Arbejdsmiljø

Der er mange forhold der indgår i at skabe et godt arbejdsmiljø.

Det handler både om en ordentlig inddragelse i det daglige arbejde, og om at tage hånd om risikofaktorer som stress eller dårlige arbejdsstillinger.

Ved at følge henvisningerne i venstre kolonne kan du lære mere om  nogle af de problemstillinger som du kan tænkes at komme ud for i dit arbejde som FADL-vagt, lægevikar eller universitetsansat.

Det kan fx handle om:

    • Arbejdsskader
    • Vold på vagten
    • Hvad er en passende tjenestedragt?
    • Lovgivning vedr. arbejdsmiljø

Husk også at du altid kan kontakte Hovedforeningens Sekretariat såfremt du har spørgsmål som ikke dækkes her på siden.

Arbejdsskader

Ude på din arbejdsplads er der altid en risiko for, at du kommer til skade, hvad enten det er en fysisk eller psykisk skade. Det kan i værste fald få indflydelse på din arbejdsevne. og derfor er det altid vigtigt, at skaden bliver anmeldt.

Her kan du læse mere om, hvad du og din arbejdsgiver skal gøre, når skaden er sket.

Kontakt altid FADL, hvis du har været udsat for en arbejdsskade. Send også en kopi af arbejdskadesanmeldelsen til FADL.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er en personskade, der enten kan være en arbejdsulykke eller erhvervssygdom:

En arbejdsulykke er forårsaget af en begivenhed eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det kan være stikuheld, løfteskader, vold, trusler eller hvis du kommer fysisk til skade ved ulykker på arbejdspladsen eller i arbejdstiden.
En erhvervssygdom er en arbejdsskade, som er opstået på grund af arbejdet. Det kan være stress eller fysisk overbelastning.
Anmeldelse af arbejdsskaden
Det er din arbejdsgivers pligt at anmelde en arbejdsskade. Blot mistanken om, at der kan være en sammenhæng mellem helbredsmæssige symptomer og arbejdsmæssige påvirkninger, er nok til, at skaden skal anmeldes.

Ifølge bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsulykker skal din arbejdsgiver anmelde arbejdsskaden til Arbejdstilsynet, hvis skaden har gjort, at du er blevet uarbejdsdygtig en dag ud over den dag, hvor du kom til skade.

Hvis skaden betyder, at du måske skal have en økonomisk kompensation, som for eksempel ved tabt arbejdsevne eller ødelagte briller, skal den også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har nemlig mulighed for at tildele erstatning for følger af arbejdsskader, herunder voldsepisoder. Arbejdsskadesikringsloven giver mulighed for følgende ydelser:

    • Betaling af udgifter til sygebehandling (for eksempel ved tandskader), optræning og hjælpemidler (for eksempel briller)
    • Erstatning for tab af erhvervsevne
    • Godtgørelse for varige mén
    • Overgangsbeløb ved dødsfald
    • Erstatning til efterladte for tab af forsørger
    • Har du en privat arbejdsgiver, skal han også anmelde det til sitforsikringsselskab. Du er under dit arbejde som FADL-vagt og lægevikar omfattet af institutionens egen ulykkes- og arbejdsskadeforsikring.

For at være på den sikre side kan du også selv anmelde arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen. Du kan bruge en anmeldelsesblanket eller bruge Arbejdsskadestyrelsens online-system, men det er også tilstrækkeligt enten at ringe eller blot skrive forløbet ned og sende til Arbejdsskadestyrelsen.

Inden for en uge efter anmeldelsen bør du have modtaget en bekræftelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

FADL kan også anmelde din arbejdsskade.

Tidsfrist for anmeldelse
Din arbejdsgiver skal anmelde arbejdsskaden hurtigst muligt og inden 9 dage efter skaden er sket.

Det er vigtigt at tidsfristen overholdes. For at få anerkendt en arbejdsskade, skal man nemlig kunne påvise en sammenhæng mellem den skadelige påvirkning og følgerne heraf. Jo længere tid der går, jo vanskeligere kan det være at påvise den sammenhæng.

