FADL mener

På denne side kan du læse om FADLs holdninger til forskellige uddannelses- og sundhedspolitiske emner. Har du spørgsmål til teksterne, er du altid velkommen til at skrive til hf@fadl.dk.

Sundhedspolitiske:

FADL mener, at en stærk sundhedspolitik skal prioritere forebyggelse, evidens og lige adgang til sundhed. En stor del af sygdomsbyrden i Danmark skyldes faktorer, der i vid udstrækning kan forebygges, herunder tobaksbrug, alkohol og rusmidler, fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og dårlig mental sundhed. Samtidig bidrager disse faktorer til betydelig ulighed i sundhed.
Som fremtidens læger oplever vi konsekvenserne af forebyggelige sygdomme i mødet med patienter. Derfor er der behov for en ambitiøs sundhedspolitik, der både understøtter sunde livsvaner, styrker forebyggelsen og sikrer adgang til evidensbaseret behandling. Samfundet skal skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg, samtidig med at borgere får den nødvendige støtte og behandling, når sundhedsproblemer opstår.

FADL arbejder for:

  • en konsekvent regulering af nikotinprodukter gennem højere priser, lavere tilgængelighed og forbud mod markedsføring
  • en ansvarlig alkoholpolitik med fokus på forebyggelse, regulering og bedre behandling af alkoholafhængighed
  • sammenhængende og evidensbaseret behandling af rusmiddelafhængighed integreret i sundhedsvæsenet
  • bedre strukturelle rammer for sundere valg i hverdagen, herunder adgang til sund kost og mere fysisk aktivitet
  • en styrket indsats for mental sundhed med fokus på tidlig indsats, forebyggelse og bedre adgang til psykologhjælp
  • øget folkeoplysning om sundhed og en aktiv indsats mod misinformation og uvidenskabelige behandlingstilbud.

Psykiatrien er et speciale, der længe har været præget af rekrutteringsmæssige problemer og har brug for et løft. Dette løft vil ikke kun komme psykiatrien til gavn isoleret set, men vil også have positiv effekt på samfundssundheden og samfundsøkonomien generelt. Et vigtigt element i at imødekomme de aktuelle og fremtidige udfordringer er god brug af lægestuderende i psykiatrien. Gode og fagligt relevante studiejobs med et stærkt socialt og fagligt miljø vil dels give bredt kendskab til psykiatriske patienter, uagtet hvilket speciale den studerende ender i, og dels øge tilknytning til specialet og potentielt rekrutteringstruede afdelinger. For at opnå dette bør de studerende indtænkes som mere end udelukkende faste vagter ved manglende hænder, men også som en integreret arbejdsstyrke på afdelingerne gennem jobs med mulighed for faglig progression. Der bør også arbejdes for at styrke forskningsmulighederne og -forholdene i psykiatrien, både på og ved siden af studiet.

FADL arbejder for:

  • at der er gode jobs for lægestuderende i psykiatrien på tværs af semestre i hele landet
  • at der er gode forskningsmuligheder i psykiatrien, både på bachelor- og kandidatniveau
  • at lægestuderende indtænkes som integreret del af arbejdsstyrken på alle politiske niveauer: nationalt, regionalt, i sundhedsrådene og i de enkelte afdelingsledelser. 

FADL mener, at patientsikkerhed er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen og bør indgå i alle behandlingsbeslutninger. Læger ønsker at sikre den bedst mulige behandling for deres patienter, men frygten for at begå fejl kan føre til en praksis præget af defensiv medicin. Dette kan blandt andet resultere i længere journaler, flere undersøgelser end nødvendigt og øget dokumentation for at sikre rygdækning. Denne udvikling er både tidskrævende og økonomisk belastende for sundhedsvæsenet.

En sund/åben fejlkultur er central for et velfungerende sundhedsvæsen. Hvis sundhedspersonale frygter urimelige konsekvenser ved fejl, kan det føre til mindre åbenhed og dermed færre muligheder for at lære af utilsigtede hændelser.

FADL ønsker derfor at arbejde for et sundhedsvæsen, hvor patientsikkerhed og lægers retssikkerhed ikke er modsætninger, men gensidigt understøtter hinanden. Utilsigtede hændelser bør bruges som udgangspunkt for læring og kvalitetsudvikling, mens bevidste eller groft uagtsomme handlinger fortsat skal håndteres gennem retssystemet. Samtidig bør der være fokus på bedre undervisning i patientsikkerhed, supervision i klinikken og støtte til både patienter og sundhedspersonale efter fejl.

FADL arbejder for:

  • patientsikkerhed skal være et centralt hensyn i alle behandlingsbeslutninger i sundhedsvæsenet.
  • mindske frygt for fejl, da det kan lede til unødvendige undersøgelser samt unødig dokumentation. En åben fejlkultur er nødvendig for at kunne lære af fejl og forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet.
  • bedre undervisning, supervision og samarbejde om at styrke patientsikkerheden.
  • at bevare Dansk Patientsikkerhedsdatabase og et system, hvor man ikke skal frygte for repressalier ved indrapportering af fejl.

