Tilmeldingsprocedure
Vi prøver løbende at tilbyde dig et varieret og relevant kursusprogram, der kan ruste dig i dit arbejde og videre uddannelse. Kurserne er klinisk fokuserede og er et supplement til SPV-uddannelsen og undervisningen på universitetet.
Kursus beskrivelserne for de enkelte kurser finder du her på fadl.dk.
Vær opmærksom på at der kan stilles krav på kurserne om forkundskaber.
Betaling af kurser foregår via kortbetaling på hjemmesiden, så det er nemt og hurtigt at betale kurserne med det samme. Derved mister man ikke sin plads grundet manglende betaling. Prisen er 75 kr. pr. kursusdag (undtagen præklinisk kursus, som koster 150 kr.)
Sådan tilmelder du dig kurser
Du tilmelder dig kurser på din personlige kursus side via mitFADL. Dit brugernavn er dit CPR-nummer og første gang du logger ind, er dit password de 6 første cifre i dit CPR-nummer. Du vil herefter blive bedt om at ændre dit password og opdatere dine personlige oplysninger. Her er det især vigtigt, at du opdaterer dit semestertrin samt din e-mailadresse. Er dette ikke opdateret kan du ikke prioriteres ved kursus tilmelding, og du får ikke de nødvendige informationer om kurserne.
Du kan kun tilmelde dig kurser i tilmeldingsperioderne.
Kursus tilmelding: mitFADL
Tilmelding og fordeling af pladser
- Du kan tilmelde dig op til 5 kurser, men du kan i første omgang kun blive tildelt 2 kurser.
- I tilfælde af, at kurserne ikke er fyldt op, er der ikke nogen begrænsning på antallet af kurser, man kan tage pr. semester.
- Skulle du være uheldig at have ønsket et kursus to semestre uden at blive trukket ud, tildeles du automatisk plads på dette kursus ved tilmelding tredje gang.
- Du kan kun tage samme kursus type én gang, dvs. du kan kun tage fx EKG Basis én gang gennem din studietid.
- Du får kun en mail, hvis du har fået en plads eller en kommet på venteliste. Hvis du ikke har fået en mail, har du ikke fået en plads på kurset.
- Husk at tjekke dit spamfilter, da mails fra FADL kan risikere at ende her.
- Husk at sikre dig, at din mail er korrekt angivet på mitFADL
- Man kan tage 2 kurser pr. semester (undtaget ved udbydning af restpladser)
Restpladser
Er der efterfølgende ledige pladser, vil disse herefter blive udbudt. Ny tilmelding hertil foregår efter først til mølle-princippet. Det er her muligt at blive tildelt flere end to kurser pr. semester! Betaling skal altid ske senest tre dage efter tildeling af plads!
Venteliste
Trækkes man ikke ud til en kursus plads på et ønsket kursus, har man stadig chance for at blive trukket ud til en venteplads. Er dette tilfældet vil man modtage en mail vedr. dette, og man vil blive tildelt kursus ved evt. manglende betaling fra andre kursister eller ved frafald. Er du allerede blevet tildelt to kursus pladser, kan du ikke komme på venteliste.
Afmelding
Der er 14 dages returret på internetkøb. Derefter er der mulighed for refusion, såfremt FADL kan finde en afløser. Dette er typisk muligt op til 3 dage før kursets afholdelse. Husk at melde afbud ved sygdom på dagen – der er ikke mulighed for refusion, men du får mulighed for at tilmelde dig kurset igen på næste semester.
Ved yderligere spørgsmål kan der skrives til kurser.kkf@fadl.dk