Lokalaftale region Midtjylland

FADL har indgået lokalaftaler med flere af sygehusene i Region Midt. En del af aftalerne er af ældre dato og tager desværre ikke alle højde for at specialer er rykket mellem sygehusene. FADL bestræber sig løbende på at opdatere og udvide aftalerne, men det er desværre ikke altid sygehusenes og afdelingernes første prioritet.

Som FADL-medlem bør du kontakte os via Mit.fadl eller på jura@fadl.dk for at høre nærmere omkring aftalerne, og således at vi så vidt muligt kan støtte dig i processen med at opnå tillæg.

Generelle vilkår

Kravet om 3 mdr. anciennitet forudsætter som udgangspunkt en fast ansættelse på fuld tid med 37 timers arbejde. I mange tilfælde er afdelingerne indstillede på at yde tillæg, når den ugentlige arbejdstid er lidt mindre. I nogle tilfælde ses tillæggene også tildelt ved midlertidig deltidsansættelse og ved tilknytningsansættelse (dvs. løs ansættelse fra gang til gang. Denne tildeling er kulant.

Region Midtjylland – Psykiatrien i hele regionen

Der ydes et årligt tillæg på 10.753 kr. (31. marts 2018 niveau) forudsat at du har gennemført obligatorisk psykiatri og neurologi på medicinstudiet, samt har 3 mdr. ansættelse(r) ved psykiatriske afdelinger. Kun ansættelser i hele måneder indgår i beregningen. Du skal selv fremlægge dokumentation for ancienniteten.

Region Midtjylland – Regionshospitalet Ringkøbing

Lokalaftalen betyder, at du har ret til et årligt ikke-pensionsgivende funktionstillæg på 15.523,84 kr. (okt. 2014 niveau) ved deltagelse i fælles forvagt mellem de medicinske og ortopædkirurgiske afdelinger på Ringkøbing Sygehus. Endvidere har du ret til et tillæg på 500 kr. pr. transport, hvis behovet opstår uden for normaltjeneste/dagstjeneste.

Efter 3 måneders ansættelse på samme afdeling har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 8.538,11 kr. (okt. 2014 niveau). Der indgår anciennitet fra samme speciale fra andre sygehuse. Det er dig der skal dokumentere ancienniteten.

Endvidere har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 5.562,71 kr. (okt. 2014 niveau), når du har bestået to FADL-lægevikarkurser, der er relevante for afdelingen. Igen er det op til dig at dokumentere kurserne.

Region Midtjylland – Regionshospitalet Herning

FADLs lokalaftale med Herning Sygehus betyder, at du har ret til tillæg på 350 kr. pr. døgnvagt (okt. 2014 niveau) på gynækologisk obstetrisk afdeling.

Endvidere har du ret til et tillæg på 500 kr. pr. ambulancetransport (okt. 2014 niveau), hvis behovet opstår uden for normaltjeneste/dagstjeneste.

Efter 3 måneders ansættelse på samme afdeling har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 8.538,11 kr. (okt. 2014 niveau). Der indgår anciennitet fra samme speciale fra andre sygehuse i regionen. Det er dig der skal dokumentere ancienniteten.

Endvidere har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 5.562,71 kr. (okt. 2014 niveau), når du har bestået to FADL-lægevikarkurser, der er relevante for afdelingen. Igen er det op til dig at dokumentere kurserne.

Region Midtjylland – Regionshospitalet Lemvig

FADLs lokaleaftale med hospitalet betyder at du ret til et tillæg på 500 kr. pr. ambulancetransport (okt. 2014 niveau), hvis behovet opstår uden for normaltjeneste/dagstjeneste.

Efter 3 måneders ansættelse på samme afdeling har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 8.538,11 kr. (okt. 2014 niveau). Der indgår anciennitet fra samme speciale fra andre sygehuse i regionen. Det er dig der skal dokumentere ancienniteten.

Endvidere har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 5.562,71 kr. (okt. 2014 niveau), når du har bestået to FADL-lægevikarkurser, der er relevante for afdelingen. Igen er det op til dig at dokumentere kurserne.

Region Midtjylland – Regionshospitalet Holstebro

FADLs lokalaftale med hospitalet betyder at du efter 3 måneders ansættelse på samme afdeling har ret til et årligt kvalifikationstillæg på 8.538,11 kr. (okt. 2014 niveau). I ancienniteten indgår ansættelse i samme speciale ved andre sygehuse i regionen. Det er dig der skal dokumentere ancienniteten.

Endvidere har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 5.562,71 kr. (okt. 2014 niveau), når du har bestået to FADL-lægevikarkurser, der er relevante for afdelingen. Igen er det op til dig at dokumentere kurserne.

Region Midtjylland – Regionshospitalet Tarm

FADLs lokaleaftale med hospitalet betyder at du ret til et tillæg på 500 kr. pr. ambulancetransport, hvis behovet opstår uden for normaltjeneste/dagstjeneste.

Efter 3 måneders ansættelse på samme afdeling har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 8.538,11 kr. (okt. 2014). Der indgår anciennitet fra samme speciale fra andre sygehuse i regionen. Det er dig der skal dokumentere ancienniteten.

Desuden har du ret til et årligt kvalifikationstillæg på 5.562,71 kr. (okt. 2014 niveau), når du har bestået to FADL-lægevikarkurser, der er relevante for afdelingen. Igen er det op til dig at dokumentere kurserne.

Region Midtjylland – Hospitalsenhed Midt (Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive) (Ikke psykiatrien)

FADLs lokalaftaler med regionen betyder, at du har mulighed for at indgå aftale med den ledende overlæge om tillæg på 291,10 kr./døgn (okt. 2014 niveau) ved forvagter – lørdage, søn- og helligdage – på særligt belastede afdelinger.

Hvis du har bestået et FADL-lægevikarkursus som er relevant for afdelingen, har du krav på et årligt tillæg på 6209,53 kr. (okt. 2014 niveau) Efter 3 mdr. anciennitet i stillingen ydes et ikke-pensionsgivende årligt tillæg på 7761, 92 kr. (okt. 2014 niveau).