Klima- og miljøkrisen tegner til at blive den største trussel mod folkesundheden i det 21. århundrede.

Det er den største problemstilling i nyere historie, men klimaforandringernes problematikker ud fra det sundhedsmæssige perspektiv er ikke så bredt anerkendt trods deres ret omfattende, belyste og veldokumenterede karakter. Klimaforandringerne vil bl.a. føre til flere tilfælde af hedeslag, flere tilfælde af diarrésygdomme, større udbredelse af tropesygdomme samt en langt større grad af fejlernæring og på sigt sult. Alle disse sundhedsmæssige udfordringer rammer i større grad børn og ældre.

Klimaforandringerne rammer socialt skævt og kan føre til et ændret sygdomsbillede blandt danske patienter. Som klimaet ændrer sig, vil billedet af infektionssygdomme også ændre sig. Flere tropesygdomme kan migrere nordpå, hvilket er set for nyligt, hvor tilfælde af tropesygdommen gul feber er dokumenteret i Sydeuropa.

Ud fra det sundhedsøkonomiske perspektiv bør det også påpeges, at klimaforandringer med tiden vil medfølge massive flygtningestrømme, der kan presse det danske sundhedsvæsen.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM KLIMA?

Klimaforandringerne kommer til at påvirke alle menneskers dagligdag. Derfor har FADL, ligesom andre organisationer og mennesker i verden, en forpligtelse til aktivt at reagere på klimaforandringerne. Derudover kommer klimaforandringerne til at påvirke FADLs medlemmers fremtidige virke som læger i større grad end tidligere. Da lægers rolle også bør være at forebygge sygdomme, er det oplagt, at FADL bør have en holdning til netop klimaforandringerne.

https://www.thelancet.com/action/showPdf?pii=S0140-6736%2819%2932596-6
BESLUTNING
FADL mener, der er brug for:

  • At arbejde for en reduktion i de af sundhedsvæsenet genererede udledninger.

FADL vil aktivt gøre en forskel ved at:

  • Forbruge klimabevidst, fremme klimabevidste valg for FADLs medlemmer og i organisationen
    • Indkøbe mere miljøvenlige kontorartikler
    • Anvende miljøvenlig transport til møder og klimakompensere, hvor valg af miljøvenlig transport undtagelsesvist fravælges
    • Promovere klimavenlige valg
  • Fremme bæredygtighed i sundhedssektoren ved at oplyse beslutningstagere i sundhedsvæsenet og hospitalsbestyrelser om tiltag, der kan mindske udslippet af drivhusgasser.
  • I samarbejde med Læger For Klima og Lægeforeningen at udbrede budskabet “klimakrise medfører sundhedskrise”
  • Anvende den formelle indflydelse i Lægernes Pensions repræsentantskab til at sikre investeringer i den grønne omstilling
  • Støtte miljøvenlige studentertiltag økonomisk gennem udvalgte støttepuljer

FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.

Det nære sundhedsvæsen er essentielt for et velfungerende sundhedssystem. De alment praktiserende læger, de kommunale og regionale sundhedstilbud og visse speciallægepraksisser udgør tilsammen primærsektoren. Det er her langt størstedelen af kontakter mellem borger og sundhedsvæsen sker. En stærk primærsektor kan forebygge potentielle sygdomme, men også intervenere og motivere patienterne mere sufficient, end de højt specialiserede sygehuse formår. En styrkelse af almen praksis og speciallægepraksis er ydermere nødvendig, når flere danskere i fremtiden bliver ramt af kronisk sygdom. 

Den almen praktiserende læges opgave er at visitere patienterne, så kun patienter med behov for højt specialiseret behandling henvises til de dyrere hospitalsfunktioner. Den praktiserende læge fungerer ydermere som en sundhedskoordinator med det store overblik over den enkelte patients forløb hos forskellige, specialiserede sygehusafdelinger. 

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN?

I takt med en ændret befolkningssammensætning ændres også behovet for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Som fremtidens læger har vi en interesse i at påvirke det sundhedsvæsen, vi lige om lidt skal være en del af. Det nære sundhedsvæsen forventes at spille en større og mere afgørende rolle i fremtiden, hvor antallet af ældre og kronikere vil stige. En styrkelse af det nære sundhedsvæsen skal sikre, at det resterende sundhedssystem kan følge med efterspørgslen fra befolkningen. Det nære sundhedsvæsen vil for mange lægestuderende være en kommende arbejdsplads og er i realiteten også mange studerendes arbejdsplads i forvejen, og skal man foretage gennemgribende forandringer i det nære sundhedsvæsen, er det essentielt, at man lytter til os, der skal være centrum i det nære sundhedsvæsen i mange år fremad.

