Her kan du læse de forskellige organisationscirkulærer, der eksisterer i FADL.

1 - Transport, indkvartering og fortæring

Som udgangspunkt skal billigste offentlige transportform så vidt muligt benyttes. Det betyder, at man skal køre på 2. klasse i tog og i bus, hvor det er muligt. Man kan få udbetalt et beløb svarende til 2. klasse, hvis man selv vælger en dyrere rejseløsning.

Er man valgt til HB eller et af de nationale udvalg kan Hovedforeningen betale et DSB Ung-kort. Tilsvarende hvis man er med i arbejdsgrupper eller aktiviteter finansieret af Hovedforeningen, hvor rejseomfanget alt andet lige gør et DSB Ung-kort til den billigste løsning.

Hvis det ikke er muligt at komme frem til et møde eller lignende indenfor en rimelig rejsetid, kan der ydes kilometerpenge til kørsel i egen bil efter statens lave takster. Dette skal dog forhåndsgodkendes af Formandskabet.

Rejser man flere sammen i en bil, kan der ydes en rejsegodtgørelse, der max. svarer til antal deltagere i rejsen x rejseudgiften ved billigste offentlige transport (ved brug af Wildcard) eller en egentlig kilometergodtgørelse (og evt. broafgift), hvor det er billigst.

Er en flyrejse (inkl. bus/taxa) den billigste transportform, eller er den samlede transporttid over 9,5 timer i alt frem og tilbage, kan der rejses med fly efter forudgående aftale med Formandskabet.

Overnatning, der er forbundet med udgifter for Hovedforeningen, skal godkendes af Formandskabet.

Fortæring skal være inden for rimelighedens grænser. Ved de fleste møder, der går ind over sædvanligt tidspunkt for et hovedmåltid, er der ofte bestilt mad til deltagerne. Er det ikke tilfældet kan der ydes max. 80 kr. til et hovedmåltid. Der skal foreligge bilag på udgiften. Ved en rejse, der er ud over 2 timer, kan der ydes max. 30 kr. til vand/kaffe. Der skal foreligge bilag på udgiften.

Til HB møder inviteres suppleanter også til at deltage. HF afholder udgifterne hertil.

Cirkulæret udløber den 15. december 2019

Vedtaget af HB den 15. december 2016

2 - Pressepolitik

FADL repræsenterer de lægestuderende og deres interesser. Ved at deltage i den offentlige debat, hvor lægestuderende bliver berørt, sikrer FADL de bedst mulige forhold for de lægestuderende – både under og efter uddannelse.

Alle repræsentanter har en grundlovssikret ytringsfrihed. Imidlertid har denne sine begrænsninger. Nogle af disse begrænsninger fremkommer på baggrund af overenskomstbestemmelser og vedtægtsbestemmelser om tavshedspligt, loyalitetsforpligtelse overfor foreningen m.v. De vigtigste begrænsninger samt “spilleregler” for ytringsfriheden i FADL- regi skal nævnes her:

  • Ingen kan udtale sig på FADLs vegne uden at have fået bemyndigelse hertil. En sådan bemyndigelse gives og fastlægges af
  • Det politiske arbejde i FADL giver adgang til fortrolige personoplysninger samt indsigt i økonomiske forhold. Politikere og ansatte i FADL har tavshedspligt, hvad angår medlemsoplysninger og økonomiske forhold.
  • Politikere i FADL har en særlig loyalitetsforpligtelse over for FADL generelt. Det vil sige at man respekterer beslutninger truffet af Hovedbestyrelsen og de forskellige
  • Brugen af de sociale medier udgør en særlig problematik, da de ikke kan betragtes som værende en del af pressen, dog kan ens gøren på de sociale medier ikke betragtes som fuldt ud

Hvem er pressen?

Pressen inkluderer konventionelle nyhedsmedier såsom klassiske papiraviser, radio og TV. Derudover indbefatter pressen også mindre konventionelle medier såsom officielle medier på Campus. De sociale medier tegner i denne forbindelse en særlig rolle, i det de ikke hører til pressen i gængs forstand. Ytringer via de sociale medier kan omvend heller ikke betragtes som værende rent private, da de på sin vis ytres i det offentlige rum.

Når pressen henvendelser sig til FADL

Det er vigtigt at gøre sig klart, at ingen kan udtale sig på FADLs vegne uden at have fået bemyndigelse hertil. Denne bemyndigelse kan kun gives af Hovedbestyrelsen samt Formandskabet og Hovedbestyrelsesformanden. Selv med en bemyndigelse, kan det være vanskeligt at vide, hvad man må udtale sig om, samt hvem der skal inddrages, når pressen henvender sig.

Hovedbestyrelsesformand

Formanden for Hovenbestyrelsen udtaler sig på hele FADLs vegne. Som den eneste i FADL kan Hovedbestyrelsesformanden udtale sig til pressen inden, der er blevet indhentet formelt bemyndigelse fra Hovedbestyrelsen eller Formandskabet. Inden denne udtaler sig, behøves der ikke indhentes formelt bemyndigelse fra Hovedbestyrelsen eller Formandskabet. I det omfang det er muligt, bør Hovedbestyrelsesformanden dog inddrage relevante repræsentanter inden en udtalelse. Straks efter en udtalelse er givet, orienteres resten af Hovedbestyrelsen samt relevante udvalgsformænd.

I sager, der hører ind under en given kredsforenings område, skal Hovedbestyrelsesformanden som udgangspunkt inddrage den relevante Kredsforeningsformanden. Kun i sager, som kræver en hurtig udtalelse, og hvor det er praktisk umuligt at inddrage Kredsforeningsformanden i tide, bør hovedbestyrelsesformanden håndtere sagen selv. Hurtigst muligt herefter orienteres Kredsforeningsformanden om sagen.

Andre FADL-politikere end Hovedbestyrelsesformanden

Alle andre FADL-politikere end Hovedbestyrelsesformanden må som udgangspunkt ikke udtale sig i en sag uden bemyndigelse. Ved henvendelse fra pressen bør disse således viderehenvises til Hovedbestyrelsesformanden. Dette indebærer således også Udvalgsformænd for nationale udvalg, som bliver bedt om at udtale sig om deres specifikke ressortområde.

Kredsforeningsformænd indtager dog en særlig rolle, i det de har bemyndigelse til at udtale sig om emner,

såfremt de kun vedrører deres egen kreds, uden at skulle have officielt bemyndigelse først. Bemyndigelse til at udtale sig om en given sag eller ressortområde kan blive givet efter aftale med

Hovedbestyrelsen, Formandskaber eller Hovedbestyrelsesformanden, samt, hvis det skønnes relevant, efter inddragelse af relevante Kredsforeningsformænd og/eller Udvalgsformænd.

Straks efter udtalelsen orienteres Hovedbestyrelsesformanden samt relevante udvalg og kredse.

Udtalelse som privatperson

Hvis man ikke har bemyndigelse fra Hovedbestyrelsen, Formandskabet eller Hovedbestyrelsesformanden til at udtale sig, har man stadig sin grundlovssikret ret til at ytre sig inden for lovgivningens rammer. I så fald vil man udtale sig som privatperson.

For at gøre dette, skal der tydeligt gøres opmærksom på, at man udtaler sig som privatperson, og at ens holdninger således ikke nødvendigvis afspejler FADLs. Følgende skal dog bemærkes: Selvom man nøje pointere, at man udtaler sig som privatperson, vil der være en risiko for, at ens udtalelse udadtil kan blive opfattet som repræsenterende FADLs holdning. Det kan ikke anbefales at udtale sig til pressen som privatperson.

Hovedbestyrelsesformanden, Udvalgsformændene for nationale udvalg samt Kredsforeningsformændene tegner hver især en særlig figur, som ikke gør dem i stand til at udtale sig som privatpersoner i FADL-anliggender. Ej heller i anliggender, der ligger uden for deres specifikke ressortområde.

Når FADL henvender sig til pressen

Det er FADLs opfattelse, at deltagelse i den offentlige debat bidrager væsentligt til at sætte relevante emner for lægestuderende på den politiske dagsorden. Pressekontakt bidrager til, at konkret arbejde fra FADL bliver tilgængeligt for medlemmer og omverdenen.

Et udvalg bør ikke henvende sig til pressen med ny politik, der ikke tidligere er behandlet af Hovedbestyrelsen. Efter samråd med Hovedbestyrelsesformanden eller Formandskabet kan der dog gives bemyndigelse til dette. Det er altid en god idé at se på tidligere udmeldelser, inden man udtaler sig.

De sociale medier

De sociale medier tegner en særlig rolle, da de ikke som sådan kan betragtes som hørende til pressen i gængs forstand. Ytringer via de sociale medier kan omvend heller ikke betragtes som værende rent private, da de på sin vis ytres i det offentlige rum.

FADLs Hovedforening og de enkelte Kredsforeninger må bruge de sociale medier til at promovere sig selv i forhold til deres medlemmer. Dette kan indbefatte humoristiske indslag, oplysningskampagner, billeder fra møder m.m. Formålet med dette er bl.a. at vise, hvad der laves i FADL, skabe et positivt syn på FADL og vise at det er sjovt at tage aktiv del i. Det tilstræbes, at der lægges en kommunikationsstrategi og -plan i hver enkelt kreds.

Hovedforeningsformanden tegner FADL på de sociale medier og er den eneste, der direkte må kommentere sager (fx ny politiske udspil), som endnu ikke er blevet behandlet i Hovedbestyrelsen uden at indhente formel bemyndigelse hertil.

