet af denne patienttype taget i betragtning. Problemet er stort på den korte bane, hvorfor det er vigtigt at finde løsninger her. Lægeprognosen 2018-2040 forudser, at der vil være mellem 40 og 45.000 læger i 2040, mod omkring 23.000 i 2017. Derfor må det forventes, at lægedækning på sigt er et problem, der løser sig selv.
(REGERINGENS LÆGEDÆKNINGSUDVALG, 2017, LÆGEDÆKNING I HELE DANMARK)
(Cevea, 2017, Velfærdens Danmarkskort | Lægedækningstruede områder)
(Berlingske Tidende, 2019, Lægestuderende tror på flere læger ad frivillighedens vej)
(FADL, 2019, Fremtidens Læger)
(Lægeprognose 2018-2040)
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:
- Satse på attraktive, lokale løsninger for at tiltrække og fastholde læger
- Sammenhængende uddannelsesforløb
- Stillinger med deltid i klinik og deltid med forskning
- Tilbud om andre efter- og videreuddannelsestilbud
- Lokale lønaftaler der kan forøge det økonomiske incitament.
- Ændret fordeling af KBU forløb
- En matematisk algoritme baseret på lægernes egne ønsker, som kan skabe større motivation og tilfredshed
- Fokus på lægestuderendes kliniske praktikophold langt fra universitetet
- Decentral lægeuddannelse, f.eks. kandidatsporene i Esbjerg og Køge, kan på sigt være med til at afhjælpe manglen på læger i områder langt fra universiteterne.
- Alle lægestuderende skal fortsat have mulighed for at komme i klinikophold på perifert beliggende sygehuse og i almen praksis
- Ressourcerne til at muliggøre klinikophold i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for universiteterne og må ikke være en ekstraudgift, der forringer resten af uddannelsen.
- Ressourcer for at gennemføre klinisk undervisning såvel som klinisk studenterforskning i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for afdelinger, undervisere og studerende.
- Gode rammer for kliniske praktikophold på perifert beliggende sygehuse
- Universitetet skal have ressourcer til at refundere de lægestuderendes rejseudgifter, der måtte være i forbindelse med klinikophold på et perifert beliggende hospital og almen praksis.
FADL beslutter at påvirke de regionale arbejdsgivere til at gøre en positiv forskel ved at
- Ansætte flere lægestuderende på perifert beliggende hospitaler
- Oprette flere sundhedshuse, som giver mulighed for faglig fordybelse, diskussioner og peer-peer-kritik, der er nødvendig for fortsat høj kvalitet af medicinfaglig viden.
- Med understøttelse af udviklingen af flere af disse vægtes også tværfagligheden og det kollegiale fællesskab, som vores generation efterspørger, og som udgør et vigtigt aspekt i rekrutteringen og fastholdelse af læger i et givent område.
Ressourcerne til sundhedsvæsenet er begrænsede. På trods af, at skiftende regeringer lover, at kvaliteten i sundhedsvæsenet skal forblive på et højt niveau, gør de stigende sundhedsudgifter til medicin og en aldrende befolkning med flere kroniske sygdomme, at midlerne til den enkelte patient falder og dermed også kvaliteten. Dette kommer til udtryk ved lavere normeringer på afdelinger, flere hurtige udskrivelser og en, fra patienternes side, følelse af, at der ikke er tid nok til dem.
Priser til medicin er specielt stigende for hospitalsmedicin, da dette er et område med mange nye, dyre præparater. Præparaterne har typisk en høj pris, da de er tiltænkt en lille patientgruppe, hvormed deres potentielle kundegruppe er lille.
Den fortsat aldrende befolkning vil leve længere med deres sygdomme i takt med, at behandlingerne bliver bedre. Dette medfører ligeledes en øget udgift til pleje og behandling.
Aktuelt deles betalingen for den dyre medicin mellem staten, regionerne og afdelingen selv. For at finde de nødvendige midler til medicinen medfører dette ofte en individuel prioritering mellem patienterne samt en afdelings-intern prioritering af midler, som tit går ud over personalenormeringen.
(Danske regioner, Medicin, Prioritering: https://www.regioner.dk/sundhed/medicin/prioritering)
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PRIORITERING AF MEDICIN I SUNDHEDSVÆSENET?
Sundhedsfagligt personale risikrer at blive sparet væk ved besparelsesrunder blandt andet som følge af øgede medicinudgifter. Færre kolleger betyder, at presset på resten af personalet vokser. Dette fører til flere sygedage, mere stress på arbejdet, et ringere arbejdsmiljø og flere opsigelser. Besparelser i personalebudgettet, som led i finansiering af dyre lægemidler, kan, især for observationskrævende patienter som f.eks. på intensiv- og intermediærafdelinger, betyde risiko for forsinket opdagelse af akut forværring. Dette kan øge risikoen for komplikationer og i værste fald øget mortalitet på afdelingerne. Senere fører dette til længere ventetider og forringet behandling med risiko for flere, potentielt, fatale fejl. Idet afdelingsledelsen står med ben i begge lejre; både personalepleje og medicinudgifter, opstår en uhensigtsmæssig interessekonflikt.
(Griffiths P et all. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26861934 )
(Hver 7. nyuddannede sygeplejerske går ned med stress, DSR, 2018, https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/hver-7-nyuddannede-sygeplejerske-gaar-ned-med-stress)
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for at
- Medicinrådet skal have større indflydelse, når der skal tages endelig beslutning om indkøb af medicin.
- Beslutningen skal fortsat tages på baggrund af QALY (kvalitetsjusterede leveår) – dog med fortsat brug af alvorligheds- og forsigtighedsbegrebet ved patientgrupper, hvor QALY ikke skønnes at være det mest optimale mål.
- Medicinrådet skal arbejde fuldt transparent ved at
- Fremhæve interessekonflikter i konkrete sager
- Håndhæve armslængdeprincippet
- Skabe rammer, der forhindrer situationer, hvor læger bliver pålagt et uholdbart ansvar i prioriteringen – f.eks at vurdere økonomien af en patients behandling op imod behandlingen af andre patienter.
- Danmark skal tage en aktiv rolle i at arbejde for transparens gennem FN og EU
- Danmark skal arbejde for, at medicin, der bliver udviklet med offentlige midler skal prissættes forsvarligt ved at gøre det til et krav, når universiteterne sælger deres patenter.
- Danmark skal støtte de-linkage initiativer, der modarbejder monopoler, som forhindrer lige adgang til livsvigtig medicin som CEPI, GARDP og MPP.