(Dagens Medicin, 2009, Primærsektoren er sundhedsvæsenets grundsten)

(Sveriges kommuner och Regioner, 2019, Digital vårdcentral sparar tid för både läkare och patient, Region Dalarna)

(Politiken, 2019, Praktiserende læger slutter årelang strid: »Ikke alt 1813 gør er dårligt«)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positive forskel ved at arbejde for

  • Kortere afstand fra patient til læge
    • Oprettelse af flere hoveduddannelses- og introduktionsstillinger i almen medicin 
      • Uddannelsesstillingerne bør oprettes i de dele af landet, hvor der er den fornødne uddannelseskapacitet.
      • Oprettelse af flere uddannelsesstillinger må ikke ske på bekostning af kvaliteten af uddannelsen, i stedet bør man tilføre flere ressourcer til tutorlæger såfremt dette er nødvendigt. 
    • Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes
    • Oprettelse af flere ydernummer for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for
  • Organisationsformen af almen praksis skal være tidssvarende
    • Flere sundhedshuse med flere almen medicinske læger under samme tag.
    • Bevare mulighederne for at eje egen praksis og danne kompagni- og samarbejdspraksis.
    • Regionsklinikker og licensklinikker kan være med til at dække behov i det nære sundhedsvæsen og give lægerne mulighed for ansættelse uden det organisatoriske ansvar, men udelukkende med fokus på patienterne og de lægefaglige opgaver.
  • Ressourcer til modernisering af infrastrukturen i det nære sundhedsvæsen.
  • Ressourcer til rammer, der muliggør, at telemedicin i højere grad anvendes.
  • Oprettelse af flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i det omfang, der ud fra en faglig vurdering er brug for. 
  • Kommunernes arbejde med forebyggelse og rehabilitering skal styrkes 
    • Ensrette tilbud til rehabilitering i kommunerne
    • Indføre minimumskrav til rehabilitering
    • Styrke forebyggelsestilbud målrettet socialt udsatte 
  • Stille midler til rådighed for, at lægestuderende i højere grad kan komme i kliniske praktikophold i almen praksis
  • Ansættelse af flere lægestuderende i almen praksis

FADL beslutter at samarbejde med de lægefaglige organisationer om

  •  at lave en overenskomst for de medicinstuderende, der er ansat i almen praksis og speciallægepraksis

FADL beslutter at samarbejde med universiteterne om at 

  • Eksponere lægestuderende for almen praksis tidligt på uddannelsen, så arbejdsgange og den brede faglige forståelse introduceres fra start. 
    • Kliniske praktikophold i almen praksis i starten og slutningen af lægestudiet
  • Skabe rammer for lægestuderende, så de har mulighed for at arbejde ved siden af deres studie i f.eks. almen praksis

Vores sundhedssystem har til formål at sikre, at alle patienter har såvel let som lige adgang til behandling af høj kvalitet. Desårsag er det også vigtigt, at der er en optimal lægedækning.
Dog er der udfordringer med at rekruttere læger til store dele af Danmark og visse specialer – for tiden primært almen medicin og psykiatri. De tiltag, der skal sikre en bedre lægedækning i hele landet, er et fælles ansvar. Staten, regionerne, kommunerne og de lægefaglige organisationer imellem.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM LÆGEDÆKNING OG REKRUTTERING TIL UDKANTSDANMARK?

Aktuelt er der ikke lige adgang til lægehjælp. Desårsag blev der i 2016 nedsat et lægedækningsudvalg, som, i deres rapport fra 2017, påpeger vigtigheden af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Iflg. tænketanken Cevea, som har skitseret, hvilke områder der er lægedækningstruede pba. tal fra PLO, er der tale om, at lidt over hver femte kommune i landet som helhed er lægedækningstruet – 35% af disse kommuner befinder sig i Region Nordjylland og andre 30% i Region Sjælland.

Men det tager lang tid at uddanne læger. FADL er stærk modstander af indførelsen af en egentlig tjenestepligt og brug af tvang som løsning på lægemanglen. Først og fremmest er det et spørgsmål om patientsikkerhed. Ej heller har det sin ret, at nyuddannede KBU-læger uden supervision skal erstatte speciallæger i almen medicin 1:1; det er en uholdbar situation for patienterne og kan medføre et langtrukkent forløb. Kvaliteten på patienternes behandling må ikke kompromitteres.

I føromtalte rapport har lægedækningsudvalget som løsning på problemet foreslået bl.a. øget udbud af lægestuderende i yderområderne og bedre mulighed for klinikophold og studiejobs i almen praksis for de lægestuderende, hvilket også bidrager til udvikling af et velfunderet kendskab til multisyge patienter, som er nødvendigt på grund af en stigning i antallet af denne patienttype taget i betragtning. Problemet er stort på den korte bane, hvorfor det er vigtigt at finde løsninger her. Lægeprognosen 2018-2040 forudser, at der vil være mellem 40 og 45.000 læger i 2040, mod omkring 23.000 i 2017. Derfor må det forventes, at lægedækning på sigt er et problem, der løser sig selv.

