FADL København søger ny tillidsrepræsentant

FADL København søger ny tillidsrepræsentant

At være tillidsrepræsentant er en alsidig, fleksibel og spændende udfordring, hvor man bliver klogere på fagforeningsarbejde. Man er med til at præge arbejdsopgaverne, og man bliver klædt godt på til sit kommende arbejdsliv som yngre læge på de danske hospitaler.

Tillidsrepræsentanter assisterer medlemmer omkring løn- og arbejdsvilkår, vi støtter i sager eller konflikter mellem medlemmer og arbejdsgiver, vi uddanner og deltager i holdmøder hos lægevikar-, SPV- og VT-hold. Vi orienterer nyuddannede SPV’ere omkring deres kommende arbejde på hospitaler og så er vi deltagende i faglige og sociale arrangementer på KU og meget mere.

Der er på nuværende tidspunkt tre tillidsrepræsentanter, hvoraf den ene bliver læge efter dette semester, så der skal ansættes en ny med start i januar. Der er således god støtte, oplæring og samarbejde internt i TR-gruppen samt med resten af holdet på FADL.

Hvis du synes, det lyder interessant, så tjek jobopslag ud i MOK eller på FADLs hjemmeside og send en ansøgning afsted.

Du kan kontakte tillidsrepræsentant Jakob Ohm Oreskov (tillid@fadl.dk eller tlf. 22431814) om indholdet af opgaverne.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2019. Ansøgningen sendes til tillid@fadl.dk.

Med venlig hilsen

FADL København