- Personhistorier og populisme skal ikke have indflydelse på beslutningen om indkøb og tilgængelighed af medicin i Danmark.
- Lave oplysningskampagner til befolkningen om konsekvenserne af de høje medicinpriser.
- Lægestuderende og yngre læger skal under uddannelse undervises og oplæres i principper omkring medicinprioritering og valg af behandling.
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for at:
- Deltage i debatten om prioritering af medicin i sundhedsvæsenet for at skabe mere oplysning om emnet i befolkningen.
Psykiatri er et lægevidenskabeligt speciale, der beskæftiger sig med diagnostik, forekomst, forløb og årsagsforhold, forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme hos voksne. Børne- og ungdomspsykiatri er et andet lægeligt speciale, der står voksenpsykiatrien nær, men som har en anden målgruppe. Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige symptomer, som i betydelig grad påvirker helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne.
Behandlingen af psykiske lidelser sker ved anvendelse af biologiske, psykologiske og sociale metoder. Behandling af psykiske lidelser er kendetegnet ved en tværfaglig indsats med deltagelse af en række andre faggrupper end psykiatere, især sygeplejersker, plejere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Den psykiatriske behandling i Danmark er organiseret i forskellige sektorer. Der er her tale om primærsektoren med de praktiserende læger, praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, samt specialpsykolog, sekundærsektoren med psykiatriske hospitaler, distriktspsykiatriske centre og ambulatorier og tertiærsektoren med socialpsykiatriske bosteder og misbrugsbehandlingscentre.
Psykiatriske patienter er nogle af de allermest sårbare i det danske samfund. Psykiatrien er underfinansieret og har kæmpet med at rekruttere tilstrækkeligt med læger.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PSYKIATRI?
Psykiske sygdomme er hyppige. De forekommer hos hver 6. borger i Danmark. Psykisk sygdom rammer socialt skævt. F.eks. er hyppigheden for en kronisk depression fordoblet hos de mennesker, der højst har gennemført en ungdomsuddannelse. I de laveste indkomstgrupper er hyppigheden for kroniske depressioner fordoblet sammenlignet med mennesker i de højeste indkomstgrupper.
Psykisk sygdoms konsekvens på individet og samfundet
Dødeligheden er fordoblet blandt de mennesker i Danmark, der er ramt af psykisk sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Middellevetiden for mennesker med psykisk sygdom er ca. 10 år kortere for mænd og 7 år kortere for kvinder. Psykiatriske sygdomme har en særlig tung omkostningsbyrde for den enkelte, de pårørende og for samfundet. Den enkelte patient med f.eks. skizofreni har således direkte og indirekte omkostninger pga. sygdommen, som er ca. 325.000 kr./år højere end en rask person. Ægtefæller til patienter med f.eks. skizofreni udgør omkostninger på ca. 160.000 kr./år i direkte og indirekte omkostninger.
På nationalt plan betyder dette at 5,4% af det danske BNP går til udgifter direkte og indirekte relateret til psykisk sygdom. Det svarer til ca. 117 milliarder kr./år. Danmark ligger dermed nr. 1 i EU og klart over gennemsnittet på 4,1% af BNP.
Håndtering af psykisk sygdom i samfundet
Psykisk sygdom er af politisk lavere prioriteret end somatisk sygdom. Således bruger man i det danske sundhedsvæsen tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge.
Fra 2021 skal alle KBU-forløb bestå af 6 mdr. i almen praksis og 6 mdr. på medicinsk eller kirurgisk afdeling. Psykiatrien vil dermed reelt miste sin plads i den fælles grunduddannelse for de danske læger, da KBU’en skal bestå af et kroniker-forløb (almen praksis for >95%) og et akut forløb, som bør være medicinsk eller kirurgisk. Det er i dag vanskeligt at rekruttere læger til psykiatrien. Ud af 72 opslåede hoveduddannelsesstillinger i 2019 er kun 53 besat.
OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris
Plana-Ripoll et al, 2019: A comprehensive analysis of mortality-related health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based cohort study
Hall, Schizophrenia Bulletin, 2019: Societal Costs of Schizophrenia in Denmark: A Nationwide Matched Controlled Study of Patients and Spouses Before and After Initial Diagnosis
Hvidberg, 2016, A framework for identifying disease burden and estimating health-related quality of life and prevalence rates for 199 medically defined chronic conditions
Rapport fra Regeringens Lægedækningsudvalg, 2017, “Lægedækning i hele Danmark”
Sundhedsstyrelsen, 2020, Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for
- Flere ressourcer til psykiatrien
- Psykiatriens økonomiske grundlag skal ikke være afhængig af politisk velvilje til at tilføre ekstra-midler.
- Den rigtige anvendelse af ressourcerne i psykiatrien
- Speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri skal ikke bruge deres tid på at løse opgaver, som kan klares af andre.
- Lægestuderende bør i højere grad inddrages til at løfte opgaver gennem ansættelser i psykiatrien. De lægestuderende kan bl.a. aflaste sygeplejeteamet ved at være fast vagt hos nogle af de sygeste patienter eller aflaste lægegruppen ved at skrive journaler, gå stuegang osv.
- Større fokus på børn og unges psykiske helbred
- Styrke tilbud for pårørende til mennesker med psykiatrisk sygdom.
- Ressourcer og rammer, der gør det muligt at reducere tvangen i psykiatrien, eksempelvis gennem mere personale på afdelingerne og økonomi til bl.a motions- og sanserum.
- Flere tilbud til psykiatriske patienter i det primære sundhedsvæsen
- Flere praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, så det stigende antal patienter med angst og moderate depressioner kan modtage behandling hurtigere og ikke belaster hospitalspsykiatrien.
- Styrke psykiatriske kompetencer i almen praksis og forbedre muligheden for psykiatrisk sparring for almen medicinere.
- Tilbuddene ifm. sektorovergange bør styrkes, således at patienterne kommer ud til tryggere rammer. Dette bør foregå som et tværfagligt samarbejde, således at patienterne får den hjælp de har brug for.
- Give læger friere rammer for henvisning til gratis psykologhjælp for borgere med dårlig mental sundhed og lettere psykiske problemer.
- Bedre forhold for patienter på socialpsykiatriske bosteder
- Større fokus på somatisk sygdom blandt folk på socialpsykiatriske bosteder.
- Økonomisk løft af de socialpsykiatriske bosteder.
- Fast tilknytning af læger til socialpsykiatriske bosteder i hele landet.
- Opkvalificering af det fast tilknyttede personale på bosteder i hele landet.