Du har yderligere en frist på et år til at rejse en eventuel erstatningssag efter arbejdsskadeforsikringsloven. Her er det også vigtigt at overholde fristen. Det er kun i særlige tilfælde, at der ses bort fra tidsfristen.

Kontakt din læge

Du bør straks søge læge, hvis du har været udsat for en arbejdsskade. Han skal dokumentere skadens art og omfang.

Læger og tandlæger har en særlig pligt til at anmelde en arbejdsskade til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsskaden ikke allerede er anmeldt.

Erstatning
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, hvad der eventuelt skal udbetales i erstatning. Behandlingen skal være afsluttet, inden sagen kan afgøres.

Man kan få betaling af udgifter til sygebehandling og genoptræning, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning til efterladte for tab af forsørger.

Det er muligt at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Den sociale Ankestyrelse.

I særlige tilfælde vil der være mulighed for at få tilkendt erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Vold på vagten

Som FADL-vagt møder du patienter fra hele samfundet, og for det meste går mødet mellem dig og din patient uden gnidninger.

Men et møde kan også indeholde store udfordringer. Patienter og pårørende kan være følelsesmæssigt ustabile. Nogle kan være psykisk syge. Misforståelser og konflikter kan opstå, men heldigvis bliver de som regel løst på fredelig vis.

Du kan dog risikere, at konflikterne ender med vold eller trussel med vold. Og hvad gør du så, når det er sket?

Først og fremmest skal du passe på dig selv. De psykiske skader kan tit være værre end de fysiske. Overvej seriøst at søge psykologhjælp.

Du skal også være opmærksom på den praktiske del af en voldsepisode. For eksempel skal du og din arbejdsgiver anmelde skaden. Politiet skal måske også inddrages.

Psykologhjælp
At opleve vold kan være en stærk oplevelse, og selv efter, at du har overstået en episode rent fysisk, kan du stadigvæk være psykisk skadet.

Du skal derfor kraftigt overveje at få psykologisk hjælp. Du bør i første omgang undersøge, om der på hospitalet er en krisepolitik med tilbud om psykologhjælp. Du kan spørge hospitalets personalekontor.

Har hospitalet ingen mulighed kan FADL eventuelt hjælpe med indledende psykologhjælp til debriefing. Psykologisk debriefing er et møde, hvor tanker, følelser og reaktioner tales grundigt igennem – enten enkeltvis eller i gruppe. Debriefingen placeres normalt nogle døgn efter hændelsen.

Efter psykologhjælp og debriefing er indsatsen ikke nødvendigvis færdig. Det er vigtigt, at du, eventuelt i samråd med din leder, får snakket ud med kollegaer, venner og familie.

Skadesanmeldelse
Da voldsepisoder og trusler om vold på arbejdspladsen opfattes som arbejdsulykker, skal de anmeldes til Arbejdstilsynet. Der skal dog kun ske anmeldelse, hvis arbejdsulykken har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag ud over den dag skaden skete. Det er vigtigt, at alle episoder anmeldes, uanset om der er fysiske mén eller ej.

Anmeldelserne giver Arbejdstilsynet og arbejdspladsen mulighed for over tid at registrere de psykiske belastninger, der er på en arbejdsplads.

Hvis skaden betyder, at du måske skal have en økonomisk kompensation, som for eksempel ved tabt arbejdsevne eller ødelagte briller, skal den også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Har du en privat arbejdsgiver, skal han også anmelde det til sitforsikringsselskab.

Skadesanmeldelse kan være kompleks. Du kan læse meget mere om blandt andet tidsfrister og retningslinjer under Arbejdsskader.
Sikkerhedsrepræsentanten
Når voldsepisoder anmeldes som beskrevet ovenfor, skal sikkerhedsrepræsentanten på din arbejdsplads også inddrages.

Sikkerhedsrepræsentanten skal have en kopi af anmeldelsen, og episoden bør drøftes med arbejdsgiveren/ledelsen med henblik på forebyggelse af andre voldsepisoder.