Kredsforeningsformændene tegner officielt set ikke FADL på de sociale medier. Ikke desto mindre, vil disses aktivitet på de sociale medier ofte udadtil blive opfattet som officielle holdninger. Alligevel har Kredsforeningsformændene lov til at kommentere og komme med holdningstilkendegivelser på sager, hvor der ikke er tvivl om FADLs holdninger. Formålet med dette er at skabe aktivitet lokalt i FADL. Hvis der er tale om sager, som ikke tidligere er blevet behandlet i Hovedbestyrelsen eller af Formandskabet skal Kredsforeningsformændene undlade at forholde sig til disse, medmindre andet er aftalt med Hovedforeningsformanden.

Alle andre repræsentanter særligt Udvalgsformændene for de nationaleudvalg, der deltager i debatten på de sociale medier, bør dog tydeliggøre, at deres aktiviteter ikke nødvendigvis repræsenterer FADLs politik og altså udtaler sig som privatpersoner.

Det bør bemærkes at Udvalgsformændene for de nationale udvalg godt må deltage i debatten som privatpersoner, i lighed med andre repræsentanter, hvorimod de ikke er i stand til at udtale sig til den konventionelle presse som privatpersoner grundet deres den særlige figur du udgør som Udvalgsformænd.

Cirkulæret udløber den 15. december 2019

Vedtaget af HB den 16. februar 2017

3 - AKUT-fonds- og uddannelsesmidler

Til uddannelse og udøvelse af tillidsrepræsentatvirksomhed modtager FADL AKUT-fondsmidler i henhold til lægevikaroverenskomsten og uddannelsesmidler i henhold til FADL’s vagtoverenskomst.

AKUT-fondsmidlerne kan efter TR/SU-aftalen anvendes til at give tillidsrepræsentanten fornøden tjenestefrihed med henblik på:

  • deltagelse i de af personaleorganisationerne arrangerede tillidsrepræsentantkurser (herunder kursusrelaterede omkostninger)
  • udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for sin forhandlingsberettigede personaleorganisation
  • deltagelse i møder, som arrangeres af den forhandlingsberettigede personaleorganisation for de tillidsrepræsentanter, der er valgt i (amts)kommunerne.

Uddannelsesmidlerne kan anvendes til finansiering af FADL’s udgifter ved uddannelse af studenter med tillidsposter i foreningen.

FADL betragter de valgte til hovedbestyrelsen, de politiske udvalg, kredsenes repræsentantskaber og de kritiske revisorer som tillidsrepræsentanter.

Anvendelsen af AKUT-fonds- og uddannelsesmidlerne besluttes og administreres af hovedbestyrelsen. I tvivlsspørgsmål om midlernes anvendelse træffer hovedbestyrelsen afgørelse.

Til uddannelse af tillidsrepræsentanter – ud over de ovennævnte – der er valgt lokalt i kredsene, kan kredsen årligt få refunderet udgifter svarende til 5,00 kr. pr. medlem i kredsen. 1. april er den skæringsdato, der fastsætter rådighedsbeløbet i det pågældende år, idet der tages udgangspunkt i de medlemstal, der er indbetalt kontingent til HF efter i det foregående medlemsår.

Cirkulæret udløber den 15. december 2019

Vedtaget af HB den 15. december 2016

4 - FADLs logo

 FADL’s logo er en ramme for en fælles grafisk identitet, der på forskellig vis ønsker at signalere, hvad FADL er for en organisation.

Rammen består af navn, skrifttyper, bomærke og design af officielt brevpapir.

FADL’s logo søger i det samlede design at knytte fortid og nutid sammen i et tidssvarende udtryk. Det lægelige symbol ”Æskulapstaven” er bibeholdt i brevpapiret. Farvenuancerne er valgt dæmpede, lyse farver som de ofte er i den kliniske verden. Bomærket er et symbol med to hænder, hvor den ene hånd griber eller hjælper den anden.

FADL’s logo ejes og administreres af FADL’s hovedforeningen. Enhver organisation i FADL – vagtbureau, kreds, boglade eller forlag – kan vælge at bruge FADL’s logo. Vælges brug af logoet skal de fælles retningslinjer og specifikationer overholdes.

I bomærket anvendes forskellige farver til at signalere hvilken del af FADL, der er afsenderen. Det gøres gennem en specifik farve af den ene hånd i bomærket. Vagtbureauernes farve er en blå farve (pantone 5493) de politiske organisationers en grøn farve (pantone 356) og boglader/forlag en orange farve (pantone 1665).

Forståelsesspørgsmål, uenigheder og tvister om brug af FADL’s logo afgøres af HB via hovedforeningens sekretariat.

Cirkulæret udløber den 15. december 2016

Vedtaget af HB den 13. november 2014

5 - Valgregulativ for urafstemning ved fornyelse af FADLs overenskomster

(Erstatter procedure for afholdelse af urafstemning af 28. maj 2014)

Nærværende valgregulativ  som  er gældende for FADL Hovedforening,  er inddelt  efter følgende  princip: 1:  Urafstemningens  afholdelse.

2:  Valgberettigelse.

3: Valgmåde

4: Afstemning.

5: Orientering af  medlemmerne 6: Klager over valgets opgørelse. 7: Ikrafttræden.

Afsnit  1. Urafstemningens afholdelse

  • 1, stk. 1: FADL’s Hovedbestyrelse sørger for at der udnævnes valgkontrollanter bestående af i alt 3 personer, der ikke er medlem af HB eller et HF-udvalg, jf. hovedforeningens vedtægter.
  • 1, stk. 2: Valgkontrollanterne udnævnes senest ved underskrivelse af første forhandlingsprotokol, jf. hovedforeningens vedtægter.
  • 2, stk. 1. Valgkontrollanterne aflønnes med lokal SPV grundløn plus feriepenge.
  • 2, stk. 2: Valgkontrollanterne er ansvarlige for at afstemningen forløber korrekt og efter retningslinjer i dette valgregulativ.
  • 3, stk. 1: Alle valg er hemmelige og skriftlige og foregår elektronisk via FADLs medlemssystem.
  • 3, stk. 2: Senest 21 dage efter forhandlingsprotokollens underskrivelse, skal der pr. e-mail udsendes en opfordring til medlemmerne om at stemme med angivelse af hvordan dette foregår. Det skal fremgå af e- mailen, hvordan afstemningen foregår og tidspunktet for hvornår afstemningen lukkes.
  • 4, stk. 1: Ved afstemningen skal der være mulighed for at stemme ”JA”/”NEJ”/”BLANK”.

Afsnit 2. Valgberettigelse

  • 5, stk. 1: Stemmeberettiget er alle, som ved valgets begyndelse er medlemmer af FADL, Københavns, Odense eller Århus Kredsforeninger.
  • 5, stk. 2: Regler for medlemskab fastsættes i de lokale kredsforeningens love.

Afsnit 3. Valgmåde

  • 6, stk. 1: Valget foregår ved at afgive sin stemme, som ”JA”/”NEJ”/”BLANK”.
  • 6, stk. 2: Det noteres hvor mange e-mails der er udsendt om valghandlingen.

Afsnit 4. Afstemningen

  • 7 stk. 1: Under afstemningens forløb, følges løbende online, at tælleværker og afstemningssystemet ikke er udsat for forsøg på hacking ellen anden ødelæggende påvirkning.
  • 7 stk. 2: Afstemningen lukkes således, at afstemningsmodulet ikke længere er synligt efter det oplyste tidspunkt for afstemningens afslutning.
  • 7, stk. 3: Efter lukning af afstemningen tælles de returnerede e-mails og de trækkes fra det udsendte antal stemmemails, jf. § 3, stk. 2.
  • 8 stk. 1:Databasen over registrerede stemmer (”JA”/”NEJ”/ ”BLANKE”) aflæses som stikprøver af valgkontrollanterne, jf. § 1, stk. 2, under  afstemningen  og  ved  afstemningens afslutning.
  • 8, stk. 2: Stemmeprocent udregnes.
  • 8, stk. 3: Der udarbejdes rapport over valget (se bilag fra OK’15 – indhentes fra HF). Rapporten godkendes af de udpegede valgkontrollanter og forelægges efterfølgende for Hovedbestyrelsen. Rapporten offentliggøres på FADL.dk.

Afsnit 5. Orientering af medlemmerne

  • 9, stk. 1: Forud for valghandlingen orienteres medlemmerne om indholdet af forligsteksten og betydningen heraf.
  • 9, stk. 2: Når valget er gennemført orienteres medlemmerne om resultatet og stemmeprocenten m.v., jf. § 8, stk. 3, samt om muligheden for at klage over afstemningen og hvor klagen skal indgives, jf. § 10, stk. 1.

Afsnit 6. Klager over valgets opgørelse

  • 10, stk. 1: Klager over afstemningen skal afgives til valgkontrollanterne senest 2 hverdage efter afstemningens offentliggørelse.
  • 10, stk. 2: Ved klager over afstemningen, træffes den endelige afgørelse om godkendelse af valg- kontrollanterne i fællesskab.
  • 10, stk. 3: Er valgkontrollanterne uenige om godkendelse af afstemningen, afgør et simpelt flertal blandt valgkontrollanterne om afstemningen er gyldig.

Afsnit 7. Ikrafttræden

Dette  valgregulativ træder  i kraft efter  vedtagelse  i Hovedbestyrelsen.

Cirkulæret udløber den 31. december 2019.

Vedtaget af HB den 16. februar 2017.

6 - FADLs politikeruddannelse

FADL’s politikeruddannelse fastlægges i indhold og omfang af HB som et program, der udbydes for 2 år ad gangen.

Målgruppen for FADL’s politikeruddannelse er HB, medlemmer af de nationale udvalg og de valgte repræsentantskaber. Tilknyttede til de nationale udvalg og lokalt valgte TR kan deltage efter konkret beslutning.

