Som medlem af FADL Odense får du, udover de nationale medlemsfordele, også mange lokale medlemsfordele. Nedenfor kan du læse om de forskellige fordele.

Ved at fremvise dit studiekort får du rabat på varer, som du køber følgende steder.

Kanoudlån

Som FADL-medlem kan man låne en kano til sejlads på Odense Å. Vi har købt to fantastiske Pelican Colorado kanoer med plads til tre personer (og en kasse øl).

Hvordan foregår det kanoudlån egentlig?

Det er nemt!

Du reserverer en kano ved at skrive dig på reservationsseddelen på opslagstavlen i FADL-huset. Kanoerne er låst fast, og hvis du skal låne kanoen en hverdag, kan du hente nøglen på den pågældende hverdag i sekretariatets åbningstid.

Hvis du skal låne kanoen en lørdag eller søndag, kan du hente en nøgle om fredagen.

Hvor kan jeg sejle?

Kanoerne er udstyret med kanovogne, så du kan rulle kanoen ned til åen. Det tager ca. 6 minutter at gå derned fra FADL-huset.

Man kan sejle på hele åen næsten hele året. Detaljeret kort med tilladt sejlads udleveres sammen med nøglen.

Hvordan afleverer jeg kanoen igen?

Du skal vaske kanoen med den medfølgende børste og tørre den af med kluden. Derefter låser du kanoen og udstyret fast, og smider nøglen i postkassen.

Fioniavin

Som FADL-medlem kan du få 25 % rabat på vin hos Fionia Vin! Du skal blot gøre følgende:

  1. Find den vin du vil købe på www.fioniavin.dk.
  2. Kontakt Per Mølgaard på post@fioniavin.dk og aftal hvornår du vil hente din vin. Husk at fortæl du er FADL-medlem.
  3. Hent vinen på Herluf Trolles Vej 18, 5220 Odense SØ. Betaling kontant eller med kort.

OBBC

Som medlem af FADL kan du træne i OBBC for kun  kr. 199 pr. måned (via nets), helt uden oprettelsesgebyr og bindinger.

 Du skal ved indmeldelse i OBBC medbringe dit sygesikringsbevis, FADL-kort, samt reg/kontonummer.

I OBBC får du bl.a.:

  • Gratis programlægning og instruktion
  • Adgang til alle træningsaktiviteter
  • Faciliteter ud over det sædvanlige
  • Varieret holdtræningstilbud – også CrossFit
  • Uddannede instruktører
  • Flest maskiner
  • Fri kaffebar
  • Lækre, nyrenoverede omklædningsfaciliteter

Læs mere om OBBC på www.obbc.dk

OBBC

Rugårdsvej 23

5000 Odense C

tlf. 6617 7003

www.obbc.dk

Totalbanken

FADL Odense har indgået en bankaftale med Totalbanken.

Dine fordele med FADL-kontoen i Totalbanken:

  • Gratis Visa/Dankort eller Visa Electron.
  • Gratis tilslutning til Netbank.
  • Kassekredit på op til 40.000 kr. til p.t. 8,75%* i rente om året. Ingen oprettelsesgebyr og uden krav om sikkerhed.
  • Opsparing op til 50.000 kr. til p.t. 1,75%* i rente om året.
  • Gratis veksling af kontantvaluta.
  • Egen bankrådgiver.
  • Banken klarer alt det praktiske i forbindelse med bankskift, herunder overførsel af bankengagement fra andet pengeinstitut – uden gebyrer.

Krav:

  • Ej registreret i RKI.
  • Dokumentation for medlemskab af FADL.
  • Løn og SU skal gå ind på kontoen.
  • Overtagelse af lån og kreditter udover 40.000 kr. er betinget af bankens normale individuelle kreditvurdering