Politianmeldelse
Hvorvidt du ønsker at anmelde en voldsepisode til politiet vil ofte være et spørgsmål om personlige grænser. Som udgangspunkt opfordrer FADL til, at alle typer af voldsepisoder anmeldes til politiet, idet vold mod mennesker, der passer deres arbejde ikke kan accepteres og skal retsforfølges.

Rettigheder og pligter på vagt

Som FADL-vagt eller lægevikar har du både rettigheder og pligter når du er på arbejde.

Her kan du se nogle af de ofte stillede spørgsmål og problemstillinger man som FADL-vagt eller lægevikar står over for.

Medicinstuderendes adgang til patientoplysninger
Som medicinstuderende er der specifikke regler om behandling af elektroniske patientoplysninger du bør være opmærksom på. Læs mere her.

Tavshedspligt

Som FADL-vagt eller lægevikar er du som alle grupper i sundhedssektoren underlagt tavshedspligt.
Tavshedspligten fortsætter også efter, at en patient er udskrevet eller har afsluttet behandlingsforløbet og efter, at man er ophørt i sin tjeneste.

Tavshedspligten bortfalder dog, når man for eksempel er vidne i en retssag og derfor er forpligtet til at udtale sig. Den bortfalder også, hvis man ved sin udtalelse, kan forhindre at en forbrydelse bliver begået.

Rettigheder som vagttager

Før du tager på vagt:

  • Aflysning af vagt: Vagttager har krav på fuld løn, hvis vagten seponeres mindre end 4 timer før vagtens begyndelse.

Når du er på vagt:

  • Spørgsmål: Du kan altid ringe til Vagtbureauet ved tvivl eller spørgsmål.
  • Afløsning: Vagttager har ret til at blive afløst ved vagtens slut-tidspunkt. Dette kan være ved overgivelse til afdelingens personale eller en ander vagttager, som skal møde omklædt på det aftalte sluttidspunkt for vagten.
  • Pause: Det er hensigten, at man får 29 minutters pause. Reglerne for spisepauser følger de tilsvarende regler, der gælder for sygeplejer-sker. Pauserne kan ikke altid planlægges på forhånd, så de må holdes, når arbejdet tillader det. Såfremt der er tid til det, kan FADL-vagten holde en pause på max. 29 min., som kan blive afbrudt såfremt situationen kræver det. Antallet og længden af pauser varierer ofte med typen af vagt. Spørg når du kommer på vagt, hvornår du kan holde pause.
  • Kitteltillæg: Ydes såfremt tjenestestedet ikke stiller kittel til rådighed. Som kittel regnes lægekittel, sygeplejerskekittel/ arbejdsdragt eller portørtøj.
  • Belysning: Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, herunder belysning.
  • Køle/varmetillæg: Ydes efter forudgående aftale med afdelingen. Hvis der er problemer, kan man henvende sig til Vagtbureauet. Køle/varmetillæg udbetales sjældent. Generelt gælder, at hvis de timelønnede sygeplejersker får udbetalt køle/varmetillæg, får FADL-vagterne det også.

Gode råd:

  • Befordringsfradrag: Baseres på angivelse i selvangivelsen af arbejde over 24 km fra hjemmet. Brug Krak.dk til at se, hvor mange kilometer du bor fra vagtstedet. Du kan ændre din selvangivelse over nettet påSkat.dk, du skal ind under TastSelv Borger og bestille en pinkode. Du kan eksempelvis spare 356 kr., hvis du bor nær Rigs-hospitalet og har været på arbejde i Helsingør i 10 dage. Du kan få pengene ud med restskatten eller kontakte skat og få dem i dette år.
    Snyd ikke dig selv i skat!