- Tættere samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri, især med hensyn til sektorovergange.
- Bedre behandling af patienter med dobbeltdiagnoser (psykiatrisk diagnose og alkohol-/stofmisbrug).
- Misbrugsbehandlingen skal varetages som en del af den regionale behandlingspsykiatri og ikke i kommunalt regi.
- Der er brug for én strømlinet, evidensbaseret tilgang til misbrugsbehandling, som går hånd i hånd med de andre psykiatriske behandlingstilbud.
- Som del af denne behandling skal patienter også have mulighed for at blive understøttet ift. de sociale og arbejdsrelaterede opgaver, der varetages i kommunerne.
- Bedre akut psykiatrisk hjælp præhospitalt.
- Etablering af udegående psykiatriske akutteams
- Styrket forskning i psykiatrien
- Afsæt flere midler til forskning i psykiatriske sygdomme og deres behandlinger.
- Skabe bedre muligheder for stillinger for læger i psykiatrien, der kan kombinere klinisk arbejde med forskning.
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for
- Bedre klinikophold i psykiatrien
- Sikre at alle landets lægestuderende møder psykiatrien og psykiatriske patienter i alle aldersgrupper som en del af deres lægeuddannelse.
- Samarbejde med universiteter og hospitalsafdelinger om forbedring af psykiatriske klinikophold.
- Give lægestuderende mulighed for at varetage en fast funktion i f.eks. et studenter-ambulatorie under klinikophold.
FADL vil selv gøre en positiv forskel ved at arbejde for
- Flere lægestuderende i studierelevant arbejde i psykiatrien
- Markedsføre arbejdet i psykiatrien som sygeplejevikar og lægevikar over for de lægestuderende.
- Samarbejde med FADL Københavns Vagtbureau og de regionale vikarformidlere i Syddannmark, Midtjylland og Nordjylland om at uddanne flere lægestuderende til studierelevant arbejde i psykiatrien. Herunder også en forbedring og ensretning af psykiatrimodulerne i sygeplejevikarkurset på tværs af landet.
- Samarbejde med FADL Københavns Vagtbureau og de regionale vikarformidlere i Syddannmark, Midtjylland og Nordjylland om at markedsføre lægestuderende som en brugbar ressource over for psykiatriske afdelinger på en mere proaktiv måde.
Patientsikkerhed er et vigtigt og fundamentalt begreb i Danmarks sundhedsvæsen; patientens sikkerhed er en vigtig del af overvejelsen i alle behandlingsbeslutninger og er noget, der bør inddrages i alle konsultationer med patienter, inden behandling udøves, og det er noget, vi altid bør have in mente. Enhver læge ønsker det bedste for deres patient, og derfor kan frygten for at fejle være stor. Dette kan resultere i unødvendigt lange journaler, adskillige ekstra undersøgelser som rygdækning, hvilket er økonomisk belastende og munder ud i adskillige lægeårsværk for at kunne føle sig sikker i sit arbejde.
I Styrelsen for Patientsikkerheds årsrapport opgøres antallet af utilsigtede hændelser. Der var i 2018 opgjort 195.173 hændelser; et tal, der i 2012 var 155.000, hvilket kan føre til en række spørgsmål.
Laver vi flere fejl i dag end tidligere? Er vi blevet bedre til at rapportere fejl, eller er patienter blevet bedre til at gøre opmærksom på fejl? Hvor sker fejlene henne? Fra administrativ side, fordi lægerne har for travlt? Benytter vi os af de uundgåelige fejl på en rigtig og lærerig måde?
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PATIENTSIKKERHED OG FRYGTEN FOR FEJL?
Fejlkultur: Som kommende læger er det vigtigt ikke at skulle frygte ens fremtidige arbejdsliv. Sikkerhed for patienter skal og vil altid være af højeste prioritet for os, men håndteringen af fejl skal foregå på en ordentlig måde. Når der ses national retsforfølgelse af en læge, som det blev set i Svendborg-sagen, er det ikke længere meningsgivende. Fejl skal absolut forsøges at holdes til et minimum, men vi må samtidig stå fast som faggruppe på, at det desværre kan ske. Når det utilsigtede sker, er det derfor også vigtigt, at det kan tages op på en ordentlig måde, så der kan læres af det. Nul-fejl-kulturen skal droppes, så vi tør snakke om vore fejl – uden at skulle frygte for at udskældes offentligt.
Økonomien: I en audit foretaget af ‘Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense’ fastslås det, at der ved mere end hver tiende konsultation blev udøvet defensiv medicin. Til spørgsmålet herom var defensiv medicin defineret som “handlinger, der strider imod lægens faglighed, men som foretages på grund af krav og pres”. Dette vidner altså om, at der foretages en masse undersøgelser og ekstra arbejde udelukkende med det formål at gøre patienter tilfredse eller at beskytte sig selv. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at dette koster sundhedsvæsenet mange penge; penge, der med stor sandsynlighed kunne bruges på anden vis, til større gavn for patienterne.
Travlhed: I dagens Danmark bliver det ofte nævnt, at der mangler hænder og penge i sundhedsvæsenet. Sammenholdes de to ovenstående punkter, lader det til, at vi står i en paradoksal situation. Frygten for at fejle fører til mere dokumentering og flere undersøgelser; begge går ud over patienterne og lægerne, da der bruges for meget tid og for mange penge på rygdækning; penge og tid, der kunne give bedre patientforløb og mere tid til lægeligt arbejde.
(Sullivan, www.policymed.com, 2018, Defensive Medicine Adds $45 Billion to the Cost of Healthcare)
(TV2, 2019, Læger må aflyse operationer på grund af personalemangel)
(Altinget, 2019, Sygeplejersker: Mangel på sygeplejersker er en tikkende bombe under velfærden)
(Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, 2019, Audit om Defensiv medicin i almen praksis)
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at arbejde for
- Et sundhedsvæsen hvor patientsikkerheden og lægens retssikkerhed ikke er hinandens modsætninger, men støtter op om hinanden.
FADL beslutter at samarbejde med patientforeninger og sundhedsorganisationer om
- Et sundhedsvæsen hvor mængden af fejl mindskes og hvor de fejl, der sker, bliver håndteret med konstruktiv kritisk med henblik på at højne fagligheden
- Hvis der sker overlagte handlinger eller grov forsømmelse med skadelige konsekvenser for patienten, skal disse selvfølgelig forfølges i det retslige system.
- Hvis der sker utilsigtede hændelser, bør dette ikke være anledning til retsforfølgelse, men afsæt til læring.