(REGERINGENS LÆGEDÆKNINGSUDVALG, 2017, LÆGEDÆKNING I HELE DANMARK)
(Cevea, 2017, Velfærdens Danmarkskort | Lægedækningstruede områder)
(Berlingske Tidende, 2019, Lægestuderende tror på flere læger ad frivillighedens vej)
(FADL, 2019, Fremtidens Læger)
(Lægeprognose 2018-2040)

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en positiv forskel ved at:

  • Satse på attraktive, lokale løsninger for at tiltrække og fastholde læger
    • Sammenhængende uddannelsesforløb
    • Stillinger med deltid i klinik og deltid med forskning
    • Tilbud om andre efter- og videreuddannelsestilbud
    • Lokale lønaftaler der kan forøge det økonomiske incitament.
  • Ændret fordeling af KBU forløb
    • En matematisk algoritme baseret på lægernes egne ønsker, som kan skabe større motivation og tilfredshed
  • Fokus på lægestuderendes kliniske praktikophold langt fra universitetet
    • Decentral lægeuddannelse, f.eks. kandidatsporene i Esbjerg og Køge, kan på sigt være med til at afhjælpe manglen på læger i områder langt fra universiteterne.
    • Alle lægestuderende skal fortsat have mulighed for at komme i klinikophold på perifert beliggende sygehuse og i almen praksis
      • Ressourcerne til at muliggøre klinikophold i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for universiteterne og må ikke være en ekstraudgift, der forringer resten af uddannelsen.
      • Ressourcer for at gennemføre klinisk undervisning såvel som klinisk studenterforskning i perifert beliggende områder skal stilles til rådighed for afdelinger, undervisere og studerende.
  • Gode rammer for kliniske praktikophold på perifert beliggende sygehuse
    • Universitetet skal have ressourcer til at refundere de lægestuderendes rejseudgifter, der måtte være i forbindelse med klinikophold på et perifert beliggende hospital og almen praksis.

FADL beslutter at påvirke de regionale arbejdsgivere til at gøre en positiv forskel ved at

  • Ansætte flere lægestuderende på perifert beliggende hospitaler
  • Oprette flere sundhedshuse, som giver mulighed for faglig fordybelse, diskussioner og peer-peer-kritik, der er nødvendig for fortsat høj kvalitet af medicinfaglig viden.
    • Med understøttelse af udviklingen af flere af disse vægtes også tværfagligheden og det kollegiale fællesskab, som vores generation efterspørger, og som udgør et vigtigt aspekt i rekrutteringen og fastholdelse af læger i et givent område.

Tolkegebyret diskriminerer en af de mest sårbare patientgrupper i Danmark. Én ud af fem indvandrere føler ikke, de har tilstrækkelige sprogkundskaber til at undvære tolk ved praktiserende læge efter tre års ophold i Danmark (Harpelund et al.). Det er værd at overveje, at problemet kan blive mere udtalt ved mere komplicerede hospitalsforløb.

Nogle af dem, der ikke kan dansk efter tre år, er de sårbare – herunder personer fra krigshærgede områder, PTSD-ramte, analfabeter og dem med kort eller ingen uddannelse. Selv de mange, der har tilegnet sig dansk til at begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, vil stadig efter tre år opleve sproglige barrierer i mødet med sundhedsvæsenet, hvilket giver et usikkert grundlag for diagnosticering og behandling.
HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM TOLKEGEBYR?
Tolkegebyret modarbejder sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet og forhindrer behandling af høj kvalitet. Læger må svigte lægeløftets ordlyd: ”[…] jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.” Med tolkegebyret tvinges vores sundhedspersonale til at bryde den ed, de har aflagt og sætter dem i etiske dilemmaer, hvor de skal vælge mellem “behandling med dårlig kommunikation” eller “ingen behandling” samt lade dem tage stilling til den uhensigtsmæssige situation, hvor familiemedlemmer anvendes som tolke.
BESLUTNING
Med tolkegebyret kastes benzin på det brændende bål af social ulighed, der allerede eksisterer inden for sundhed i Danmark – ved at tillade, at de med gode økonomiske og sproglige ressourcer får en bedre behandling end de fattige og lade dem med knappe mentale og fysiske ressourcer, herunder evnen til at tilegne sig et nyt sprog, blive fattigere og sygere.Vi forholder os kritisk til Sundhedsministeriets beregninger om en indtægt på tolkegebyret på ca. 2,4 mio. kr. bl.a. grundet forventet øgede udgifter til udeblivelser, de potentielle sundhedsmæssige komplikationer og antallet af langtidssyge, der kan opstå grundet fejlbehandling og nedsat komplians. Dette kommer til at koste samfundet i medicin og sociale ydelser.At tage menneskers helbred som gidsel i en forhåbning om at skabe større incitament til sproglæring er direkte modstridende med de danske værdier, som vores velfærdssamfund bygger på.

FADL MENER
FADL har en ambition om at repræsentere de danske lægestuderende i den politiske debat. Udover emner, der direkte berører lægestuderende, forholder FADL sig også til emner indenfor sundhed og uddannelse. FADLs holdninger kan findes på www.fadl.dk. De politiske holdninger kommer til udtryk gennem kampagner, aktiviteter og kommunikation i egne kanaler eller i medier.

