Aalborg kurser E2020

Datoer for tilmelding af kurser kan du finde på mit.fadl.dk.

Du kan tilmelde dig op til 5 kurser hvert semester, men i første omgang kan du højest blive tildelt 2 kurser. I tilfælde af, at kurserne ikke fyldes op, er der mulighed for at få tildelt flere kurser. Ved problemer eller spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinator Signe Venning Hansen på kursus@fadl.dk

Udbytte af kurserne:

Udover ekstra faglig viden fra en praktisk tilgang til fagområdet, så kan kurserne i nogle tilfælde sikre dig et tillæg i forbindelse med SPV-vagter i Region Nordjylland.

Kursus i både Aalborg og Aarhus

I AAKF er vi så heldige at have både medicinstuderende fra Aarhus og Aalborg, hvorfor der også er mulighed for at tage kurser i begge byer. Derfor skal du være opmærksom på ikke at tilmelde dig et kursus i den ”forkerte” by. Man har som medlem af Aarhus kredsforening mulighed for at tage kurserne i både Aalborg og Aarhus, men man skal selv sørge for transport.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige kurser, som udbyder i Aalborg det kommende semester

Tilmeld kurser her

Oversigt over kurser

Beskrivelse:

På kurset gennemgås modtagelsen, udredningen og behandlingen af akutte neurologiske patienter. Fokus ligger på den bevidsthedspåvirkede patient, patienten med anfaldsfænomener, patienten med fokalt neurologisk udfald og den svimle patient. Der gennemgås neurologisk undersøgelse af den bevidsthedspåvirkede patient, årsager til bevidsthedspåvirkning samt diagnostik og differentialdiagnoser ved ovenstående problemstillinger.

Formål:

Vi mener, at alle studerende skal have en grundlæggende forståelse for EKG. Kurset fokuserer på en systematisk gennemgang af EKG samt de mest normale anormaliteter. Kurset er relevant for alle bachelorstuderende, om du har arbejde i Almen praksis, som SPV eller bare er interesseret i EKG

Målgruppe:

Kursets målgruppe er alle bachelorstuderende. Der forventes en basal viden og forståelse for hjertet. Særlig relevant er kurset for 6. semester, men både 2. og 4. kan have stort udbytte af semestret. 

Indhold:

Undervisningen tager udgangspunkt i de FADLs EKG kort og undervisningen vil følge dette. På kurset vil I kort få opfrisket hvordan EKG virker, hvorefter der vil være undervisning i tolkningen. Undervisningen er bygget op med cases, til at lære både det raske og patologiske EKG. 

Forberedelse fra deltagernes side:

Det forventes at kursisten har et basalt kendskab til hjertets elektrofysiologi.

Formålet:

At kursisterne lærer nogle basale ”tricks” til EKG-tolkning.

Beskrivelse/indhold:

Kurset består af en kort gennemgang af teori efterfulgt af gennemgang af forskellige EKG’er hvor kursusdeltagerne bliver bedt om at gennemgå EKG’erne. Det er ikke et klinisk kursus. Det er udelukkende EKG-tolkning.

Målgruppe:

Alle der synes EKG er svært at tolke, men nok mest brugbar for dem der har haft undervisning om kardielle arytmier.

Formål:

At lære den studerende at lave det fyldestgørende journaloptag.

Beskrivelse/indhold:

Kursus i praktisk tilgang til journaloptag

Målgruppe: Studerende der skal i vikariat eller er i slutningen af studiet.

Indhold: Gennemgang af journaloptag med praktiske øvelser og tips og tricks.

Forberedelse: Medbring gerne FADLs journalkoncept (ikke et krav).

Formål:

At give deltagerne faglige redskaber, inden for farmakologisk behandling, til bedre at kunne håndtere de kliniske situationer i SPV-vagterne – på et højere kompetenceniveau. Målgruppe:

Studerende fra 7. semester og op som skal på længerevarende klinikophold eller planlægger et vikariat, studerende der planlægger et vikariat.

Indhold:

– Der gennemgås hvilke forventninger til, hvad en forvagt skal kunne, samt regler for hvilken medicin lægevikarer må administrere.

– Akutmedicin – de stoffer du skal kende hurtigt og kunne bruge forsvarligt i skadestuen og på medicinsk afdeling.

– Hjerte-/Lungemedicin

– Smertestillende og sovemedicin

– Væskebehandling

– Lokalbedøvelse

– Overordnet omkring antibiotika

Struktur:

Case-baseret undervisning.

Afholdes flere gange i løbet af semestret, hvor fokus tidligere har været på emner såsom:

  • Neurologi
  • Fordøjelsessystemet
  • Respirationssystemet
  • Hjerte-/karsystemet

Formålet er at give de studerende et ’brush-up’ på de enkelte områder. Indhold er oftest både praktisk såvel som teoretisk.

Beskrivelse:

Formålet med kurset ”objektiv undersøgelse” er at give den studerende på bacheloren i medicin en systematisk tilgang til den fulde objektive undersøgelse. Undervisning på universitetet ifa KØ tager udgangspunkt i enkelte elementer af den objektive undersøgelse. Dette kursus vil også fokusere på elementer fra de enkelte undersøgelser, men også i høj grad fokuserer på skiftene mellem de enkelte undersøgelser, for på den måde skabe et naturligt flow i den fulde objektive undersøgelse. Kurset vil gøre den studerende rustet til, fra første dag på kandidatuddannelsen, at være i stand til at lave en fuld objektiv undersøgelse, samt at begynde at tænke i basale diagnostiske baner afhængende af de objektive fund.

Formål:

At forberede den studerende til FADL-vagter, et klinisk ophold eller et vikariat i psykiatrien. Kurset er et supplement til den teoretiske undervisning i psykiatri. Fokus er på det kliniske arbejde for den studerende i psykiatrien.

Beskrivelse/indhold:

– Gennemgang af arbejdet i en psykiatrisk skadestue

– Vurdering af psykopatologi, volds- og selvmordsrisiko samt stillingtagen til nødvendige foranstaltninger

– Fokuseret gennemgang af psykiatriloven rettet mod, hvad den studerende forventes at have kendskab til

– Akutte tilstande i psykiatrien

– Egen-forberedelse inden start i psykiatrien og praktiske råd

At starte på medicinstudiet er meget overvældende og på mange måder en kæmpe udfordring.

I FADL vil vi gerne have, at folk har det godt under studiet. Derfor har vi lavet workshop ”Studieteknik – Happy work/studylife balance” for 1. og 2. semesters studerende. 

På workshoppen vil vores underviser Camilla giver jer nogle værktøjer til at få lagt en god læseplan, eksamensplan, noteteknik og teknikker til udenadslære. Der vil udover oplæg være mulighed for at arbejde konkret med din egen læseplan på kurset, hvor Camilla kan hjælpe dig i gang. Derudover vil hun komme med gode råd baseret på hendes egne erfaringer om, hvordan man får en sund work/studylife balance.