- Der skal sørges for støtte til patienter med følger efter lægefejl i form af hjælp til håndtering af eventuel klagesag og støtte til de konkrete følger, både psykiske og somatiske.
FADL beslutter at samarbejde med universiteterne om
- At undervisningen i sundhedsjura og patientsikkerhed udvikles for at sikre, at alle kommende læger kender til deres rettigheder, muligheder og pligter, samt sikre viden om korrekt håndtering af utilsigtede hændelser. Desuden skal der skabes gode muligheder for at vedligeholde denne viden gennem ens videre lægeliv, til gavn for både patienter og lægen selv.
- At sætte yderligere fokus på vigtigheden af supervision implementeret i de kliniske ophold for de studerende, således de studerende har mulighed for at dygtiggøre sig i trygge rammer.
- At give de lægestuderende redskaber til at italesætte, kommunikere om og lære af fejl i klinikken og på den måde gøre op med nulfejlskulturen. Dette med en forventning om, at de studerende tager redskaberne med i det videre lægeliv.
FADL beslutter at samarbejde med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Studerende for kvalitet og patientsikkerhed om
- Udbredelse af viden omkring patientsikkerhed de lægestuderende imellem
- Vise, hvilken betydning og nødvendighed patientsikkerhed har for den enkelte lægestuderende og patient.
Uddannelsespolitiske:
BAGGRUND
Efter endt universitetsuddannelse skal de nyudklækkede læger gennemgå en klinisk basisuddannelse (KBU), tidligere kaldet turnus, mhp. at opnå ret til selvstændigt virke. KBU’en er aktuelt en 1-årig ansættelse, hvor KBU-lægen fungerer som læge under supervision først i 6 mdr. på en hospitalsafdeling og efterfølgende 6 mdr. i en almen praksis.
Efter afsluttet KBU-forløb har lægerne mulighed for at søge en introduktionsstilling, som giver mulighed for, at man kan afprøve et speciale, man har interesse i. Denne kan vare 6 eller 12 måneder – afhængigt af, om der søges en introduktionsstilling i almen medicin eller ej.
En gennemført introduktionsstilling kan lede til en hoveduddannelsesstilling inden for selvsamme speciale. Dette forløb er af 4-5 års varighed og giver slutteligt mulighed for at søge autorisation som speciallæge.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE?
Overgangen fra den prægraduate lægeuddannelse til virket som læge i sundhedsvæsenet og den postgraduate lægeuddannelse udgør en væsentlig grænse for den unge læge. Med ét har den nyudklækkede læge med sin cand.med.-titel fået sin autorisation og dermed et ansvar, som taler for en sikring af en glidende overgang hertil, således det sikres, at de lægestuderende på bedst mulig vis er rustet til denne transition.
Tit og ofte er KBU’en blevet set som en mulighed for hvervning til et givent speciale eller sygehus eller en given praksis. Dette er i og for sig tilforladeligt, så længe det fortsat sikres, at det primære fokus i KBU’en er på at uddanne de grønne læger til at være basislæger med en række relevante breddekompetencer. FADLs opfattelse er dog, at dette fokus er blevet flyttet i takt med den aktuelle problematik med lægemangel inden for bestemte specialer og geografiske lokalisationer. Desårsag kommer FADL i nedenstående med sit besyv på, hvordan KBU’en bl.a. igen kan have uddannelsesaspektet som omdrejningspunkt.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Ændret fordeling af KBU-forløb. Læger skal så vidt muligt i KBU et sted, hvor det også giver geografisk mening ift. eksempelvis familieforhold. Det er vigtigt for rekrutteringen til og fastholdelsen i udkantsområder og til gavn for lægen selv, at der er fokus på de positive incitamenter mhp. succesfuld rekruttering af læger til trængte specialer eller områder. En ændret fordelingsnøgle, der baserer sig på en matematisk algoritme, der baserer sig på den kommende læges egne ønsker, skaber grobund for en større grad af tilfredshed og motivation ved forløbet hos lægen, som i sidste ende også gør det rarere for patienterne.
- Fokus på tilegnelse af brede kompetencer i KBU’en. Uddannelsen til den reelle basislæge med generalistkompetencer skal igen være i fokus i KBU’en, hvilket kun kan ske ved at åbne op for flere ophold i KBU’en. Således at alle har valget mellem tre forløb i sin KBU, og at forløbene enten er i almen praksis, psykiatri eller på en medicinsk eller kirurgisk afdeling.Dette giver den kommende KBU-læge en større grad af selvbestemmelse ift. dennes faglige profil.
- Målbeskrivelserne for KBU-lægerne udarbejdet af Sundhedsstyrelsen skal fortsat udgøre rammerne for undervisningen og supervisionen undervejs i og evalueringen af forløbet og KBU-lægen. Evalueringerne af forløbene skal være tilgængelige for de kommende KBU-læger på bl.a. uddannelseslæge.dk og lignende platforme, således FADL også har mulighed for at dele dem videre til de relevante studerende på egne platforme, så det på mest optimale vis sikres, at de kommende KBU-læger kan vælge forløb på et velinformeret grundlag.
- FADL skal fortsat have en plads i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Særlige Hensyn for at sikre de studerende en repræsentation samt en kvalificeret og relevant proces iht. de indkomne ansøgninger vedr. særlige hensyn ift. valg af KBU-forløb
- KBU’en må under ingen omstændigheder lægges ned på universitetsniveau. Dette pba. at det kompromitterer med tilegnelsen af de kompetencer og kvalifikationer, der forventes indlært på studiet, inden man kan fungere som en KBU-læge, men også da KBU’en til forskel fra det at være kandidatstuderende er en ansættelse med et dertil hørende ansvar, der ikke kan sammenlignes med det ansvar, man har som kandidatstuderende. Det ville være stærkt uforsvarligt og kompromittere fagligheden af de uddannede læger samt patientsikkerheden, hvis man lagde KBU’en ned på universitetsniveau.
- Sammenhængende uddannelsesforløb. Attraktive, lokale løsninger er vejen til at rekruttere og fastholde læger, og det taler de sammenhængende uddannelsesforløb ind i. Men de skal bruges korrekt, dvs. inden for de specialer eller områder, der er trængte, og ikke som en mulighed for at omgå KBU-lodtrækningssystemet.
- At alle stillinger, herunder også uklassificerede stillinger, indeholder mulighed for uddannelseselementer med konkrete og tidsbestemte kompetencevurderinger af den enkelte læge.