Tilbuddet om uddannelse består af følgende elementer:

  • 8 weekend kurser, der afvikles over en periode på 4 semestre med 2 kurser forår og 2 kurser efterår
  • 1-dags introkursus – ”FADL – en fagforening” – for nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer
  • Særlige uddannelsestilbud (fx forhandlingstræning) til medlemmerne af overenskomstudvalgene
  • HB seminarer med eventuelle elementer af uddannelse
  • Fælles uddannelsesaktiviteter for formandskabet
  • Individuel uddannelse af FADL’s formand

For de 8 weekendkurser er fastlagt følgende overordnede temaer og tidsmæssige rækkefølge

Tema

Politik og medlemsengagement

  • Giver deltagerne et grundlæggende kendskab til fagforeningernes historie og rolle – herunder FADLs – den danske model og de vigtigste politiske spørgsmål for fagbevægelsen i dag. Medlemmernes engagement i FADL sættes til

Kommunikation: Skriv, tal og bliv hørt

  • Giver deltagerne råd og konkrete værktøjer til en klar og tydelig kommunikation, mundtligt såvel som skriftligt

Sundhedsvæsen og uddannelsespolitik

  • Giver deltagerne en grundlæggende indføring i, hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget og finansieres. Gennemgår medicinstudiernes og de lægelige uddannelse uddannelsers opbygning og aktuelle

Budget og regnskab

  • Giver deltagerne en forståelse for budgetters og regnskabers opbygning, så de ved, hvad der skal lægges vægt på, når disse godkendes politisk

Det gode møde

  • Giver deltagerne konkrete idéer og værktøjer til at skabe kreative og effektive møder; skabe de rigtige rammer for den opgave det gode møde skal løse.

Jura for lægestuderende

* Give deltagerne en grundlæggende indføring i den jura man vil støde på som lønmodtager og som ansat i sundhedsvæsnet

Arbejdsmiljø

* Giver deltagerne en indføring i de grundlæggende principper i arbejdsmiljølovgivningen og sætter arbejdsmiljøet for FADL-vagter til debat.

Ledelse i politisk styrede organisationer

* Giver deltagerne en forståelse for de særlige vilkår, der gælder for ledelse af politisk styrede organisationer, som fx offentlige institutioner og faglige organisationer

Der er 25 pladser på et weekend kursus. 18 pladser finansieres af HF og 7 pladser kan tilkøbes af kredsforeningerne. Kredsforeningerne indstiller til deltagelse i kurserne og pladserne fordeles i følgende forhold: KKF: 8, OKF: 4, ÅKF: 6. Det er kredsforeningen, der foretager prioriteringen af, hvem der kan deltage, hvis ikke alle, der ønsker deltagelse, kan få en pladsKurserne udbydes enkeltvis.

Cirkulæret er suspenderet til den 31.12.2017

Vedtaget af HB den 15. december 2016

7 - FADLs forsikringspolitik

1.  FADLs politik for en ”forsikringspakke”

 FADL mener, at et medlemstilbud om forsikring er en fagforeningsopgave, da FADL kan sikre et bedre og billigere produkt for den medicinstuderende, end den medicinstuderende kan alene. For FADL er forsikringen også et vigtigt element til både at hverve og fastholde medlemmer.

Udover en billig forsikring bliver de studerende ved en aftale mellem Lægeforeningen og FADL omfattet af en ”gratis” gruppelivsordning i Forende Gruppeliv (FG).

Andre fordele ved en studieforsikring gennem FADL er:

  • Den medicinstuderende behøver ikke at være bange for at blive smidt ud af forsikringsordningen, selv om hun eller han har været uheldig at få flere skadesager i træk.
  • Forsikringen er tilpasset til medicinstuderende (fx højere erstatning for skade på fingre, syn og hørelse samt lægeansvar og forsikring ved arbejde på udenlandske hospitaler).
  • Der er særordninger ved sygdom (sygdomsinvaliditet og infektionsdækning).
  • Når det er FADL, der opkræver forsikringspræmien, er der en større fleksibilitet over for medlemmerne, og medlemmerne kan derved blive behandlet med lidt større overbærenhed og mere ”retfærdigt” eller efter FADLs egne ønsker. Fx kan forsikringen træde i kraft, når den lægestuderende ønsker det helt efter eget valg, forsikringen kan opgraderes, og der kan tilbagebetales præmie efter regler fastsat af
  • Codan har oplyst, at medlemmet kan tegne en udvidet rejseforsikring via FADL, selvom rejsen er købt, dog:
    • Rejsen skal være bestilt inden for de seneste 14 dage
    • Der skal være min. 2 måneder til afrejse
    • Der skal spørges, om der er alvorlig sygdom i familien, skal noteres i en p55 på policen
    • Dækningen skal tegnes pr. dagen før rejsen er bestilt

2.  Krav til ordningen

 FADL har vedtaget følgende kernekrav til en forsikringspakke:

  • Det er FADL, der forhandler
  • Der skal som udgangspunkt være et standardprodukt (en studenterforsikring), som kan
  • Det er FADL, der ved, hvem der har
  • Det er FADL, der bestemmer, hvem der er/kan være omfattet af ordningen. Det vil bl.a. sige, at forsikringsselskabet ikke kan smide FADLs medlemmer
  • Yderligere holdninger til forsikringen

Selvrisiko er ikke ønskelig. Det er nødtvunget, at der i dag er en selvrisiko på cykel. FADL ser en trinløsning med stigende selvrisiko som et bedre tiltag.

Tarifområder (inddeling af landet/byer i forsikringsområder med forskellig pris kaldet mikrotarifering) er i princippet ikke ønskelig, fordi forsikring er et solidarisk produkt (solidariteten er grundstenen). I forhandlingerne i 2010 blev der indført en enhedspris for præmierne fra 2011.

  • Forhold om betaling / tilbagebetaling

Opsigelse til hovedforfaldstermin af ordningen. Det skal kunne lade sig gøre at skifte til et andet forsikringsselskab med samtlige medlemmer på én gang med tre måneders varsel. FADL skal derfor kunne sige op på medlemmernes vegne. Dette stiller FADL godt i en forhandlingssituation. Forsikringerne skal ikke have deres egen individuelle termin, hvor medlemmet selv skal sige forsikringen op – dog kan forsikringen siges op individuelt ved skade.

Udmeldelse af FADL medfører udmeldelse af forsikringsordningen med opsigelse samme dag som udmeldelse. Hvis medlemmer udmeldes restant stoppes forsikringen samme dag som medlemmet udmeldes. I henhold til regler om rykkere modtager medlemmer en tredje rykker per post, som informerer om, at de meldes ud hvis kontingentet ikke betales inden for 10 dage. Medlemmerne informeres også om, at forsikringen vil stoppe samme dag som medlemsskabet, hvis kontingentet ikke betales. Hvis forsikringen stoppes, tilbagesendes den resterende del af forsikringspræmien. Det kan motivere medlemmet til at betale sit kontingent efterfølgende.

Medlemmer med en forsikring, der bliver kandidater, tilbydes muligheden for at beholde forsikringen året ud, men har ellers mulighed for at stoppe forsikringen med et opsigelsesvarsel på den løbende måned plus en måned.

Andre medlemmer har ikke mulighed for at stoppe eller nedgradere forsikringen i løbet af året, men kan kun gøre dette ved årets udgang. Frist for opsigelse eller nedgradering af forsikringen er en måned inden årets udgang. Dog kan tilbagebetaling af forsikringspræmie ske såfremt 2 FADL-forsikrede medlemmer flytter sammen og den, der opsiger forsikringen, bibeholder en ulykkesforsikring. Desuden betales præmien tilbage, hvis medlemmet flytter uden for det område, hvor forsikringen dækker, typisk til Norge eller Sverige. Hvis man ikke er tilfreds med behandlingen af en skade kan man indtil 14 dage efter sagens afslutning opsige forsikringen med 14 dages varsel.

2.3. Saneringspolitik for udvalgte medlemmer

Ingen medlemmer kan smides ud af forsikringsordningen eller får sat præmien/selvrisikoen op, før FADL har sagt god for det. En saneringspolitik for udvalgte medlemmer er ikke ønskelig.

Det er Medlemsfordelsudvalget (MFU), der behandler henvendelser fra forsikringsselskabet om sanering af enkelte medlemmer. FS orienteres om MFU’s afgørelser i saneringssager.

Medlemmerne tages alvorligt, hvis de klager over en afgørelse truffet af forsikringsselskabet.

FADL har intet ønske om at registrere skaderne på den enkelte person, eller ønske om at oplysninger herom videregives til andre forsikringsselskaber.

3.  Forslag til forbedringer

 FADL ønsker løbende at forbedre sit tilbud til medlemmerne om forsikring, og er derfor interesseret i løbende at høre om medlemmernes ønske i denne henseende. FADL og MFU er aktivt opsøgende i fht. medlemmerne på dette område.

En gang i hvert foreningsår fremlægger MFU for HB en oversigt over de initiativer til forbedring af forsikringstilbuddet, der aktuelt prioriteres og arbejdes med.

4.   Administration

 Efter vedtægternes § 34 er det HF, der indgår aftaler vedrørende forsikringstilbud til kredsforeningernes medlemmer.

Endvidere er det ved organisationscirkulære bestemt, at det er HF’s opgave at omsætte FADL’s forsikringspolitik i praksis og udarbejde administrative regler og procedure for forsikringernes tegning og forvaltning. Denne opgave løser HF med en ansat, som har ansvaret for forsikringsadministrationen.