Særlige forhold:

  • Sygedagpenge: Ved sygdom og ulykker i op til 52 uger ydes sygedagpenge under hensyntagen til antal arbejdsdage de foregående 13 uger. Henvend dig til vagtbureauet og hør om det er relevant for dig.
  • Graviditet: Det er forbudt for gravide at arbejde med rubella- samt kræftpatienter i og frem til 5 dage efter cytostatikabehandling.
  • Dagpenge: Man har ret til dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption. Dagpenge administreres ikke af Vagtbureauet, men af kommunen. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Desuden gælder som holdmedlem følgende:

  • Vagtfordeling: Ret til ligelig fordeling af vagtantal og vagttyper.
  • Orlov: Ret til at søge om orlov på op til 3 måneder per år. Holdet beslutter, hvor mange der kan være på orlov samtidig, men ikke hvem der får lov til at få orlov.
Graviditet & Barsel

Der er opstår mange spørgsmål i forbindelse med graviditet. Kan mit arbejde skade mit ufødte barn? Hvilke rettigheder har jeg i forbindelse med barsel? Og hvad med økonomien?

Vi har samlet en række relevante informationer vedrørende regler og retningslinjer for graviditet og barsel på arbejdspladser.

Barsel

Når der er et barn i vente, dukker der hurtigt en lang række overvejelser op i forhold til studiet, arbejdet og økonomien. Hvornår bør jeg fortælle min arbejdsgiver om graviditeten? Bliver jeg måske fyret? Hvor lang orlov kan jeg få?

Spørgsmålene er mange. FADL har derfor udgivet en pjece, hvor du kan få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om graviditets og barsel.

Hent barselspjecen her.

Jeg har farligt arbejde. Hvad er min ret?

Hvis du som gravid har et arbejde, der ifølge lægeerklæring kan medføre risiko for fosteret, skal arbejdsgiveren først forsøge at fjerne det risikofyldte ved arbejdet eller undersøge, om du kan flyttes til andet passende arbejde med samme løn, men uden risiko for fosteret. Hvis dette ikke er muligt, har du som kvindelig funktionær ret til fravær med løn.

Dette gælder for eksempel arbejde med smitterisiko, organiske opløsningsmidler, giftstoffer, arbejde med tunge løft samt visse typer af arbejde under store trykforskelle.

Komplikationer ved graviditet

Du kan blive sygemeldt under graviditeten, hvis du har komplikationer, og lægen skønner, at arbejdet vil medføre yderligere risiko for dit helbred eller for fosteret.

Det gælder for eksempel ved tvillinge- eller trillingegraviditeter, for tidlig løsning af moderkagen, bækkenløsning, svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, risiko for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt samt andre komplikationer.

Hvad skal jeg passe på, når jeg er gravid?

Arbejdstilsynet har udgivet en vejledning, der handler om gravides og ammendes arbejdsmiljø. Vejledningen oplyser om de påvirkninger, som kan indebære en fare for graviditet eller amning.

Nogle af de faktorer, du skal være opmærksom på, er for eksempel:

Tunge løft
Det er vigtigt at undgå tunge løft og dermed nødvendigt at finde en løsning, hvis man skal kunne fortsætte med at arbejde under graviditeten.

Infektioner
Visse infektioner kan medføre fosterskade hos gravide. Inden for sygehusvæsenet er risikoen for smitte størst i afdelinger, der har børn indlagt, da mange af disse infektioner er ”børnesygdomme”.

Gravide kan enten omplaceres eller fraværsmeldes. Vurderingen af den konkrete smitterisiko for den gravide, eventuelt omplacering eller sygemelding samt eventuel vaccination foretages normalt af den gravides praktiserende læge.

          • Røde hunde
            Røde hunde kan især i graviditetens 1. trimester medføre høreskade og hjerneskade hos fostret.Gravide, der ikke er MFR-vaccineret eller ikke har haft røde hunde, må ikke passe patienter med røde hunde. De skal fraværsmeldes, indtil man ved, om den gravide har antistoffer mod røde hunde.
          • Fåresyge
            Fåresyge i graviditetens 1. trimester kan medføre abort eller for tidlig fødsel. Der synes ikke at være øget risiko i 2. og 3. trimester. Gravide, der ikke er MFR-vaccineret eller ikke har haft fåresyge, må ikke passe patienter med fåresyge i 1. trimester af graviditeten (indtil 20. uge). Ved udbrud/epidemi i afdelingen fraværsmeldes den gravide, indtil udbruddet er ovre eller til 20. graviditetsuge.
          • Stress
            Vedvarende stress øger risikoen for tidlig fødsel samt lav fødselsvægt. Derfor bør du i forbindelse med graviditet forholde dig ekstra kritisk til meget stressende arbejdsforhold og om nødvendigt sygemeldes – eventuelt  delvist.

