Vær vaks ved havelågen, hvis du vil forske

Årets posterpris og 10.000 kr. gik til FADL-medlem, Mikkel Højlund. Han fik forskningsprisen for at dokumentere, at forbruget af antipsykotisk medicin ikke øges på en psykiatrisk afdeling, der har færre bæltefikseringer.

I denne tid oplever FADL et pres på lægestuderendes mulighed for at forske; først og fremmest pga. presset fra fremdriftsreformen og begrænsede orlovsmuligheder til forskning. FADL mener, at Mikkels arbejde er et eksempel på, at prægraduat forskning gør en forskel, og at forskningen skal have gode rammer. Derfor ringende Claas, som er formand for Uddannelsespolitisk Udvalg, til ham, for at høre, hvad andre kan lære af Mikkels forløb.

Claas: Hvordan kommer man i gang med at forske?

Mikkel: Det er vigtigt, at man selv søger mulighederne. Jeg har fået lov til at prøve det, jeg drømmer om allerede nu, fordi jeg har været vaks ved havelågen.

Claas: Er det er ligesom andre job – hvor det er de særligt interesserede, der aktivt søger kontakten, og derigennem bliver introduceret til jobbet eller forskningsprojektet?

Mikkel: Ja, jeg har fx kontaktet mange afdelinger, for at høre om jeg måtte besøge dem, og jeg har aldrig fået nej. Man skal bare kontakte den uddannelsesansvarlige på afdelingen. Når man er derude, så er det nemmere at finde ud af, om specialet er spændende, om der er gode folk og gode ideer i afdelingen.

Claas: Hvordan startede det forsikringsprojekt, som du har fået prisen for?

Mikkel: Jeg kom med i Psykiatrisk Forskerakademis Odense gruppe. I gruppen arbejder vi med hinandens manuskripter, postere, præsentationer og tager til konferencer sammen, og på den måde lærer vi af hinandens arbejde. Derudover har vi en erfaren psykiatriprofessor tilknyttet to timer om ugen. Han hjalp mig med at finde en psykiatrisk afdeling, hvor jeg kunne arbejde halvt med forskning og halvt med vikararbejde. På denne afdeling var der en overlæge, der havde en ide omkring at undersøge medicinforbruget og udviklingen i bæltefikseringer, men som samtidigt manglede en til udføre arbejdet. Sådan startede projektet.

Claas: Hvordan håndterede du dit studie ved siden af?

Mikkel: Jeg havde noget undervisning, så jeg må læse lidt hist og her. Men det var nemt at flytte rundt på studiet på grund af vores blokstruktur i Odense. Også fordi jeg er startet, før det blev stramt med tilmelding. Jeg tror ikke næste kuld, har de samme muligheder pga. Fremdriftsreformen, men jeg tror godt man kan, hvis man er kreativ.

Claas: Ja, i FADL har vi lavet Den Lille Lilla, der viser reglerne, og hvordan man kan udnytte de muligheder der er.

Mikkel: Fedt. Det vidste jeg ikke.

Claas: Hvad får man ud af at forske?

Mikkel: Udover at man dygtiggør sig selv, så er jeg blevet bedre til at vurdere information kritisk, når jeg søger svar på et spørgsmål i mit kliniske arbejde. Jeg læser artiklerne og forstår forskningen på en anden måde, og jeg kan nemmere vurdere dem kritisk i den kontekst vi står i, da jeg selv har stået på den anden side.

Mikkel slutter af med endnu et godt råd: Find et godt projekt, og nogle gode vejledere. Det er dem man skal lære af.

Du kan læse mere om Mikkels forskergruppe her: www.psychiatricresearchacademy.org