Vedkommende administrerer forsikringen for alle kredse, i samarbejde med kredsforeningerne. Den ansatte som har ansvaret for forsikringsadministrationen, har mere videregående ansvar for: oplæring af studentermedhjælpere og andre relevante kolleger; kontakt til Codan.

8 - Procedurer for sagsbehandling og økonomisk støtte til medlemmers juridiske sager

Formål:

Dette organisationscirkulære fastlægger procedurer og vilkår for FADLs støtte til medlemmerne i juridiske sager. Herunder især faglige sager inden for FADL-overenskomsterne.

Cirkulæret er opdelt i seks afsnit:

  1. Generelt om sagsbehandlingsprocedurerne
  2. SPV-/VT sager ved formidling af vagtbureau
  3. Faglige sager om FADLs overenskomster, hvor vagtbureauerne ikke er involveret
  4. Faglige sager uden for FADL-overenskomsterne
  5. Procedurer og vilkår for HF-sekretariatets støtte i almene juridiske sager
  6. Styring af samlede udgifter ved juridiske sager
  • Generelt om sagsbehandlingsprocedurerne

Faglige sager for FADL-medlemmer befinder sig i tre kategorier af arbejde:

  1. Arbejde der formidles til FADLs medlemmer gennem vagtbureauerne (Københavns Vagtbureau og Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest)
  2. Arbejde inden for FADLs overenskomster uden at vagtbureauerne er involveret
  3. Arbejde uden for FADLs overenskomster – både studierelevant og ikke-studierelevant
  4. Almene juridiske sager

Ifølge FADL’s kollegiale vedtægter, er et medlem, der ansættes på vilkår, som ikke overholder FADLs over- enskomster, forpligtet til at meddele FADL dette. Dette gælder også, selv om medlemmet selv prøver at rette op på vilkårene. Uden for FADLs egne overenskomster, bestemmer medlemmet selv om vedkommende vil inddrage FADL.

  • SPV-/VT-sager formidlet af et vagtbureau

I disse sager følges denne procedure:

  1. Et medlem (eller en gruppe af medlemmer) der er formidlet til en vagt af DLVV eller KVB, og som oplever et brud, et muligt brud eller en misfortolkning af SPV-/VT-overenskomsten bør indlede med at tage kontakt til det relevante vagtbureau om problemet. Medlemmet kan eventuelt inddrage FADLs tillidsrepræsentant (bisidder)/ HF-sekretariat som kontaktperson eller bisidder i kontakten til vagtbureauet, herunder som støtte til at formulere en evt. klage til vagtbureauet, den relevante afde- ling eller sygehusregion.
  2. Hvis sagen afsluttes efter medlemmets kontakt til vagtbureauet, skal medlemmet orientere den faglige sagsbehandler om
  3. Hvis kontakten til vagtbureauerne ikke løser problemet inddrager medlemmet tillidsrepræsentan- ter/bisidder og/eller den faglige sagsbehandler opfølgningen. På grundlag af medlemmets skriftlige fremstilling af sagen udarbejder HF-sekretariatet – eventuelt i samarbejde med TR/bisidder – en skriftlig redegørelse der indeholder: Sagsfremstilling, relevante overenskomstbestemmelser mv., do- kumentation, mv. HF-sekretariatets redegørelse sendes som orientering til Overenskomstudval- get(OU)s formand, der vurderer, om det vil være gavnligt for sagen at tage kontakt til den relevante region eller til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
  4. Den faglige sagsbehandler og evt. OU søger at løse sagen så hurtigt og hensigtsmæssigt som mu- Dette sker under inddragelse og vurdering af modpartens synspunkter, som sagsbehandleren skaffer via kontakt til arbejdsgiveren. Sagen søges oftest løst ved tilbud om et møde om sagen.
  5. Lykkes det ikke at løse sagen tages den op på førstkommende OU-møde med udgangspunkt i den skriftlige redegørelse over sagen bilagt modpartens eventuelle materialer. OU træffer beslutning om, hvad der videre skal gøres i sagen:
    1. Hvilke yderligere materialer, der evt. skal fremskaffes (tidligere sager om spørgsmålet, aktindsigt m.v.)
    2. Om der skal tilbydes arbejdsgiveren en yderligere forhandling
    3. Om der skal tages skridt til at forberede en fagretlig eller civilretlig sag, mv. (høringsprocedure)
    4. Om sagen skal henlægges. F.eks. på grund manglende dokumentation for arbejdsgiverens over- enskomstbrud, eller begrænset udsigt til, at FADL kan komme igennem med sin påstand.

HF-sekretariatet giver medlemmet/medlemmerne og modparten skriftlig orientering om OU’s beslut- ning med mulighed for reaktion (vedr. pkt. A-C ovenfor) indenfor en rimelig tidsfrist, på højest op til 3 uger.

  1. Bringer OU’s initiativer ikke sagen til en løsning, skriver OU et officielt standardbrev til den relevante afdeling, region eller anden relevant instans, hvori der tages forbehold for at indbringe sagen for Re- gionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) eller andre relevante overordnede instanser. Et sådant skridt kræver, at Formandskabet (FS) orienteres om kontakten til RLTN/anden
  2. I sager, hvor der er brug for hurtig respons (fx klager mod et medlem, advarsler, bortvisning, mang- lende lønbetaling mv.) kan HF-sekretariatet foretage det nødvendige og herefter orientere OU’s for- mand så hurtigt som
  3. I situationer hvor det er FADL (OU, den faglige sagsbehandler, kredse, TR/bisidder, repræsentant- skabsmedlemmer, mv.), der konstaterer brud på overenskomster, aftaler og lovgivning omkring løn- og arbejdsforhold, der vedrører arbejde der formidles til FADL’s medlemmer gennem vagtbureauerne (KVB og DLVV), følges procedurerne i punkterne 3-7 på samme måde som sager hvor medlem- mer selv henvender sig.
  • Faglige sager om FADLs overenskomster, hvor vagtbureauerne ikke er involveret

 Sager om arbejde der ikke er formidlet gennem et vagtbureau (lægevikariater – jf. lægevikaroverenskom- sten, universitetsansatte – jf. studenterunderviseroverenskomsten) behandles efter punkterne: D-G ovenfor, idet dog universiteter har Moderniseringsstyrelsen som overordnet arbejdsgiverpart.

  • Faglige sager uden for FADL-overenskomsterne

 FADL tilbyder også at hjælpe medlemmer med faglige sager der ikke vedrører FADLs overenskomster. Sa- ger om arbejde som lægesekretær eller praksisassistent i almen praksis eller speciallægeklinik forekommer ret hyppigt. Disse områder er dækket af de praktiserende lægers overenskomst med HK. FADL har dog mulighed for at gå ind i sagerne, fordi også lønmodtagere der ikke er medlem af HK godt kan bruge PLA-HK overenskomsten. Andre typer af sager uden for FADLs overenskomstområder er f.eks. arbejde i den kommunale sektor med plejehjemsopgaver, ofte under FOA-overenskomsten.

Ud over de faglige sager tilbyder HF medlemmerne assistance med andre juridiske problemstillinger. F.eks. til relativt simple lejeretssager, skattesager, erstatningssager og forsikringssager.

HF-sekretariatet varetager sager uden for FADL-overenskomsterne på egen hånd, uden at involvere FADLs udvalg og styrende organer (bortset fra økonomiske spørgsmål, se nedenfor) med mindre sagen er nært beslægtet med udvalgets opgaveportefølje.

  • Procedurer og vilkår for HF-sekretariatets støtte til faglige sager og almene juridiske sager

HF-sekretariatet kan beslutte at yde støtte til medlemmer i faglige sager, forudsat at det vurderes, at de sam- lede udgifter kan holdes under 20.000 kr. (inkl. moms). I sager som det relevante overenskomstudvalg, me- ner at FADL bør støtte, men hvor sekretariatet vurderer, at udgiften kan overstige 20.000 kr. (inkl. moms), beslutter FS om FADL skal yde støtte.

Den økonomisk udgift ved faglige sager indenfor FADLs overenskomster kan f.eks. bestå i advokatsalærer, anden sagkyndig bistand (f.eks. responsum) som FADL beslutter at forelægge for faglig voldgift eller de or- dinære domstole.

Ved anden juridisk bistand kan HF-sekretariat foretage udlæg af mindre beløb (max. 1000 kr.) på vegne af medlemmet (retsafgift ved f.eks. småprocessager og fogedopfølgning, klagenævnsgebyrer etc.) mod udste- delse af gældsbevis, som forpligter medlemmet til at betale pengene tilbage, uanset om medlemmet får medhold i sagen eller ej. Endvidere kan HF-sekretariat foretage mindre udlæg mod krav om medlemmets tilbagebetaling til advokat o.lign.

  • Styring af samlede udgifter ved juridiske sager

Som vejledning og forudsætning til FADLs styring af udgifterne ved juridisk støtte til medlemmerne, har HB har fastlagt retningslinjer herfor:

  1. HB fastlægger i det årlige budget en ramme for FADLs advokatudgifter til juridisk medlemsbistand. Rammen dækker endvidere aftaler med advokat om hotline-bistand, abonnement til Arbejdsretspor- talen.dk, samt et formaliseret samarbejde med advokatkontor samt udgifter til at føre mindre
  2. Hvert kvartal forelægger HF-sekretariatet for FS en oversigt over igangværende juridiske sager, der involverer advokat eller anden sagkyndig. Oversigten indeholder endvidere oplysning om de aktuelt afholdte udgifter i den enkelte sag og en vurdering af de forventede fremtidige omkostninger i den enkelte

Cirkulæret udløber den 1. marts 2019

Vedtaget af HB den 17. marts 2016

9- Fastsættelse og afregning af kontingent til Hovedforeningen (HF)

Det til HF’s drift nødvendige beløb tilvejebringes ved medlemskontingent indbetalt i rater, hvis årli- ge antal, størrelse og forfaldstid fastsættes af HB.(Vedtægterne §8)

En kredsforenings højeste myndighed er forpligtet til at opkræve medlemskontingent og anden ydelse til HF i overensstemmelse med HB’s beslutning. (§8, stk.2)

Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for kommende år skal foretages af HB inden

  1. januar. (§9)

Medlemskontingentet er delt i to beløb – et kontingent til den almindelige drift af HF og et kontin- gent til Forhandlingsfonden.