Læs mere i vejledningen Gravides og ammendes arbejdsmiljø på arbejdsstyrelsens hjemmeside.

Yderligere spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig hos FADLs faglige sagsbehandler via kontaktformularen i medlemssystemet.

Skat og selvangivelse

Du kan hente mange tusinde kroner ved at holde øje med, hvad der står på din selvangivelse – ikke mindst ved selv at huske at påføre de fradrag, som du er berettiget til.

Hvert forår bliver FADL kontaktet af studerende, som typisk har behov for oplysninger om, hvad man kan trække fra, hvis man har arbejdet som lægevikar eller som almindelig FADL-vagt.

Der er særligt to typer fradrag som de studerende spørger til – nemlig befordringsfradrag og rejsegodtgørelse.

BEFORDRINGSFRADRAG

Hvis du har mere end 12 km til dit arbejde (dvs. du rejser mere end 24 km pr. dag) og selv betaler for transporten, har du krav på et fradrag.
I 2014 var satserne:

  • De første 24 km intet fradrag
  • 25-120 km: 2,10 kr./km
  • Over 120 km: 1,05 kr./km

I 2015 er satserne:

  • De første 24 km intet fradrag
  • 25-120 km: 2,05 kr./km
  • Over 120 km: 1,03 kr./km

Rejsegodtgørelse

Ordet rejsegodtgørelse dækker over de merudgifter til fortæring og ophold, som du har i forbindelse med ikke at kunne overnatte på din sædvanlige bopæl i forbindelse med et arbejde. Rejsegodtgørelse kommer typisk i anvendelse for lægevikariater, som ligger langt fra ens sædvanlige bopæl.
I 2014 var satserne:

  • 199 kr. pr. døgn for logi
  • 464 kr. pr. døgn for kost
  • Max fradrag: 25.500 kr./år

I 2015 er satserne:

  • 202 kr. pr. døgn for logi
  • 471 kr. pr. døgn for kost
  • Max fradrag: 25.900 kr./år

Der stilles en række betingelser fra skattevæsnets side for at kunne få rejsegodtgørelse. For eksempel skal du være hjemmefra mere end 24 timer, og afstanden samt arbejdstid og rejseforhold skal forhindre dig i at være hjemme i 11 timer, inden du skal møde igen.

FADLs skattevejledning

Hvis du vil vide mere kan du læse FADLs skattevejledning, som gennemgår de mest typiske fradragsmuligheder samt nogle regneeksempler på rejsegodtgørelse og befordringsfradrag.

En tommelfingerregel for din udfyldelse af selvangivelsen er: Læs altid FADLs skattevejledning, for der sker nye ting hvert år.

Du kan hente vejledningen ved at klikke på linket i højre kolonne.

Sygdom

Hvis jeg bliver syg, hvad så?

Her kan du som medlem af FADL få svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvordan det forholder sig med din ret til fuld løn under sygdom eller ret til sygedagpenge. Der er nogle forpligtelser du skal leve op til. Dem kan du se her.

Sygdom er det man kalder “lovligt forfald”. Det betyder, at du har ret til frihed fra arbejdspladsen i tilfælde af din egen sygdom.

Når du bliver syg, er det vigtigt, at du melder dig syg på din arbejdsplads og hvor det ellers er vigtigt at vide, at du ikke kommer. Lokalt kan der være regler eller en praksis for, hvordan man melder sig syg. Dem kan du se her.

Hvilke rettigheder har jeg?

Dine rettigheder under sygdom er forskellige, alt efter om du arbejder under en af FADLs overenskomster:

Lægevikaroverenskomsten
SPV/VT-overenskomsten (FADL-vagt-overenskomsten)
Overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter mv.
(klik på den overenskomst du er omfattet af)

.. Eller du har et job, der ikke er omfattet af en af FADLs overenskomster.

