Med FADL Forsikring kan du og din familie rejse på ferie uden bekymring. Hvis du allerede har en FADL Forsikring (foruden en enkeltstående ulykkesforsikring), er du automatisk dækket og behøver ikke foretage dig noget.

Hvem er dækket af rejseforsikringen

Rejsedækningen dækker hele husstanden, uanset om I rejser sammen eller hver for sig, på ferierejser af op til 90 dages varighed – i hele verden inkl. Danmark.

Hvad slags rejser er dækket af rejseforsikringen

Forsikringen dækker private ferierejser, såvel som rejser, der inkluderer arbejde på klinik, frivilligt arbejde og udenlandsk studieophold.

Du skal være opmærksom på dit ansvarsforhold på rejsen. I nogle tilfælde vil du være omfattet af klinikken eller værtsuniversitetets forsikring i arbejdstiden. Du anbefales derfor at kontakte den relevante institution for at undersøge, om du selv skal tegne en ansvarsforsikring, som også dækker i arbejdstiden. Er dette tilfældet kan du gennem FADL tegne en klinikforsikring.

Rejsedækningen omfatter blandt andet

  • Behandling af akut sygdom
  • Hjemtransport ved tilskadekomst
  • Sygeledsagelse
  • Rejseafbrydelse
  • Erstatningsrejse/erstatningsdøgn
  • Evakuering
  • Akut krisehjælp
  • Bagageforsinkelse
  • Farlig sport

Er du syg op til en ferie, eller har du en kronisk sygdom, så tag helbredstesten her.

Hvis uheldet er ude

Får du brug for hjælp under rejsen, skal du kontakte Tryg Alarm (åbent 24 timer):

Phone     +45 44 68 82 00

Ved henvendelse skal du oplyse dit CPR-nummer samt, at du har FADL Forsikring og dit indbopolicenummer. Hvis du er dækket af FADL Forsikring gennem din sambo, skal du oplyse dit eget og din sambos CPR-nummer, samt dit indbopolicenummer. Du finder dine policenumre under mitfadl.dk

Det blå EU-sygesikringskort ved rejser i Europa

Husk, at du skal have det blå EU-sygesikringskort, når du rejser i Europa. Kortet viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land du rejser i. Kortet gælder i EU-lande, samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Du kan bestille dit blå EU-sygesikringskort på Borger.dk.