Medlemskontingentet er delt i to lige store rater og skal indbetales til HF henholdsvis 1. april og 1. november.

Medlemskontingentet er pristalsreguleret. HB traf den 13.12.1994 principbeslutning om, at kontin- gentet til HF og FF pristalsreguleres som forholdet mellem forbrugerprisindekset i to foregående år for juli måned afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Opkrævning og afregning af kontingent

Henholdsvis 15. marts og 15. oktober giver kredsforeningen HFs sekretariat meddelelse om, hvor mange medlemmer kredsen regner med betaler kontingent for det indeværende halvår (semester).

På grundlag af dette tal opkræver HF kontingent til betaling henholdsvis 1. april og 1. november.

Det faktisk betalte kontingent for et givet halvår (semester) reguleres herefter (op/ned) to gange på grundlag af data fra det fælles medlemssystem. Det sker 15. januar (forfald 1.februar) og 15. juni (forfald 1.juli) – for 2. halvårs vedkommende – samt 15. august (forfald 1.september) og 15. de- cember (forfald 1.januar) – for 1. halvårs vedkommende.

Betales kontingentet ikke til forfaldsdato kan HB beslutte, at der skal betales en rente af det skyldi- ge beløb på 2% pr. løbende måned.

Cirkulæret udløber den 15. december 2017

Vedtaget af HB den 18. december 2014

10 - FADLs efteruddannelsespulje

Følgende retningslinjer gælder for  FADL’s efteruddannelsesmidler

Tilvejebringelse af midler

I forbindelse med forhandling af SPV/VT-overenskomsten er der opnået en regulering af FADLs efteruddannelsespulje, således at den procentreguleres fra 1.4.2003, jf. bestemmelserne om  regulering  af lønninger  for  (regionalt)kommunalt  ansatte. Fra den 1.4.2009 blev efteruddannelsespuljen forhøjet med 184.300 kr. til 316.500 kr. (31.3.2000 niveau)

Midlerne indbetales fra til FADL en gang årligt pr. den 1. april.

Hver region indbetale(r) en andel af den samlede efteruddannelsespulje svarende til regionens andel af det samlede antal ATP-pligtige arbejdstimer præsteret indenfor overenskomstens område i kalenderåret forud for betalingstidspunktet. (jf. SPV-/VT- overenskomstens protokollat nr. 4).

Anvendelse af midler – typer af efteruddannelse

Midlerne anvendes til supplerende kompetencegivende kursusforløb indenfor SPV/VT overenskomstens dækningsområde – dvs. vagttagere inden for FADL- vagtoverenskomstens arbejdsområder. Indholdet kan fastlægges i samråd med sygehusene fra år til år efter de aktuelle behov.

Eksempelvis kan midlerne bruges til:

  • Førstehjælpskurser
  • CPAP
  • AKLS
  • EKG på intensivafdeling/hjerteafdeling
  • Avanceret genoplivning
  • Palliativbehandling/den terminale patient
  • Gerontopsykiatri
  • Pleje af apopleksipatienter
  • Hygiejne/hospitalsinfektioner
  • Vold på vagten / chok-traume behandling
  • Pleje af børn
  • Infektionsmedicin
  • Psykiatri
  • Kommunikation, ledelse og samarbejde

Det er vigtigt, at kurserne binder an med SPV-/VT-arbejdsområdet. Kurserne må gerne række ud over de helt konkrete typiske funktioner man har som SPV-/VT’er, således at kurserne giver disse jobfunktioner en større dybde og indsigt end der umiddelbart er behov for i jobbet. Undgå ord som ”lægevikar”, ”forvagt”, ”8. semesterfunktioner” o.lign.

Ansøgning om efteruddannelsesmidler

I oktober måned skriver OU til kredsene om det forventede samlede antal midler der er til rådighed for efteruddannelse det kommende år. OU sender samtidig kredsene ansøgningsskemaer om støtte fra puljen. Der er to ansøgningsrunder: 15. maj og 15. november. Det er vigtigt at fristerne holdes af hensyn til kredsene mulighed for at annoncere  godkendte kurser.

Kredsene søger OU om efteruddannelsesmidler via de fortrykte ansøgningsskemaer. Hver ansøgning skal være vedlagt et budget for kurset samt en kursusbeskrivelse.

Hvis OU tidligere har godkendt et identisk kursus, kan kredsen henvise hertil og behøver ikke genfremsende en kursusbeskrivelse til OU.

Kredsene kan søge om midler til afholdelse af kurserne (underviserløn og undervisningsmateriale). Kredsene kan ikke søge midler til egen administration af efteruddannelserne  (f.eks. arbejdet med ansøgning,  forberedelse, oprydning  etc.).

Tildeling af efteruddannelsesmidler

OU godkender kursusansøgning, kursusbeskrivelse og budgetter. OU kontrollerer kursernes faglige tilknytning til SPV-/VT-jobfunktioner. OU gennemgår derfor ansøgninger og kursusbeskrivelser for ”forbudte” betegnelser som ”lægevikar”, ”forvagt” etc. OU kan godkende kurset med forbehold for at beskrivelsen tilrettes. Kredsene er selv ansvarlige for at gennemføre rettelser.

OU’s tildeling af efteruddannelsesmidler til kredsene sker efter et solidarisk princip, hvor 60 pct. af de samlede efteruddannelsesmidler fordeles med 1/3 til hver af de tre kredse. Det solidariske element består i, at der ikke tages hensyn til hvilke kredse der er har ”optjent” flest APT-timer. De resterende 40 pct. af efteruddannelsesmidlerne fordeles i forhold til kredsenes andele af de samlede SPV-/VT-ATP-timer.

Når kurset er afholdt fremsender kredsen bilag der dokumenterer kursets afholdelse og udgifterne hertil, hvorefter HF udbetaler midlerne, se nedenfor.

Uforbrugte efteruddannelsesmidler (restmidler) ved udgangen af året og fra tidligere år kan søges af alle kredse og fordeles efter OU’s vurdering.

Hvis KVB eller de regionale formidlingsenheder i Region Midt, Region Syd og Region Nord ønsker at gøre brug af efteruddannelsesmidler, sker det gennem henvendelse  til OU.

Hovedforeningens  opgaver

Ud over at betjene OU og kredsene i ansøgnings- og godkendelsesprocessen har HF følgende opgaver:

  1. Regulering af puljen bestemmelserne om regulering af lønninger for (regionalt) kommunalt ansatte.
  2. Indhente oplysninger fra KVB og de regionale formidlingsenheder i Vestdanmark (RM, RS og RN) om deres respektive omsætning det foregående år i januar /februar måned.
  3. Opkræve puljemidler fra KVB og regionerne i Vestdanmark (RM, RS og RN) svarende til deres andel af det samlede antal SPV-/VT- ATP-timer.
  4. Opsamle puljemidlerne på en særskilt konto, hvorfra der udbetales midler til kredsene, samt ajourføre kontoen for tidstro statusoverblik. Kredsene står selv for eget kursusbogholderi. Kredsene søger OU om uddannelsesmidler via et særligt fortrykt ansøgningsskema, som HF har
  5. Tilse og være ansvarlig overfor Danske Regioner for at kurserne afholdes / anvendes efter formålet.
  6. Én gang årligt pr. 1. maj fremsende et regnskab samt oversigt over afholdte kurser til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (jf. protokollat nr. 4 i overenskomsten).
  7. HF opkræver fra kredsene 5 pct. af de bevilgende kursusmidler til administration af Kredsene betaler de 5 pct. af egne midler. Beløbet kan ikke trækkes fra efteruddannelsesmidlerne. HF opkræver administrationsbidraget, når kredsens kursusudgiften registreres som hensat på efteruddannelseskontoen.

Cirkulæret udløber den 31. december 2018

Vedtaget af HB den 15. december 2016

11 - Landsrepræsentantskabsmødet

Landsrepræsentantskabsmøde med deltagelse af samtlige kredses repræsentantskabsmedlemmer afholdes hvert år sidste fredag i september måned.

Landsrepræsentantskabsmødet indkaldes af HB på et HB-møde senest i juni måned med angivelse af dagsorden for mødet. Mødet afholdes på skift i de tre byer Aarhus, Odense og København.

Landsrepræsentantskabet ledes efter en af mødet vedtagen forretningsorden, der som minimum skal indeholde følgende bestemmelser:

  • Der vælges en dirigent til at lede mødet.
  • Landsrepræsentantskabet godkender mødets
  • Mødets deltagere får ordet i den rækkefølge de indtegner sig til debatten. Dirigenten kan bryde denne rækkefølge, når det tjener debattens formål.
  • Forslag om begrænsning af taletiden, lukning af talerlisten eller afslutning af debatten kan til enhver tid stilles og sættes straks til afstemning af
  • Ved valget af HF-formand har kredsrepræsentantskaberne følgende antal stemmer: København 20, Odense 10, Århus 15. Ved landsmødets start meddeles det dirigenten, hvilke repræsentantskabsmedlemmer fra den enkelte kreds, der er stemmebærere.
  • Forslag til kandidater til HF-formandsposten afleveres skriftligt til dirigenten senest kl. 12.00 og offentliggøres på mødet umiddelbart
  • Udtales der kritik af dirigentens måde at lede mødet på, afprøves dennes mandat straks ved en afstemning.