Uddannelsespolitiske:

Politiske beslutninger om at øge optaget på medicinstudiet har resulteret i en flaskehals, hvor der uddannes flere kandidater end sundhedsvæsenet kan beskæftige eller videreuddanne til speciallæger (2026). Dette har to slagsider: 

1) Kvaliteten af klinikophold presses af, at antallet af lægestuderende overstiger kapaciteten på afdelingerne.

2) Bekymringen om utilstrækkelig lægedækning erstattes af stigende lægearbejdsløshed.

Det er desuden besluttet at flytte studiepladser på lægeuddannelsen ud af universitetsbyerne for yderligere at støtte lægedækningen i yderområderne. Uanset placeringen af uddannelsesstedet, må oprettelse og udflytning af uddannelsespladser ikke gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen. 

FADL arbejder for:

  • at optaget på lægeuddannelsen aldrig må være større end det, der er kapacitet til at håndtere. Det gælder både kapaciteten på universiteterne samt i de klinikophold, der er altafgørende for uddannelsen af læger
  • at der ikke skal uddannes flere læger end der er behov for eller kapacitet til i den efterfølgende hoveduddannelse til speciallæge
  • at uddannelseskvaliteten skal sikres uanset den geografiske placering.

Kvalitetssikring af og sammenhæng i den lægelige videreuddannelse er afgørende for, at færdige kandidater i medicin bliver gode og kvalificerede læger og har mulighed for at specialisere sig. Antallet af speciallæger skal afspejle befolkningens behov. Ved diskrepans mellem optaget på medicinstudiet og det fremskrevne antal af videreuddannelsesstillinger risikerer man enten at mangle speciallæger eller at skabe et lag af læger, hvis potentiale ikke udnyttes. Der bør være fokus på at oprette geografisk sammenhængende uddannelsesforløb med attraktive, lokale løsninger med henblik på at rekruttere og fastholde læger. Desuden bør alle stillinger, herunder uklassificerede stillinger, indeholde mulighed for uddannelseselementer med konkrete og tidsbestemte kompetencevurderinger af den enkelte læge.

FADL arbejder for: 

  • Den kliniske basisuddannelse (KBU) skal fortsat være en ansættelse adskilt fra kandidatuddannelsen i medicin med fokus på tilegnelse af brede kompetencer
  • Målbeskrivelserne for KBU-forløb udarbejdet af Sundhedsstyrelsen skal udgøre rammerne for undervisningen og supervisionen under forløbet, som undervejs skal evalueres af KBU-lægen. Evalueringer af forløbene skal være tilgængelige for de kommende KBU-læger
  • Antallet af introduktions- og hoveduddannelsesstillinger skal tage højde for, at alle læger skal have mulighed for at komme i et speciallægeuddannelsesforløb. 
  • Rekruttering til hoveduddannelsesstillinger skal anvende et bredt og transparent rekrutteringsperspektiv, hvor der tages højde for de mange facetter af lægens kvalifikationer.

Studenterforskning er en væsentlig del af den akademiske dannelse på medicinstudiet, og det styrker den fremtidige læges evne til at praktisere evidensbaseret klinik og sikre patientsikkerheden. Forskning giver mulighed for faglig fordybelse, som ofte er svær at finde i det tætpakkede studieforløb. Desværre foregår meget studenterforskning i dag under uregulerede forhold uden standardoverenskomster, hvilket kan føre til usikre vilkår ved sygdom og barsel samt ulighed i adgangen til forskningsmiljøerne. Det er uhensigtsmæssigt, hvis forskning er forbeholdt økonomisk velstillede studerende. FADL mener, at gode rammer er afgørende for at sikre både kvaliteten af forskningen og de studerendes trivsel. Afhængigt af de aftalte vilkår, bør der være mulighed for fleksibilitet til at opretholde studieaktivitet eller relevant studiearbejde sideløbende.

FADL arbejder for:

  • sikring af økonomisk fundament og rimelig honorering: For at mindske ulighed skal stipendier til medicinstuderende hæves til et niveau, der afspejler den faktiske arbejdsindsats og følger den generelle lønregulering. FADL anbefaler en minimumssats på 20.000 kr./md. (2026-niveau) ved fuldtidsforskning
  • skriftlige aftalepapirer: Før ethvert forskningsforløb påbegyndes, bør der indgås en skriftlig aftale (eksempelvis via FADL’s skabelon), der fastlægger forventet arbejdstid, løn, forsikringsforhold og vejledningsansvar. Dette sikrer klare rammer og minimerer risikoen for konflikter
  • retfærdige vilkår for forfatterskab og vejledning: Studenterforskere skal ses som en uddannelsesressource, ikke blot billig arbejdskraft. Der skal sikres adgang til kvalificeret supervision, og aftaler om forfatterskab skal altid følge de anerkendte Vancouver-guidelines, så den studerendes indsats anerkendes korrekt
  • opgør med forventede “interessetimer”: En fuldtidsansættelse svarer til 160 timer om måneden. Det skal sikres, at udbytte og forfatterskaber ikke gøres betinget af ubetalt overarbejde.