Hvilke pligter har jeg?

For fortsat at kunne få fuld løn eller sygedagpenge er der nogle forpligtelser, som du skal leve op til; dem kan du læse om her.

Andre spørgsmål om sygdom mv.

Vi har samlet nogle andre spørgsmål, som kan være relevante for dig i forbindelse med sygdom mv.

Hvis mit barn bliver sygt - hvad så?

I flere af FADLs overenskomster er der aftalt regler om barns 1. og 2. sygedag:

FADL-vagter

For studenter, der arbejder i holdtjeneste, og som er ansat på funktionærlovens vilkår, gælder, at de under nedenstående betingelser kan få fuld løn under barns 1. og 2. sygedag.

Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis:

  • Barnet er under 18 år
  • Har ophold hos den ansatte
  • Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet
  • Det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

Fravær under barns 1. og 2. sygedag regnes ikke som sygefravær.

Lægevikarer

For lægevikarer, der skal være uafbrudt beskæftiget i mindst 1 måned, gælder, at de under nedenstående betingelser kan få fuld løn under barns 1. og 2. sygedag. I overenskomstens § 9 står:

Stk. 1.
For studentervikarer, der skal være uafbrudt beskæftiget i mindst 1 måned, gælder stk. 2 og 3.

Stk. 2.
Regionen kan give den ansatte, jf. stk. 1, hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis:

  • Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
  • Forholdende på tjenestestedet tillader det
  • Barnet er under 18 år
  • Barnet er hjemmeværende

Stk. 4.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Lægevikarer i forsvaret

Overenskomstens § 7. Barns 1. sygedag

Stk. 1.

Tjenestestedet kan give lægevikarer, der er planlagt uafbrudt beskæftiget i mindst 1 måned, hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt barn, når:

  • Det er barnets første sygedag
  • Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
  • Forholdene på tjenestestedet tillader det
  • Barnet er under 18 år
  • Barnet er hjemmeværenede

Stk. 2.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Universitetsansatte

Fra overenskomstens § 8 Sygdom

Stk. 3 Barns første sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:

  • Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
  • Forholdene på tjenestestedet tillader det
  • Barnet er under 18 år
  • Barnet er hjemmeværende

Den ansatte får en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom, jf. stk. 1.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed til barns 1. og 2. sygedag for den enkelte ansatte.

Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 3:

Tjenestefrihed på barnets 2. sygedag forudsætter, at den 2. sygedag ligger i umiddelbar forlængelse af barnets 1. sygedag. Hvis 2. sygedag ligger på en arbejdsfri dag, f.eks. en lørdag eller en søgnehelligdag, anses den 2. sygedag for afholdt på dagen og kan således ikke afholdes på førstkommende arbejdsdag.

Stk. 4. Betingelsen for at opnå løn under sygdom og barns 1. og 2. sygedag er for undervisningsassistenter, instruktorer og hjælpelærere, at der ved ansættelsen er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisnings-timetal på 50 eller derover inden for et undervisningsår.

For studenterstudievejledere, demonstratorer, præparatfremstillere og studentermedhjælpere forudsætter løn under sygdom og barns første og anden sygedag en ansættelsesperiode svarende til 1 semesters undervisning eller derover.

Stk. 5. For undervisningsassistenter, instruktorer og hjælpelærere, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. beskæftigelsen i henhold til denne overenskomst har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder, at aflyste timer i videst muligt omfang skal søges læst senere, og at der for timer, der tidligere er betalt med sygeløn, ikke ydes ny betaling.

Cirkulærebemærkninger til § 8:

Hvis de ansatte er omfattet af funktionærloven, gælder lovens regler tillige, herunder reglerne om opsigelse, sygdom og barsel.

Graviditetsgener (sygdom på grund af graviditet)

En gravid kvinde er berettiget til fravær fra sit arbejde inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. Der kan være tale om for eksempel bækkenløsning, forhøjet blodtryk, risiko for for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt samt andre komplikationer.
Hvis generne gør dig uarbejdsdygtig i perioden fra graviditetens indtræden til barselorlovens påbegyndelse, har man enten ret til fuld løn, jf. funktionærlovens regler eller barseldagpenge, når man opfylder beskæftigelseskravet (at have arbejdet mindst 120 timer i løbet af de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse).