Bortset fra valget af HF-formand kan landsrepræsentantskabsmødet ikke træffe beslutninger på anden vis end gennem en koordineret beslutningstagen i det enkelte kredsrepræsentantskab på selve mødet eller efterfølgende på selvstændige kredsrepræsentantskabsmøder. Derfor skal kredsene samtidig med indkaldelsen Landsrepræsentantskabsmødet indkalde deres repræsentantskab til møde under Landsrepræsentantskabsmødet. Denne indkaldelse følger de lokale bestemmelser herom.

Cirkulæret udløber den 31. december 2018

Vedtaget af HB den 19. april 2016

13 - Hovedforeningens opgaver

I vedtægternes § 37 bestemmes det, at ”indhold og rammer for opgaveløsningen i såvel det vedtægtsbe- stemte som det på samtykke baserede samarbejde i HF beskrives af HB i et organisationscirkulære”. Denne bestemmelse opfyldes med dette cirkulære.

Cirkulæret har til formål: 1) At informere om HF sekretariatets virksomhed, 2) At fastlægge snit- og samar- bejdsflader mellem kredsene og hovedforeningen 3) At bidrage til forventningsafstemning i organisationens forskellige led.

Det principielle udgangspunkt

Kredsforeningerne er selvstændige juridiske enheder, der som særlig forening har dannet FADL, Hovedfor- eningen (HF), hvorefter kredsforeningerne og HF tilsammen udgør en såkaldt sammenkædet foreningsstruk- tur. HF’s øverste myndighed er HB. HB afleder sin beslutningskompetence fra vedtægterne og kredsforenin- gernes mandat og vilje.

De tre kredsforeninger har navnlig overladt til FADL, HF, at være overenskomstpart, således at de kollektive overenskomster indgås med FADL, HF. Kredsforeningerne har hermed påtaget sig visse forpligtelser til at handle i overensstemmelse med fællesskabets interesser, herunder bl.a. til at respektere de kollektive over- enskomster med dertil knyttede rettigheder og forpligtelser for deltagerne. Forpligtelserne indebærer bl.a., at der ikke må arbejdes mod FADL-organisationens generelle fagpolitiske og overenskomstmæssige interes- ser, navnlig med hensyn til at bevare den helt dominerende stilling på vagtmarkedet.

Kredsforeningerne er alene underlagt beslutninger truffet af HF indenfor de områder, hvor der specifikt er overdraget beslutningskompetence, idet kredsforeningerne dog ikke efter vedtægterne (§11) må foretage skridt, som kan berører HF’s eller en anden kredsforenings interesser, uden forudgående godkendelse i HB.

På nogle områder udøver HF en de facto beslutningskompetence, som kan siges at hvile på en fuldmagt fra kredsforeningerne. Det gælder bl.a.

  • Faglig sagsbehandling og medlemsbetjening vedr. løn- og arbejdsvilkår i bred forstand
  • Design, informationsvirksomhed og drift af IT, mailsystem,
  • Uddannelse af FADL’s politikere

Kredsforeningerne kan tilbagekalde deres samtykke til denne form for ikke-vedtægtsbestemt udøvelse af beslutningskompetence.

Hovedforeningens opgaver

HF’s vigtigste opgaver er følgende:

  1. Vedtægter og organisationscirkulærer
  2. Politisk betjening af ledelser og udvalg
  3. Økonomi, budget og regnskab
  4. Ejendommen Blegdamsvej 26
  5. OK-forhandlinger
  6. Faglig sagsbehandling og medlemsbetjening
  7. Medlemsfordele og forsikring
  8. Information, kommunikation og presse
  9. IT
  10. Medlemssystem

1.  Vedtægter og organisationscirkulærer

Det formelle grundlag for FADL-organisationen er fastlagt gennem vedtægterne for de tre kredsforeninger og HF’s vedtægter.

HB skal godkende ændringer i kredsforeningens vedtægter og repræsentantskaberne i kredsene skal god- kende ændringer i HF’s vedtægter.

Efter HF’s vedtægter er nedsat en særlig Voldgiftsret, der virker som appelinstans i eksklusionssager og afgør tilfælde af uenighed mellem en kredsforening og HF om fortolkning af vedtægter.

Endvidere er vedtaget et sæt af kollegiale vedtægter og statutter for FADL’s forhandlingsfond. I tilknytning til vedtægterne har HB vedtaget forretningsordener for HB, FS og HB’s udvalg.

HB fastlægger løbende på en række specifikke områder vilkår og bestemmelser for sin virksomhed gennem et antal organisationscirkulærer. (HB beslutning 23.9.2010)

Sekretariatet har vedrørende vedtægter og organisationscirkulærer følgende hovedopgaver:

  •  Føre tilsyn med, at gældende vedtægter og bestemmelser i HF overholdes og informere de relevan- te politiske ledelser, når dette ikke er tilfældet.
  • Tage initiativ til at vedligeholde og ændre vedtægter og organisationscirkulærer i relation til udviklin- gen i FADL’s interne og eksterne relationer samt inspirere til vedtægtsmæssig, organisatorisk og strukturel kreativitet
  • Rådgive de politiske ledelser i spørgsmål om vedtægter
  • Udarbejde forslag og ændringsforslag til vedtægter, forretningsordener, organisationscirkulærer, når dette gives i opdrag af de politiske organer.
  • Informere og undervise valgte og ansatte i indholdet af FADL’s vedtægter og bestemmelser og or- ganisationens
  • Varetage sekretærfunktionen for

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Forelægge vedtægtsændringer skriftligt til godkendelse i HB
  • Vedligeholde hjemmesiden med de aktuelt gældende vedtægter, cirkulærer, mv. i

2.  Betjening af ledelser og udvalg

 Hovedforeningens sekretariat varetager en række centrale administrative og organisatoriske funktioner for FADL’s nationale ledelser – HB og FS – og for formanden for HF.

Sekretariatet står for planlægning og gennemførelse af Landsrepræsentantskabsmødet i september Sekretariatet bistår endvidere de nationale politiske udvalg i deres arbejde.

Opgaverne løses bl.a. på grundlag af de fire forretningsordner

  • Forretningsorden for HB
  • Forretningsorden for FS
  • Forretningsorden for udvalg
  • Forretningsorden for Landsrepræsentantskabsmødet (vedtages af mødet)

Hovedforeningen fører og vedligeholder et arkiv – fysisk og elektronisk – over arbejdet i HF, ledelser og nati- onale udvalg.

Hovedforeningens sekretariat er administrativt og organisatorisk ansvarlig for aktiviteterne i FADL’s politiker- uddannelse. FADL’s politikeruddannelse fastlægges i indhold og omfang af HB som et program.

Målgruppen for FADL’s politikeruddannelse er HB, medlemmer af de nationale udvalg og de valgte repræ- sentantskaber. Tilknyttede til de nationale udvalg og lokalt valgte TR kan deltage efter konkret beslutning.

Sekretariatet har vedrørende ledelser og udvalg følgende hovedopgaver:

  • Planlægning af arbejdet i HB og FS
  • Udarbejde indkaldelse til HB og FS i samarbejde med formanden
  • Praktisk afvikling af møderne i HB og FS
  • Udarbejde referater af HB og FS møder
  • Opfølgning på beslutninger i HB og FS i samarbejde med formanden a.
  • Indkaldelse og formel gennemførelse af Landsrepræsentantskabsmødet
  • Registrering af valg og konstitueringer og efterfølgende opdatering i administrationssystem, mail- grupper og på hjemmesiden
  • Kommunikation med LPK
  • Hjælp til udvalg med mødeindkaldelse, deltagerregistrering og
  • Til hvert af de politiske udvalg er knyttet en medarbejder fra sekretariatet og der kan i aftalte konkre- te situationer ydes mere omfattende sagsbehandlerbistand til udvalgene
  • Bistand i forbindelse med programlægning og afvikling af arrangementer (møder, konferencer, semi- narer, osv.) i regi af udvalgene
  • Planlægning og afvikling af aktiviteterne i FADLs politikeruddannelse

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Værter for HB møder i kredsen – sørger for lokaler, forplejning og print af dagsorden og bilag
  • Orienterer sekretariatet om valg og konstitueringer
  • Meddeler deltagelse i kurser, seminarer, arrangementer
  • Orienterer lokalt om arbejdet i ledelser og nationale udvalg
  • Være værter for Landsrepræsentantskabsmødet (på skift) i september måned.

3.  Økonomi, budget og regnskab

 Hovedforeningens indtægter kommer primært fra 3 kilder:

  • Kontingenter fra kredsforeningerne (medlemmerne)
  • Overenskomstmidler – de såkaldte Akutmidler, Uddannelsesfondsmidler og Efteruddannelsesmidler
  • Huslejeindtægter for FADL Huset

Udgifterne fordeler sig på de politiske aktiviteter (Hovedbestyrelsens arbejde samt de landsdækkende ud- valg), og på administration (løn, kontorhold m.v.). Hertil kommer udgifter ved drift af FADL Huset.

Ud over kontingent til HF betaler kredsene også en kontingent andel til forhandlingsfonden.

Kontingentet – størrelse og antal rater – fastsættes af HB. For nuværende betales kontingentet i 2 rater pr. 1. april og 1. november (HB 10.10.2006).