- Rekruttering til hoveduddannelsesstillinger skal anvende et bredt og transparent rekrutteringsperspektiv, hvor der tages højde for de mange facetter af lægens kvalifikationer.
- Alle læger skal have mulighed for at komme i et speciallægeuddannelsesforløb, hvorfor antallet af hoveduddannelsesstillinger skal tage højde herfor
FADL vil selv gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Løbende opdatering af FADLs ‘39 specialer’-hæftet i regi af FADLs Nationale Medlemsfordelsudvalg mhp. at give en relevant og aktuel beskrivelse på, hvad de respektive sygehuse kan tilbyde de unge læger, og bistå de studerende, der står overfor at vælge KBU, således de kan træffe deres valg om forløb på et velinformeret grundlag
BAGGRUND
Lægestanden skal afspejle befolkningens demografi, for at sundhedsvæsnet kan imødekomme befolkningens behov. Antallet af speciallæger bliver jævnligt beregnet pba. hvor man ser at de fremtidige sundhedsmæssige behov er på vej hen.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DIMENSIONERINGEN AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE?
Dimensioneringen rammer netop de medicinstuderende, idet denne plan fastsætter hvor mange der skal uddannes til speciallæger. Det er derfor vigtigt, at de medicinstuderendes stemme bliver hørt i denne debat for at undgå fremtidige problematikker ifm. det videre arbejdsliv.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne og regionerne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Antallet af speciallæger skal følge sundhedsvæsnets/befolkningens behov, for at kunne tilbyde patienterne den relevante og nødvendige ekspertise.
- Optaget på medicinstudiet og videreuddannelsesstillinger skal afspejle hinanden, hvorved lægestanden vil kunne imødekomme befolkningens behov. Hvis der er diskrepans mellem disse to uddannelsesstillinger, risikerer man at skabe et lag af læger, hvis potentiale ikke bliver udnyttet til at dække behovet.
BAGGRUND
I 2021 havde 16% af de medicinstuderende lavet ECTS-belagt studenterforskning. Der er forskellige muligheder for at lave ECTS-belagt forskning i de forskellige studiebyer, og ECTS-belagt forskning er valgfrit og dermed ikke en obligatorisk del af uddannelsen.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM ECTS-BELAGT STUDENTERFORSKNING
FADL støtter op om muligheden for ECTS-belagt forskning som led i uddannelsen. FADL skal være medvirkende til, at de studerendes rettigheder og vilkår tilgodeses under disse ophold. Eksempelvis skal det anfægtes, hvis interessetimer forlanges af den studerende.
BESLUTNING
- Det er vigtigt, at forskningsafdelingerne opfylder deres uddannelsesansvar og ikke benytter den studerende som arbejdskraft. Afdelingen skal skabe gode rammer for opholdet med vejledning, nødvendige materialer og software samt fysiske opholdssteder. Det må ikke påhvile den studerende selv at sikre disse.
- Der bør foreligge klare, skriftlige aftaler om forfatterskaber, arbejdstider og lignende. Interessetimer må ikke være en forudsætning for, at den studerende får udbytte af sit forskningsophold eller opnår forfatterskaber.
- Aftaler om forfatterskaber bør rette sig efter Vancouver-guidlines.
- FADL skal formidle viden, der kan hjælpe den studerende til at få et frugtbart og udbyttelsesrigt ophold bl.a. ved formidling af FADL’s guide til studenterforskning.
BAGGRUND
Evalueringen af den studerendes arbejde, må have til formål at korrigere og støtte dennes arbejde. Evaluering skal ikke blot være den kvantitative karakter, der gives i forbindelse med en eksamen, det skal i praksis være en kontinuerlig måde at øge den studerendes kompetencer.
På tværs af lægeskolernes bacheloruddannelser, der primært er teoretisk funderet, ser vi forsvindende lidt af den kvalitative evaluering.
God feedback må bestræbes at være en kombination af disse, derfor må det klargøres om underskudet af kvalitativ evaluering skyldes ressourceknapheder eller bevidste prioriteringer.
Evaluering af den studerendes faglige præstationer skal have til formål at vejlede og støtte den studerende. Evaluering skal ikke blot være en karakter, der gives i forbindelse med en eksamen, men også have fokus på kontinuerligt at øge den studerendes kompetencer og faglige niveau. Desværre ses der på tværs af medicinstudiet forsvindende lidt kvalitativt evaluering.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM EVALUERINGSKULTUREN AF LÆGESTUDERENDE
En god karakter sikrer ikke, at man er en god karakter. Vi lægestuderende er ved at uddanne os til en gerning, hvor vi skal kunne spille på flere instrumenter. Disse kompetencer er udspecificeret, af Sundhedsstyrelsen, i de syv lægeroller
Evaluerings-grundlaget og kulturen skal afspejle disse.
I FADL underkender vi ikke karakterens gældende egenskab: at kunne lave en bred og ensartet objektiv vurdering af den studerendes kompetencer opholdt mod gældende målbeskrivelser. Men vi må erkende, at det ingenlunde er fremmende for den studerendes evner som leder, kommunikator eller samarbejder.
En god karakter sikrer ikke at man bliver en god læge. Som kommende læge skal man kunne varetage mange forskellige arbejdsopgaver, som Sundhedsstyrelsen bl.a. har udspecificeret i de syv lægeroller. Evalueringskulturen på universiteterne skal afspejle dette. I FADL underkender vi ikke karakterens gældende egenskab: at kunne lave en bred og ensartet objektiv vurdering af den studerendes kompetencer opholdt mod gældende målbeskrivelser, men vi må erkende at det ikke er et fyldestgørende redskab til at uddanne alsidige læger.
BESLUTNING
FADL anbefaler, at de bedømmende instanser udviser umage for at skabe en evalueringskultur, der trækker en rød tråd gennem de syg lægeroller og medicinstudiet.
FADL opfordrer til, at de bedømmende instanser gør sig umage for at skabe en evalueringskultur, der også sætter fokus på de syv lægeroller.
BAGGRUND
Lægefaget er langt hen ad vejen et praktisk hverv, og som et supplement til bøgerne giver klinikopholdene en reel og unik mulighed for at tilegne sig en række relevante, kliniske kompetencer og færdigheder samt at få et indblik i en færdiguddannet læges hverdag og ruste den studerende til dette.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM KLINIKOPHOLD?
Alle universiteter har klinikophold integreret i medicinuddannelsen – omend i varierende grad. De studerende er derfor en god kilde til at afdække, hvad der kendetegner et godt klinikophold.