BAGGRUND

Lægefaget er langt hen ad vejen et praktisk hverv, og som et supplement til bøgerne giver klinikopholdene en reel og unik mulighed for at tilegne sig en række relevante, kliniske kompetencer og færdigheder samt at få et indblik i en færdiguddannet læges hverdag og ruste den studerende til dette.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM KLINIKOPHOLD?

Alle universiteter har klinikophold integreret i medicinuddannelsen – omend i varierende grad. De studerende er derfor en god kilde til at afdække, hvad der kendetegner et godt klinikophold.

Foreningen af Danske Lægestuderende er en forening af og for de lægestuderende og har en sparringsflade, der strækker sig over hele landet. Med mottoet ‘Sammen bliver vi bedre læger’ har FADL gennem mange år sat uddannelse på dagsordenen og er indgået i diverse samarbejder, udvalg og projekter mhp. optimering af den prægraduate lægeuddannelse på evidens- og erfaringsbaseret vis.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:

  • Tilstedeværelse af klinikophold på hele studiet. Dette mhp. både at introducere en indlæringsmodalitet, som kan fungere som et bedre og mere udbytterigt alternativ til de gængse undervisningsmetoder som fx forelæsninger og holdundervisning, samt at den studerende tidligt kan få afdækket, om dette er en uddannelse og et fremtidigt erhverv, der passer dem. Det er vigtigt, at klinikopholdene tilrettelægges efter universiteternes studieordning, således at den studerende er tilstrækkeligt rustet til at opnå de ønskede færdigheder ifm. klinikopholdet
  • Opgør med fraværsprocenter. Kompetencer kræver også tid og rutine, og et klinikophold kan ikke udelukkende basere sig på afkrydsning i en logbog, men fraværsprocenterne baserer sig lige nu på præmissen om, at tiden i klinikken er ligefrem proportionalt med udbyttet af klinikopholdet. Dette er en fejlslutning. Det opnåede udbytte bør både afhænge af, om man har tilegnet sig de kompetencer, der forventedes initialt, evt. konkretiseret med logbøger, kombineret med tiden i klinik. Dette vil give de studerende en langt større grad af fleksibilitet ift. tilrettelæggelsen af studiet, således det passer til dem, samt en sikring af, at det forventede udbytte er opnået.
  • Udbredelse af klinikopholdene til også at foregå på perifert beliggende sygehuse og praksisser. Dette skal ske mhp. at sikre, at de studerende har optimale forhold for at kunne opnå det ønskede udbytte af klinikopholdet samt at give de studerende mulighed for at blive gjort bekendt med sygehusene uden for de fire universitetsbyer, således at lægemanglen i Udkantsdanmark på sigt kan afhjælpes. Den faglige kvalitet skal være i højsæde og uafhængig af byen, hvor klinikopholdet foregår. Dertil kommer også, at det skal sikres, at den studerende ikke hæfter økonomisk for eventuelle transportudgifter ifm. klinikopholdene, men at det derimod er universiteterne, der dækker dette. Derudover skal de perifert beliggende sygehuse tilbyde bolig for at minimere de studerendes transporttid.
  • Fordelingen af klinikforløb bør sikre, at de studerende kommer ud på forskellige afdelinger og får et bredt kendskab til de forskellige specialer. Der skal være mulighed for prioritering af lokation af klinikopholdene. Det er ifm. fordelingen af klinikophold vigtigt, at fordelingsnøglen er transparant.

FADL vil selv gøre en indsats på området ved at arbejde for:

  • Fortsat afdækning og afrapportering til bl.a. universiteterne af de studerendes holdninger til mængden og udbyttet af klinik, tilfredshed med deres kliniske ophold samt forslag til forbedringer af klinikopholdene ved hjælp af FADLs Studieundersøgelse, der er udarbejdet af og udsendt fra FADLs Uddannelsespolitiske Udvalg hvert 2. år. Dette skal ske mhp. at holde sig opdateret på, om der er områder, hvor der skal sættes ind, og i så fald hvordan. Desuden skal det sikres, at universiteterne selv laver evalueringer af de enkelte klinikopholdssteder hvert semester.
  • Brug af FADLs ‘Best Practice – guiden til det gode klinikophold’ mhp. optimering af de kliniske ophold mht. nødvendige redskaber, færdigheder og deslige.

Dertil kommer også promovering af Best Practice overfor relevante samarbejdspartnere som fx universiteterne og Yngre Læger.

  • Uddeling af FADLs klinikpris på årlig basis til den afdeling, der udbyder det bedste og mest udbytterige klinikophold til de studerende, mhp. at dele ud af de gode erfaringer og oplevelser med tilrettelæggelsen og indholdet af de kliniske ophold til inspiration for de andre afdelinger/praksisser.
  • Fortsat produktion af klinikrettede medlemsfordele eksempelvis FADLs kittelkort, EKG-kort og journalkoncepter af høj faglig kvalitet mhp. at bistå de studerende undervejs i klinikken.