HB traf den 13.12.1994 principbeslutning om, at kontingentet til HF og FF pristalsreguleres som forholdet mellem forbrugerprisindekset i to foregående år for juli måned afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

FADL’s centrale økonomi er opdelt i følgende fem regnskaber

  • FADL Hovedforeningen (CVR-nr. 69 97 82 15)
  • FADL Forhandlingsfonden
  • FADL AKUT midler
  • FADL Udannelsesmidler
  • FADL Efteruddannelsesmidler

Sekretariatet har vedrørende økonomi, budget og regnskab følgende hovedopgaver:

  • Udarbejdelse af årsbudgetter til HB godkendelse i december
  • Udarbejdelse af forslag til budgetrevision til godkendelse i HB i august
  • Udarbejdelse af årsrapport sammen med revisor
  • Samarbejde med de kritiske revisorer og afholde mindst to møder årligt med dem
  • Likviditetsstyring
  • Løbende afrapportering til FS og HB om alle væsentlige forhold vedr. FADLs økonomi
  • Beregning og opkrævning af kontingent hos kredsforeningerne to gange årligt
  • Bankforbindelse
  • Huslejeopkrævning
  • Refusion af udlæg
  • Betaling af kreditorer
  • Ajourføring og opkrævning af debitorer
  • Intern fakturering mellem FADL’s organisationer
  • Opkrævning vedr. annoncering på dk
  • Indsende revisors AKUT-fondsregnskab og regnskab for Efteruddannelsesmidler
  • Rådgivning og undervisning af FADLs politikere i økonomi, budget og regnskab
  • Følge og godkende budgetter og årsrapporter i E/F Blegdamsvej 26

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Løbende oplysning om udviklingen i medlemstallet
  • Afregning af kontingent
  • Fremsendelse af kopi af underskreven årsrapport til HF’s og HB’s

4.  Ejendommen Blegdamsvej 26

Hovedbestyrelsen besluttede i september 2008 at bevilge penge til køb af en fast ejendom beliggende på Blegdamsvej 26. Midlerne til køb af den faste ejendom blev taget af forhandlingsfondens akti- ver.

Hensigten med ejendomskøbet var, at samle FADLs virksomheder under samme tag fra 2010 ved at udleje lokaler til Københavns Vagtbureau og til FADLs Forlag.

Indflytningen i det ombyggede hus fandt sted i løbet af foråret 2010. I ejendommen bor ud over hovedforeningen

  • Københavns Kredsforening (der ejer en erhvervslejlighed i forhuset) og som lejere hos FADL, Hovedforeningen:
  • Københavns Vagtbureau
  • FADL’s forlag

Sekretariatet har vedrørende Ejendommen Blegdamsvej 26 følgende hovedopgaver:

  • Daglig drift af ejendommen og dens funktioner
  • Viceværtfunktion
  • Rengøring
  • Vedligeholdelsesopgaver
  • Om- og nybygning
  • Huslejeopkrævning
  • Budget og regnskab vedr. ejendommen (Forhandlingsfonden)

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

KKF og hovedforeningen samarbejder om driften af det samlede FADL-hus på Blegdamsvej 26. Hovedfor- eningen repræsenterer begge parters interesser i Ejerforeningen Blegdamsvej 26.

5.  OK-forhandlinger

Det formelle grundlag for FADLs overenskomstforhandlinger er stadfæstet i HF-vedtægterne:

  • 2. Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser

Herefter er det uddybet hvordan arbejdet forgår:

Afsnit 6: HF-udvalgene

  • 20. HB kan nedsætte udvalg til varetagelse af særlige arbejdsområder – f.eks.: Overenskomstudvalg (OU)

HB har p.t. 3 overenskomstbærende udvalg. Ud over ovenstående er det Lægevikargruppen (LVG) og Stu- denterundervisergruppen (SUG). Hvert udvalg har tilknyttet sekretærbistand i form af faglig sagsbehandler samt juridisk- og forhandlingsbistand i form af forhandlingsleder.

Udvalgene står for vedligeholdelse og forhandling af deres overenskomst. Dog har SUG / LVG samarbejde om lægevikaroverenskomsten i Forsvaret. Udvalgene varetager overenskomsterne mellem forhandlingerne, jf. deres kommissorier der er godkendt af HB.

Udvalgene bidrager med detailviden om selve arbejdet, som sygeplejevikar, lægevikar, undervisningsassi- stent, præparatfremstiller mm.

Hovedforeningen skal så sørge for at nedenstående overholdes når forhandlingerne slutter. Vedtægternes Afsnit 7: Overenskomster og konflikttilstande

  • 22. Inden underskrivelsen af ny overenskomst indenfor et af følgende områder:
  • studenter, der beskæftiges som sygeplejevikarer og ventilatører.
  • studentervikarer, der beskæftiges i underordnede lægestillinger

gælder, at overenskomsten skal være godkendt ved en afstemning blandt samtlige medlemmer af kredsfor- eningerne. Resultatet af denne afstemning er bindende for HB, såfremt mindst 50% af de stemmeberettige- de har afgivet deres stemme. Ved mindre stemmeprocent er afstemningen vejledende. Dog skal en over- enskomst, hvis ordlyd ensidigt er fastsat ved folketingsbeslutning, ikke gøres til genstand for urafstemning.

Overenskomstforhandling

En overenskomst er en kollektiv aftale indgået mellem en faglig organisation og en arbejdsgiverorganisation, eller mellem en fagforening og en arbejdsgiver (virksomhed).

FADL har fire overenskomster

  • SPV/VT overenskomsten mellem FADL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
  • LVG (mellem FADL og RLTN)
  • Universitetsoverenskomsten (mellem FADL og Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen)
  • Lægevikaroverenskomst med Forsvaret (mellem FADL og Forsvarsministeriet) Herudover har FADL forhånds- og

Det er FADL (overenskomstudvalget) der har fortolkningsretten i overenskomstspørgsmål. Kredsene og kredsenes repræsentanter i vagtbureauernes bestyrelser skal følge denne fortolkning.

Sekretariatet har vedrørende OK-forhandlingerne følgende hovedopgaver

  • Forhandle overenskomsterne p.t hvert andet år (OK 11, OK 13)
  • Forestå urafstemningernes gennemførelse og informere alle medlemmer om forhandlingsresultater- ne
  • Forhandle forhåndsaftale og indgå lokalaftaler
  • Afholde kurser således at lægestuderende uddannes i overenskomst forståelse, herunder den dan- ske model
  • Afholde kurser til forberedelse af selve forhandlingerne således at der fremkommer et forhandlings- udvalg der har tilegnet sig de mest basale forhandlingsteknikker og kan udregne hvad et krav koster
  • Indsamle krav og holde medlemmerne orienteret om forhandlingerne
  • Lønsumsberegninger i forbindelse med forhandlinger
  • Løbende undervise de studerende i overenskomstforhold således at de kan være med til at fortolke overenskomster og bistå ved voldgiftssager og andre tvister
  • Sikre overholdelse af overenskomsterne
  • Køre voldgifts- og arbejdsretssager for medlemmer
  • Indkalde udvalgene i samarbejde med udvalgsformændene og sikre at referater mm. renskrives ar- kiveres og udsendes
  • Udregne og opdaterer hjemmesiden med de nye lønsatser for lægesekretærer, undervisere på FADLs kurser, LVG, OU og SUL lønninger
  • Udvide FADLs overenskomstområder til CEKU, færdighedstræning og simulationsenheder som DIMS
  • Fastholde FADLs historik
  • Være opdateret på KTO, CFU aftaler og deres forhandlinger
  • Samarbejde med SUL og AC
  • Kontakt / samarbejde med YL
  • Sikre pension
  • Gennem sagsbehandlingen være opmærksom på nye opgaver og områder, der skal overenskomst- dækkes

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Bidrage til indsamlingen af krav forud for OK-forhandlingerne
  • Informere medlemmerne om betydningen af overenskomsterne og de opnåede resultater
  • Arbejde for at sikre en høj stemmedeltagelse i urafstemningerne
  • Udpege valgkontrollanter
  • Holde HF orienteret om udviklingen i vagtmarkedet og vagtbureauernes arbejde
  • Tilse at overenskomsterne overholdes

6.  Faglig sagsbehandling og medlemsbetjening

Det formelle grundlag for FADL, HF’s sagsbehandling er vedtaget af hovedbestyrelsen den 16. juni 2004 på baggrund af beslutning om ”Faglig vidensbank i Hovedforeningen” på Landsseminaret på Thalia i 2002. Be- slutninger var:

Faglig vidensbank i HF

  • styrk sagsbehandlerfunktionen
  • centralisering af OK i HF
  • ledelsesfunktion/koordinering
  • ansættelse/udviklingssamtale, lønforhandling

Hovedforeningen er det sted, hvor al viden opsamles og spredes via pjecer/kurser/medlemsrådgivning.

Hovedforeningens rolle er at rådgive såvel FADLs 6.000 medlemmer, som de tre kredsforeninger. Al egentlig sagsbehandling/rådgivning/juridisk vejledning blev ved ovennævnte beslutning samlet i hovedforeningen.

Kredsenes rolle (de ansattes) skulle være centreret om den gode medlemsservice, og om at skabe det gode sociale liv i kredsforeningen, således at det bliver motiverende at være politiker.

