Du har også mulighed for selv at finde arbejde som sygeplejevikar og ventilatør. Det kan ske ved at du
henvender dig direkte til de sygehusafdelinger du er interesseret i arbejde på.

Arbejdet giver dig mulighed for tidligt i din studietid at komme ud og møde livet på hospitalsafdelingerne og “snuse” til dit kommende liv som læge.

Når du har taget SPV-uddannelsen, har du også mulighed for at skrive dig op som vagttager hos disse fire regionalt opdelte vagtformidlere:

    • Københavns Vagtbureau (formidler til Region Hovedstaden og Region Sjælland)
    • Vagtordningen under Logistikafdelingen, Odense Universitetshospita (formidler til Region Syd).
    • Vikar Region Midt (formidler til Region Midt)
  • Vikar Region Nord (formidler til Region Nord)

Du kan læse om den enkelte vagtformidler på links nedenfor.

Gennem vagtformidlerne kan du tage enkeltvagter. Nogle af vagtformidlerne tilbyder også job på hold, hvor du har mulighed for at blive varigt ansat i et holdsamarbejde med andre lægestuderende.

Du kan klikke dig frem til de regionale vagtbureauer nedenfor.