Studierelevant arbejde kan, i forlængelse af de obligatoriske klinikophold, give indsigt i arbejdsgange, ansvar og tværfagligt samarbejde samt bidrage til en bedre forståelse af klinisk praksis.
Studiearbejde kan samtidig give kendskab til fagområder, som studerende ellers sjældent møder eller har begrænset adgang til under uddannelsen. Det kan styrke interessen for mindre søgte specialer og skabe et bredere grundlag for fremtidige karrierevalg. Erfaringerne fra studiearbejde kan dermed både øge kompetenceniveauet hos den enkelte studerende og understøtte rekruttering til de dele af sundhedsvæsenet, hvor der er behov for arbejdskraft.

FADL arbejder for:

  • gode og trygge rammer for studierelevant arbejde, hvor medicinstuderende honoreres for deres kompetencer efter korrekt overenskomst
  • at medicinstuderende kan bidrage meningsfuldt til sundhedsvæsenet og samtidig opnå erfaring, der rækker ud over de korte klinikophold og styrker overgangen fra studie til lægeliv. 
  • at studierelevant arbejde indtænkes som et led i rekruttering ved at vække de studerendes interesse og nysgerrighed for mindre populære specialer. 

Hvert 2. år foretager FADL en studieundersøgelse. De seneste resultater fra 2025 har vist, at en større andel af de medicinstuderende mistrives (59,3% af de adspurgte). De studerendes trivsel er afgørende for deres faglige udbytte, risikoen for frafald og for deres overordnede velvære. Trivsel på studiet opstår i samspillet mellem et godt fagligt såvel som et godt socialt miljø.

FADL bakker op om fokus på læring og udbytte af undervisningen frem for på karakteren i sig selv. Denne kultur ønsker FADL at bevare frem for en præstationskultur med ensidigt fokus på karakterer. 

FADL mener, at medicinstuderende skal have mulighed for konkret feedback og evaluering i tilfælde af, at de dumper en eksamen.

FADL vil arbejde for at øge trivslen blandt medicinstuderende ved:

  • fortsat at afdække deres mentale sundhed gennem studieundersøgelsen og med udgangspunkt i denne gøre relevante parter opmærksomme på resultaterne
  • at afholde sociale arrangementer og faglige kurser for de medicinstuderende, hvilket kan bidrage til at øge deres tilknytning til studiemiljøet
  • at støtte studentersociale aktiviteter og arrangementer, som er arrangeret af medicinstuderende for medicinstuderende.

BAGGRUND

Reformkommisionen lægger op til afskaffelse af retskravet til den 2 årige kandidatuddannelse. I øjeblikket beror retskravet på, at man som afsluttet bachelor har krav på en kandidat ved samme universitet inden for 3 år efter endt bachelor.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM RETSKRAVET?

Mange medicinstuderende gør brug af retskravet – enten lige efter endt bachelor eller efter en pause. Mange udnytter pausen til at bestride studierelevant arbejde eller til at lave forskning. For de medicinstuderende som tager en pause udgør pausen en vigtig del af deres trivsel på studiet i en travl hverdag. .

Retskravet skærmer ydermere de medicinstuderende for unødvendigt stress i form af usikkerhed og pres omkring både deres mulighed for at fortsætte uddannelsen og hvor de skal gøre det henne. Retskravet fordrer kontinuitet og tilhørsforhold til regionens uddannelseshospitaler, hvor de medicinstuderende har deres gang.

Det er derfor en essentiel del af den medicinske uddannelse, hvorfor en ændring eller afskaffelse af retskravet vil have stor betydning for alle medicinstuderende.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:

  • Retskravet skal bibeholdes, som det er i dag. På denne måde giver det fleksibilitet til studierelevant arbejde, forskning og deslige, som vil gavne den studerende i sit senere lægefaglige virke. Samtidig opretholdes sikkerheden og trivslen i, at man kan fortsætte på den videre kandidat. Da en lægefaglig kandidat er et krav for at virke som læge, er det i samfundets interesse at beskytte de medicinstuderendes ret til at tage en sådan kandidatuddannelse.

BAGGRUND

SU er den økonomiske støtte under uddannelse, der i sit udgangspunkt bl.a. bidrager til lige og fri adgang til landets videregående uddannelser.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM SU?