Hovedforeningssekretariatet har vedrørende faglig sagsbehandling/vidensbank følgende hovedopgaver:

  • Varetage klager til skat, ankenævnet og kommuner
  • Gå ind i arbejdsstridigheder med arbejdsgiver (feriepenge, manglende løn, for meget udbetalt løn, mv.)
  • Ansættelsesforhold, check af ansættelsesbreve, lønsedler m.m. såvel indenfor som udenfor FADL’s område
  • Udarbejdelse af pjecer
    • Skattevejledning
    • Barselspjece
    • Sygedagpengepjece
    • Lægevikar (den lille røde)
    • Studenterundervisere (den lille grønne)
    • Funktionærlov
    • Kommenteret overenskomst
  • Arbejdsmiljø (anmeldelse af arbejdsskader)
  • Konkurssager (LG anmeldelser)
  • Personalejura og løn
  • Være velorienteret om love og domme der har indflydelse på FADLs faglige område
  • Være velorienteret om kommende love (EU og danske), såsom vikardirektiv
  • Udarbejdelse af lovfortolkninger og orientering herom
  • Vidensbank for sikkerheds – og tillidsrepræsentanter samt klagebisiddere
  • A-kasse viden (g-dage, efterløn )

Sekretariatet har vedrørende medlemsbetjening følgende hovedopgaver:

  • A-kasse spørgsmål og rådgivning
  • Barsel, sygedagpenge, lønniveau og
  • Skabe materiale – f.eks. pjecer – så medlemmerne selv kan finde svar på deres spørgsmål på hjem- mesiden.
  • Oplyse de studerende om deres rettigheder inden for forskellige ansættelsessituationer f.eks. forsk- ningsår.

Kredsene har følgende hovedopgaver på dette område:

  • Besvare lettere henvendelser fra medlemmer f.eks. i forhold indmeldelse/udmeldelse, forsikring, a- kasse
  • Informerer medlemmerne om

7.  Medlemsfordele og forsikringspolitik

Det formelle grundlag for FADLs arbejde med forsikring er fastsat i vedtægternes §34. HF’s arbejdet med medlemsfordele er samtykkebestemt.

Medlemsfordele

FADL ønsker at give sine medlemmer nogle medlemsfordele der matcher det at være lægestuderende. Landsdækkende aftaler kan indgås af HF/MFU. Andre aftaler er det bedre, at det er de lokale MFU’ er der laver, og som så måske kan brede sig til de andre kredse.

FADL’s medlemmer kan få kort til indkøbsforeningen ”Forbrugsforeningen”

Forsikring

For FADL er studieforsikringen et vigtigt element til både at hverve og fastholde medlemmer.

Udover en billig studieforsikring bliver de studerende som en aftale mellem Lægeforeningen og FADL omfat- tet af en ”gratis” gruppelivsordning i Forende Gruppeliv (FG).

Sekretariatet har vedrørende forsikring følgende hovedopgaver

  • Forhandle forsikringsaftaler og priser hvert år
  • Omsætte FADL’s forsikringspolitik i praksis og udarbejde administrative regler og procedurer for for- sikringernes tegning og forvaltning
  • Sikre kurser til forsikringsmedarbejderne

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Tilse at de administrative procedurer overholdes
  • Oplyse sekretariatet de nødvendige data vedr. forsikringerne
  • Rejse spørgsmål og problemer vedr. forsikringernes forvaltning, der er af fælles interesse

8.  Information, kommunikation og presse

Hovedforeningens sekretariat har en række vigtige opgaver internt og eksternt i FADL’s informationsvirk- somhed og kommunikation.

Internt er det sekretariatets opgave at sikre at kredse og medlemmer på en let og overskuelig måde har ad- gang til de informationer, der er brug for i relation til hovedforeningens opgaver og virksomhed.

Eksternt er der en tilsvarende informationsopgave og en selvstændig opgave i gennem kommunikation og presse at udtrykke FADL’s politiske holdninger til omverdenen og eksterne samarbejdsparter.

De vigtigste kanaler i denne kommunikation er hjemmesiden www.fadl.dk og mailsystemet. Disse driftes og vedligeholdes overordnet set af hovedforeningen.

I relation til pressen er FADL’s pressepolitik fastlagt i Organisationscirkulære 2. Det er sekretariatets opgave bistå og understøtte HF formanden, kredsformændene og udvalgsformændene i deres eksterne kontakter til pressen.

Sekretariatet har vedrørende information, kommunikation og presse følgende hovedopgaver:

  • Udarbejde af pjecer, informationsmaterialer og nyhedsbreve vedr. overenskomster, love, aftaler og medlemmernes rettigheder og pligter – i trykt form og til fadl.dk.
  • Følge den generelle presse- og offentlige debat om faglige og politiske spørgsmål af central betyd- ning for
  • Bistå FADL’s politikere i udarbejdelse af debatindlæg og pressemeddelelser, samt i medievalg og valg af rette
  • Vedligeholde informationer på fadl.dk fsva. opgaver og informationer relateret til hovedforenin- gens virksomhed.
  • Gennemføre forskellige former for mindre undersøgelser, fx 12. semestersundersøgelserne

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Holde hovedforeningen orienteret om fejl, mangler og nye behov internt og eksternt i relation til ho- vedforeningens udbud på området
  • Vedligeholde de lokale dele af fadl.dk
  • Bistå hovedforeningen med relevante oplysninger i kommunikations- og informationsarbejdet og ved gennemførelsen af mindre undersøgelser

9.  IT

Hovedforeningens sekretariat har i praksis en række centrale opgaver på IT-området, der rækker ud over drift af sekretariatets egne installationer med PC’ere og kontorpakke. Området er dog i væsentlig grad karak- teriseret ved at være ubeskrevet og udokumenteret.

En række vigtige systemer driftes af hovedforeningen: hjemmeside, mailsystem og administrativ database.

Hovedforeningen samarbejder i væsentlig grad med Københavns Vagtbureau omkring opgaveløsningen på IT-området.

Der er fælles telefonsystem i huset Blegdamsvej 26.

Sekretariatet har vedrørende IT følgende hovedopgaver:

  • Drift og vedligeholdelse af hjemmeside, mailsystem og administrativ database
  • Drift og vedligeholdelse af egen IT-installation

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Samarbejde omkring hjemmeside og mailsystem

10.   Medlemssystem

Hovedforeningens sekretariat har efter vedtægterne til opgave at drifte og udvikle det fælles medlemssy- stem, der blev taget i brug i 2014.

Hovedforeningen samarbejder i væsentlig grad med Københavns Vagtbureau omkring opgaveløsningen på dette område.

Kredsene er forpligtet til at efterleve de beslutninger HB træffer vedr. brug, drift og udvikling af det fælles medlemssystem.

Medlemssystemet er tæt koblet og integreret til økonomisystemet C5. Det er Hovedforeningens opgave lø- bende at sikre at medlemssystemet kan levere de nødvendige data til C5 og omvendt. Det er kredsforenin- gens opgave at stå for tilretning og daglig brug af C5, herunder stå for den nødvendige oplæring og kompe- tenceudvikling af medarbejderne i brug af C5.

Udgifterne til drift og udvikling af medlemssystemet deles mellem parterne efter HBs beslutninger herom.

Større ændringer og nyudvikling af moduler til medlemssystemet defineres som selvstændige projekter med et mål, en plan for gennemførelse og et selvstændigt godkendt budget, godkendt af de involverede parter i projektet.

Sekretariatet har vedrørende medlemssystemet følgende hovedopgaver:

  • Sikre den daglige drift af systemet og holde kredsene orienteret om ændringer i driftssituationen
  • Formulere og vedligeholde beskrivelser af brugen af systemet i skriftlige materialer og i videoer, der viser og demonstrerer systemets brug
  • Med passende mellemrum at samle relevante brugere til drøftelse af erfaringer med systemet og op- samling af idéer og forslag til dets forbedring og udvikling af nye moduler og funktionalitet

Kredsene har i samarbejdet med sekretariatet følgende hovedopgaver på dette område:

  • Indberette konstaterede fejl og mangler ved systemet
  • Aktivt at fremsætte nye idéer og forslag til medlemssystemets forbedring og udvikling af nye moduler og funktionalitet

Cirkulæret udløber den 15. december 2017

Vedtaget af HB den 7. september 2016

14 - Sammensætning af udvalg

Vedtægternes Afsnit 7 omhandler HF-udvalgene. §29, stk. 4, bestemmer, at den kredsmæssige sammen- sætning af udvalgene og procedurerne herfor fastsættes af HB i et organisationscirkulære. Denne bestemmelse opfyldes med dette cirkulære.

Senest på HB møde i oktober træffer HB beslutning om, hvilke udvalg der skal nedsættes for det kommende foreningsår (1.11. – 31.10.)

HB fastsætter også på oktobermødet antallet af udvalgsmedlemmer i det enkelte udvalg og efter hvilken metode – fordeling efter antallet af HB medlemmer eller efter studieby (jf. § 29, stk.4.) – udvalgsmedlemmer- ne skal fordeles mellem kredsene.

Sammensætningen af udvalgene følger nedenstående tabeller:

Fordeling efter HB
Antal

udv.medl.

6

7

8

9

10

11

12

København 3 3 3 4 5 5 5
Århus 2 2 3 3 3 4 4
Odense 1 2 2 2 2 2 3
Fordeling efter studiebyer
Antal

udv.medl.

6

7

8

9

10

11

12

København 2 2 3 3 4 4 4
Århus 2 2 2 3 3 3 3
Ålborg 1 1 1 1 1 1 2
Odense 1 2 2 2 2 3 3

HF-formandens deltagelse i udvalgene (jf §29, stk. 6) indgår ikke i denne fordeling af udvalgspladserne men ligger ud over det besluttede antal pladser i udvalget.

Fratræder et udvalgsmedlem finder indsupplering sted på førstkommende HB møde efter indstilling hertil fra den kreds hvorfra udvalgsmedlemmet kom. Der udpeges ikke suppleanter til udvalgene.

Cirkulæret udløber den 15. december 2017

Vedtaget af HB den 1. oktober 2015