Foreningen af Danske Lægestuderende er en forening af og for de lægestuderende og har en sparringsflade, der strækker sig over hele landet. Med mottoet ‘Sammen bliver vi bedre læger’ har FADL gennem mange år sat uddannelse på dagsordenen og er indgået i diverse samarbejder, udvalg og projekter mhp. optimering af den prægraduate lægeuddannelse på evidens- og erfaringsbaseret vis.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Tilstedeværelse af klinikophold på hele studiet. Dette mhp. både at introducere en indlæringsmodalitet, som kan fungere som et bedre og mere udbytterigt alternativ til de gængse undervisningsmetoder som fx forelæsninger og holdundervisning, samt at den studerende tidligt kan få afdækket, om dette er en uddannelse og et fremtidigt erhverv, der passer dem. Det er vigtigt, at klinikopholdene tilrettelægges efter universiteternes studieordning, således at den studerende er tilstrækkeligt rustet til at opnå de ønskede færdigheder ifm. klinikopholdet
- Opgør med fraværsprocenter. Kompetencer kræver også tid og rutine, og et klinikophold kan ikke udelukkende basere sig på afkrydsning i en logbog, men fraværsprocenterne baserer sig lige nu på præmissen om, at tiden i klinikken er ligefrem proportionalt med udbyttet af klinikopholdet. Dette er en fejlslutning. Det opnåede udbytte bør både afhænge af, om man har tilegnet sig de kompetencer, der forventedes initialt, evt. konkretiseret med logbøger, kombineret med tiden i klinik. Dette vil give de studerende en langt større grad af fleksibilitet ift. tilrettelæggelsen af studiet, således det passer til dem, samt en sikring af, at det forventede udbytte er opnået.
- Udbredelse af klinikopholdene til også at foregå på perifert beliggende sygehuse og praksisser. Dette skal ske mhp. at sikre, at de studerende har optimale forhold for at kunne opnå det ønskede udbytte af klinikopholdet samt at give de studerende mulighed for at blive gjort bekendt med sygehusene uden for de fire universitetsbyer, således at lægemanglen i Udkantsdanmark på sigt kan afhjælpes. Den faglige kvalitet skal være i højsæde og uafhængig af byen, hvor klinikopholdet foregår. Dertil kommer også, at det skal sikres, at den studerende ikke hæfter økonomisk for eventuelle transportudgifter ifm. klinikopholdene, men at det derimod er universiteterne, der dækker dette. Derudover skal de perifert beliggende sygehuse tilbyde bolig for at minimere de studerendes transporttid.
- Fordelingen af klinikforløb bør sikre, at de studerende kommer ud på forskellige afdelinger og får et bredt kendskab til de forskellige specialer. Der skal være mulighed for prioritering af lokation af klinikopholdene. Det er ifm. fordelingen af klinikophold vigtigt, at fordelingsnøglen er transparant.
FADL vil selv gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Fortsat afdækning og afrapportering til bl.a. universiteterne af de studerendes holdninger til mængden og udbyttet af klinik, tilfredshed med deres kliniske ophold samt forslag til forbedringer af klinikopholdene ved hjælp af FADLs Studieundersøgelse, der er udarbejdet af og udsendt fra FADLs Uddannelsespolitiske Udvalg hvert 2. år. Dette skal ske mhp. at holde sig opdateret på, om der er områder, hvor der skal sættes ind, og i så fald hvordan. Desuden skal det sikres, at universiteterne selv laver evalueringer af de enkelte klinikopholdssteder hvert semester.
- Brug af FADLs ‘Best Practice – guiden til det gode klinikophold’ mhp. optimering af de kliniske ophold mht. nødvendige redskaber, færdigheder og deslige.
Dertil kommer også promovering af Best Practice overfor relevante samarbejdspartnere som fx universiteterne og Yngre Læger.
- Uddeling af FADLs klinikpris på årlig basis til den afdeling, der udbyder det bedste og mest udbytterige klinikophold til de studerende, mhp. at dele ud af de gode erfaringer og oplevelser med tilrettelæggelsen og indholdet af de kliniske ophold til inspiration for de andre afdelinger/praksisser.
- Fortsat produktion af klinikrettede medlemsfordele eksempelvis FADLs kittelkort, EKG-kort og journalkoncepter af høj faglig kvalitet mhp. at bistå de studerende undervejs i klinikken.
BAGGRUND
I Danmark optages de studerende gennem to kvotesystemer – kvote 1 og 2. Kvote 2 optaget udgør følgende på de 4 forskellige universiteter:
- Aalborg universitet: 20%
- Aarhus universitet: 20%
- Syddansk universitet: 50%
- Københavns universitet: 10%
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM OPTAG PÅ DEN MEDICINSKE BACHELOR?
Optagesystemet, dets opbygning og ratioen mellem kvote 1 og kvote 2 afgør populationen af fremtidige læger. Det er vigtigt at de der bliver optaget på medicinstudiet, udgør en divers population da det vil mindske ulighed i sundhed.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Øget kvote 2 optag, hvor relevante kundskaber skal være i fokus. Disse kundskaber skal afspejle, at man som lægefagligt personale skal kunne bestride rollerne som kommunikatoren, den medicinske ekspert og akademikeren..
- Øget kvote 2 optag, hvor relevante kundskaber skal være i fokus. Disse kundskaber skal afspejle, om man som potentiel kommende læge, har en solid basis for at kunne udvikle kompetencer defineret af de 7 lægeroller; Kommunikator, lægefaglig ekspert, leder, sundhedsfremmer, akademiker/forsker, underviser og professionel.
BAGGRUND
Anno 2023 er det muligt at læse medicin 6 forskellige steder, hvoraf de to seneste er i Esbjerg og Køge under hhv. SDU og KU. Baggrunden for disse er ønsket om øget rekruttering til disses nærområder. På nuværende tidspunkt optages 24 ved region Sjællandsporet 2 gang om året og 30 ved Esbjerg 1 gang om året.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM PERIFERE MEDICINSKE UDDANNELSER?
Decentralisering af den medicinske uddannelse, hvor uddannelsen ikke oprettes i en universitetsby, er en ny retning – dette skaber potentielt nye muligheder, men også grobund for en relevant diskussion af hvilke faktorer, som skal tages i mente når man opretter et nyt uddannelsesspor. Decentraliseringen vil påvirke de medicinstuderende, hvorfor det er vigtigt at tage de medicinstuderendes besyv med for at sikre en bæredygtig uddannelsesmodel af høj kvalitet.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Fint initiativ til at sikre lægedækning over hele landet, hvor der dog skal tages højde for følgende punkter for at en perifer uddannelse er rentabel:
-
- Det må ikke gå ud over kvaliteten af uddannelserne – hverken de centrale såvel som de perifere. Det må derfor forventes at der skal afsættes flere ressourcer til den medicinske uddannelse, så ressourcerne ikke tages fra de veletablerede centrale uddannelser.