Som studerende er SU’en en væsentlig forudsætning for, at basale udgifter i dagligdagen kan dækkes. For lægestuderende med i alt en 6-årig universitetsuddannelse foran sig og  en række obligatoriske klinikophold  er det i langt højere grad vigtigt, at SU’en er af et omfang, der som det mindste passer til at kunne håndtere de daglige fornødenheder samt giver rammerne til at kunne passe sit studie.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke lovgivere til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:

  • Bevare SU’en på kandidaten. En omlægning af SU’en på kandidaten til lån vil sætte de kandidatstuderende på medicin i en yderst uretfærdig og uacceptabel situation, da den medicinske kandidat er tre år til forskel fra de andre kandidatuddannelser, hvilket vil betyde, at de lægestuderende ville være i større risiko for stiftelse af gæld, hvilket yderligere vil lægge et større pres på de studerende og kompromittere deres trivsel. Ydermere vil en omlægning af SU’en på kandidaten til lån gå på kompromis med én af vores samfunds helt store velfærdspiller; at uddannelse i Danmark er gratis og lige for alle at tilgå.
  • Fortsat arbejde for, at der for medicinstuderende er SU-berettigelse under hele uddannelsen, sv.t. en 3-årig bacheloruddannelse og en 3-årig kandidatuddannelse, altså i det mindste 72 klip. På baggrund af, at den store grad af mistrivsel, som ses af FADLs seneste Studieundersøgelse i 2021, hvor 36% var i (stor) risiko for stressbelastning og depression, er det nødvendigt, at man også kan få SU, hvis man tager færre ECTS-point end normeret. Dette mhp. at afhjælpe den enkeltes mistrivsel i relation hertil og sikre et økonomisk sikkerhedsnet.

BAGGRUND

Lægeuddannelsen på universitetet består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 3-årig kandidatuddannelse og er det første skridt til et lægeliv med løbende udvikling og vedligeholdelse af sine kompetencer. FADL anbefaler, at medicinstudiets længde fortsat er af varighed på samlet 6 år.

Lægearbejdet efter studiet kræver en løbende mestring af de 7 lægeroller, hvorfor medicinstudiets sammensætning af klinisk og teoretisk undervisning skal afspejle dette.

Vi ser at udvalgte lægeroller underprioriteres i den nuværende studieordning, mens andre, f.eks. medicinsk specialist, udgør en væsentlig andel af undervisningsprocenten.

Sundhedsvæsenet er en stor organisation, hvor netop ledelse er et nøgleelement i det organisatoriske aspekt.

Som lægefagligt personale forventes det at man kan indgå som leder i alt lige fra et patientforløb til afdelingsledelse. På nuværende tidspunkt får de medicinstuderende ingen formel undervisning i klinisk ledelse på universitetet, omend det begynder at blive implementeret på uddannelsen – enten som et selvstændigt kursus eller som delelement i et større kursus. På samme måde som kommunikator-rollen tidligere blev underprioriteret og nu fylder mere i den medicinske undervisning, kalder leder-rollen på samme opregulering.

HVORFOR SKAL FADL MENE NOGET OM UNDERVISNING PÅ MEDICINSTUDIET?

FADL har uddannelsespolitik som et af sine kerneområder. Vores nationalt funderede Uddannelsespolitiske Udvalg er i løbende dialog med både studienævnene, Lægeforeningen- og Yngre Lægers uddannelsesudvalg omkring den prægraduateundervisning. FADL repræsenterer en betydelig andel af de medicinstuderende og gennem vores medlemsundersøgelser har vi mulighed for at kortlægge de studerendes interesser og meninger. Dette gør os til en aktør i forhandlingen om sammensætningen af den medicinske uddannelse.

Som studenter-fagorganisation evner vi at syntetisere både faglige og trivsels relevante interesser.

BESLUTNING

FADL beslutter at påvirke universiteterne til at gøre en indsats på området ved at arbejde for:

  • Fortsat repræsentere de medicinstuderendes interesser og ønsker for indholdet samt sammensætningen af den medicinske uddannelse i det omfang, at den er dækkende for samtlige af de, af Sundhedsstyrelsens, 7 definerede lægeroller.
  • Undervisningen på medicinstudiet er en sammensætning af klinisk- og teoreriske funderet fremgangsmåder. Vi støtter fortsat op om brugen af studenterundervisere, der med sine generalistkompetencer i dag udgør en væsentlig del af undervisningen på landets lægeuddannelser. Universiteterne skal kvalitetssikre undervisningspersonalets sproglige og faglige færdigheder.
  • Udenadslære udgør en omfattende del af medicinstudiet. Det er FADLs mening, at undervisningen også skal være mere anvendelsesorienteret. Den perfomanceorientede indlæringsstrategi op til bestemte eksaminer er ikke altid gavnlig for den langstidsviden og mestring, der er så essentiel for vores kommende lægegerning.
  • Yderligere fokus på klinisk ledelse og tværfagligheden i dette. Det er forventeligt, at en stor fraktion af de medicinstuderende kommer til at indgå i et fagfællesskab på en arbejdsplads med flere forskellige fagligheder. At kunne lede og organisere disse faggrupper, er sin egen faglighed som de medicinstuderende også skal mestre.
  • Inkorporere de studerendes synspunkter og besyv gennem FADLs repræsentation i aftagerpanelerne for medicin på alle universiteter. Det er essentielt at høre de studerendes holdninger, når det kommer til kvalitetssikring af medicinuddannelsen, og at denne tilrettelægges ud fra, hvad behovet er.