-
- Det er vigtigt at det fortsat er en universitetsuddannelse, hvorved undervisningen skal være tæt knyttet til den evidensbaserede forskning.
-
- Det sociale miljø skal understøttes, hvorved man sikrer trivslen og de ekstracurriculære aktiviteter for de studerende. Helt konkret betyder dette, at universiteterne skal støtte op om de frivillige studenterorganisationer.
-
- De studerende skal frivilligt melde sig til enten de centrale eller perifere uddannelser.
- FADL er tvivl om effekten af uddannelse i perifert beliggende byer i forhold til løsning af lægedækning i Udkantsdanmark. Derfor bør regioner og universiteter evaluere udbyttet med henblik på evt. retænkning af konceptet.
BAGGRUND
Reformkommisionen lægger op til afskaffelse af retskravet til den 2 årige kandidatuddannelse. I øjeblikket beror retskravet på, at man som afsluttet bachelor har krav på en kandidat ved samme universitet inden for 3 år efter endt bachelor.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM RETSKRAVET?
Mange medicinstuderende gør brug af retskravet – enten lige efter endt bachelor eller efter en pause. Mange udnytter pausen til at bestride studierelevant arbejde eller til at lave forskning. For de medicinstuderende som tager en pause udgør pausen en vigtig del af deres trivsel på studiet i en travl hverdag. .
Retskravet skærmer ydermere de medicinstuderende for unødvendigt stress i form af usikkerhed og pres omkring både deres mulighed for at fortsætte uddannelsen og hvor de skal gøre det henne. Retskravet fordrer kontinuitet og tilhørsforhold til regionens uddannelseshospitaler, hvor de medicinstuderende har deres gang.
Det er derfor en essentiel del af den medicinske uddannelse, hvorfor en ændring eller afskaffelse af retskravet vil have stor betydning for alle medicinstuderende.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Retskravet skal bibeholdes, som det er i dag. På denne måde giver det fleksibilitet til studierelevant arbejde, forskning og deslige, som vil gavne den studerende i sit senere lægefaglige virke. Samtidig opretholdes sikkerheden og trivslen i, at man kan fortsætte på den videre kandidat. Da en lægefaglig kandidat er et krav for at virke som læge, er det i samfundets interesse at beskytte de medicinstuderendes ret til at tage en sådan kandidatuddannelse.
BAGGRUND
Den lægestuderende er i sagens natur først og fremmest studerende, det er en essentiel kendsgerning når vi diskuterer den studerendes arbejde ved siden af studiet. Især på et studie, hvor en stor andel af os studerende arbejder de samme steder, som vi er i klinikophold under studiet og skal arbejde efter studiet. Under studie-arrangerede kliniske ophold, er den studerende på afdelingen med øje for at kompetenceudvikle og lære. Dette kan ikke sammenlignes med det studierelevante arbejde som den studerende påtager sig ved siden af studiet. Naturligvis kan erfaringer fra både kliniske ophold og studiearbejder komplementere hinanden.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM STUDIERELEVANT ARBEJDE VED SIDEN AF STUDIET.
Lægedækningsudvalget pegede i 2017 på, at brugen af lægestuderende udgør et relevant bidrag til at mindske personalemanglen i sundhedsvæsenet. Den voksende mangel på sygeplejersker gør det fortsat relevant at benytte sig af de omkring 10.000 lægestuderende, som udgør en arbejdsstyrke på op til 1,5 (2021-tal) millioner arbejdstimer årligt. FADL har gennem 70 år faciliteret en organiseret arbejdsstyrke, der udgjort en mærkbar del af arbejdsstyrken i sundhedsvæsenet. Vi har desuden set, hvordan de medicinstuderende i sundhedsrelaterede krisesituationer har ydet en ekstra indsats.
Talrige lægestuderende har ved siden af studiet et arbejde i enten den primære eller sekundære sundhedssektor. Herigennem er de lægestuderende med til at løfte en del af arbejdsbyrden i et presset sundhedsvæsen.
Gennem dette arbejde opnås både praktiske erfaringer samt en kontinuerlig vidensakkumulation, der kan være gavnlig for den studerendes senere karriere som sundhedsprofessionel. Endvidere giver det mulighed for at stifte bekendtskab med fagområder, man gerne vil afprøve. Arbejdsgivere, praksisser og afdelinger mm. har desuden en rekrutteringsmulighed, hvor det er muligt at tiltrække arbejdskraft mere langsigtet. Disse gode muligheder er udover at være et studierelevant arbejde også en måde at underbygge overgangen mellem medicinstudie og lægeliv.
BESLUTNING
- Størstedelen af de vagttimer, der udfyldes af lægestuderende, er geografisk placeret i Region Hovedstaden. FADL skal fremover arbejde for at udbygge brugen af de studerende i lægedækningstruede områder.
- FADL mener, at de lægestuderende kan udgøre en mere integreret del af sundhedsvæsenet under studiet. Dette kan fremmes, hvis flere afdelinger benytter sig af muligheden for at oprette sygeplejevikar- og lægevikarhold.
- Det er fortsat vigtigt at insistere på differentieringen mellem studierelevant arbejde og obligatoriske klinikophold. Der er tale om to forskellige måder at være i sundhedssystemet på, og det skal afspejle sig i måden, den studerende bliver mødt og i forventningerne hertil.
BAGGRUND
SU er den økonomiske støtte under uddannelse, der i sit udgangspunkt bl.a. bidrager til lige og fri adgang til landets videregående uddannelser.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM SU?
Som studerende er SU’en en væsentlig forudsætning for, at basale udgifter i dagligdagen kan dækkes. For lægestuderende med i alt en 6-årig universitetsuddannelse foran sig og en række obligatoriske klinikophold er det i langt højere grad vigtigt, at SU’en er af et omfang, der som det mindste passer til at kunne håndtere de daglige fornødenheder samt giver rammerne til at kunne passe sit studie.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Bevare SU’en på kandidaten. En omlægning af SU’en på kandidaten til lån vil sætte de kandidatstuderende på medicin i en yderst uretfærdig og uacceptabel situation, da den medicinske kandidat er tre år til forskel fra de andre kandidatuddannelser, hvilket vil betyde, at de lægestuderende ville være i større risiko for stiftelse af gæld, hvilket yderligere vil lægge et større pres på de studerende og kompromittere deres trivsel. Ydermere vil en omlægning af SU’en på kandidaten til lån gå på kompromis med én af vores samfunds helt store velfærdspiller; at uddannelse i Danmark er gratis og lige for alle at tilgå.
- Fortsat arbejde for, at der for medicinstuderende er SU-berettigelse under hele uddannelsen, sv.t. en 3-årig bacheloruddannelse og en 3-årig kandidatuddannelse, altså i det mindste 72 klip. På baggrund af, at den store grad af mistrivsel, som ses af FADLs seneste Studieundersøgelse i 2021, hvor 36% var i (stor) risiko for stressbelastning og depression, er det nødvendigt, at man også kan få SU, hvis man tager færre ECTS-point end normeret. Dette mhp. at afhjælpe den enkeltes mistrivsel i relation hertil og sikre et økonomisk sikkerhedsnet.
BAGGRUND:
FADLs Studieundersøgelse har gjort det klart, at et stigende antal medicinstuderende mistrives. Trivsel på studiet opstår i samspillet mellem et godt fagligt såvel som socialt miljø. Den studerendes trivsel er afgørende for det faglige udbytte, frafaldsrisiko og den studerendes overordnede velvære.
Dårlig mental sundhed er anført af WHO som risikofaktor for at udvikle patologiske tilstande, såsom svær angst og depression. WHO definerer mental sundhed som ‘en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (World Health Organization, 2020, Mental Health)
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM MISTRIVSEL PÅ STUDIET?
I 2021 har FADLs Studieundersøgelse vist en forringelse af den mentale sundhed blandt de medicinstuderende sammenlignet med studieundersøgelsen fra 2019 og 2017. Jævnfør WHOs standardiserede spørgeskema for stress så vi i 2021, at andelen af studerende, der er i risiko eller i stor risiko for stressbelastning og depression er steget med 10% siden 2019 (26% til 36%).
BESLUTNING
FADL vil arbejde for at gøre en positiv forskel ved at;
- afdække den mentale sundhed blandt de medicinstuderende ved forsat at foretage Studieundersøgelsen hvert 2. år samt gøre de relevante parter opmærksomme på resultatet deraf. afholde sociale arrangementer og faglige kurser, som bidrager til den studerendes tilknytning til studiemiljøet.
- arbejde videre med vores akutte samt ordinære mentorordning, hvor FADL stiller med konkrete tilbud, der kan yde støtte til at navigere i universitetslivet.
- støtte eksisterende og nye studentersociale aktiviteter, arrangeret af de studerende for de studerende.
- fortsætte arbejdet med og prioriteringen af FADLs psykologordning som et konkret tilbud målrettet de studerende, som har brug for professionel støtte.
BAGGRUND
Lægeuddannelsen på universitetet består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 3-årig kandidatuddannelse og er det første skridt til et lægeliv med løbende udvikling og vedligeholdelse af sine kompetencer. FADL anbefaler, at medicinstudiets længde fortsat er af varighed på samlet 6 år.
Lægearbejdet efter studiet kræver en løbende mestring af de 7 lægeroller, hvorfor medicinstudiets sammensætning af klinisk og teoretisk undervisning skal afspejle dette.
Vi ser at udvalgte lægeroller underprioriteres i den nuværende studieordning, mens andre, f.eks. medicinsk specialist, udgør en væsentlig andel af undervisningsprocenten.
Sundhedsvæsenet er en stor organisation, hvor netop ledelse er et nøgleelement i det organisatoriske aspekt.
Som lægefagligt personale forventes det at man kan indgå som leder i alt lige fra et patientforløb til afdelingsledelse. På nuværende tidspunkt får de medicinstuderende ingen formel undervisning i klinisk ledelse på universitetet, omend det begynder at blive implementeret på uddannelsen – enten som et selvstændigt kursus eller som delelement i et større kursus. På samme måde som kommunikator-rollen tidligere blev underprioriteret og nu fylder mere i den medicinske undervisning, kalder leder-rollen på samme opregulering.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM UNDERVISNING PÅ MEDICINSTUDIET?
FADL har uddannelsespolitik som et af sine kerneområder. Vores nationalt funderede Uddannelsespolitiske Udvalg er i løbende dialog med både studienævnene, Lægeforeningen- og Yngre Lægers uddannelsesudvalg omkring den prægraduateundervisning. FADL repræsenterer en betydelig andel af de medicinstuderende og gennem vores medlemsundersøgelser har vi mulighed for at kortlægge de studerendes interesser og meninger. Dette gør os til en aktør i forhandlingen om sammensætningen af den medicinske uddannelse.
Som studenter-fagorganisation evner vi at syntetisere både faglige og trivsels relevante interesser.
BESLUTNING
FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:
- Fortsat repræsentere de medicinstuderendes interesser og ønsker for indholdet samt sammensætningen af den medicinske uddannelse i det omfang, at den er dækkende for samtlige af de, af Sundhedsstyrelsens, 7 definerede lægeroller.
- Undervisningen på medicinstudiet er en sammensætning af klinisk- og teoreriske funderet fremgangsmåder. Vi støtter fortsat op om brugen af studenterundervisere, der med sine generalistkompetencer i dag udgør en væsentlig del af undervisningen på landets lægeuddannelser. Universiteterne skal kvalitetssikre undervisningspersonalets sproglige og faglige færdigheder.
- Udenadslære udgør en omfattende del af medicinstudiet. Det er FADLs mening, at undervisningen også skal være mere anvendelsesorienteret. Den perfomanceorientede indlæringsstrategi op til bestemte eksaminer er ikke altid gavnlig for den langstidsviden og mestring, der er så essentiel for vores kommende lægegerning.
- Yderligere fokus på klinisk ledelse og tværfagligheden i dette. Det er forventeligt, at en stor fraktion af de medicinstuderende kommer til at indgå i et fagfællesskab på en arbejdsplads med flere forskellige fagligheder. At kunne lede og organisere disse faggrupper, er sin egen faglighed som de medicinstuderende også skal mestre.
- Inkorporere de studerendes synspunkter og besyv gennem FADLs repræsentation i aftagerpanelerne for medicin på alle universiteter. Det er essentielt at høre de studerendes holdninger, når det kommer til kvalitetssikring af medicinuddannelsen, og at denne tilrettelægges ud fra, hvad behovet er.