Arbejdsskader

Hvis man under udførelsen af sit arbejde kommer ud for en ulykke eller bliver syg som følge af sit arbejde, har man ret til sygedagpenge. Hvis ikke man har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, har man ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag . Ulykker betragtes som personskade, der er opstået som følge af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludselig eller inden for 5 dage.

Det vil sige, at for at en hændelse skal kunne betragtes som en ulykke, skal den være opstået pludseligt, og hændelsen må ikke have varet længere end 5 dage.

Sygdom som følge af arbejdet betragtes som sygdom, der er opstået på baggrund af det udførte arbejde eller arbejdspladsens indretning. Det er også et krav, at sammenhængen mellem sygdommen og arbejdet anerkendes i medicinsk forskning.

Er du i tvivl om, hvorvidt din skade eller sygdom kan henføres som en arbejdsskade, kan du kontakte din faglige sagsbehandler via mitFADL eller gå ind på arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Langvarig eller kronisk sygdom (§56 aftale)

Hvis man lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en øget fraværsrisiko – for eksempel sukkersyge, astma, dårlig ryg – kan medarbejderen og arbejdsgiveren søge kommunen om en § 56 aftale. Den betyder, at hvis man er syg på grund af den kroniske eller langvarige lidelse, udbetaler kommunen sygedagpenge fra første sygedag. Eller kommunen udbetaler dagpengerefusion til din arbejdsgiver, hvis man har ret til løn under sygdom.

Kommunen godkender aftalen for 2 år ad gangen. Den kan kun fornyes, hvis man har haft mindst 10 sygedage om året på grund af den sygdom, som aftalen er lavet ud fra.

Hvis man i løbet af året skifter arbejdsplads, skal man søge på ny. Flytter man derimod, men beholder sit arbejde, fortsætter aftalen resten af perioden.

SU under sygdom

Det påvirker som udgangspunkt ikke ens SU, at man er syg. Det er for eksempel manglende studieaktivitet, der kan medføre, at man mister retten til SU (er man i tvivl om, at man opfylder studieaktivitetskravet kan man henvende sig til sin studievejledning på medicin).
Går man glip af en eksamen på grund af sygdom, og man derved bliver forsinket i sit studie, kan man få SU frem til sygeeksamen, hvis man overholder nogle bestemte krav:

  • Man skal melde sig syg til eksamen
  • Man skal have en lægeerklæring
  • Man skal gå op til andre prøver og eksamener, der er nødvendige for at gennemføre studiet på normeret tid + 12 måneder

Har man været syg i en længere periode, kan man få ekstra klip, så man kan gennemføre sit studie. Her kræves der også en lægeerklæring.
For flere informationer omkring sygdom og SU, klik ind på su.dk, under sygdom og særlige forhold.

Hvad med feriepenge?

Får man fuld løn under sygdom, optjener man feriepenge som normalt.

Modtager man ikke løn under sygdom, kan man få sygeferiegodtgørelse, hvis man opfylder betingelserne i ferieloven:

  • Man skal ikke modtage løn under sygdom
  • Man skal være fraværende på grund af sygdom i mere end 3 dage
  • Man skal have været ansat i mindst 12 måneder

Sygeferiegodtgørelse optjenes fra 1. sygedag. Man optjener 12,5 % af ens løn. Lønnen beregnes på baggrund af den sædvanlige løn igennem de sidste 4 uger.
Skyldes sygefraværet en arbejdsskade fraviges kravet om 12 måneders ansættelse.
Man kan kun optjene sygeferiegodtgørelse under sygdom i 4 måneder om året. Hvis sygdommen varer længere end 4 måneder eller spreder sig over flere år, kan man højst optjene sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom i 4 måneder i alt.

Klage over afgørelse

Det er din kommune, der træffer afgørelse om din ret til sygedagpenge. Får du afslag på sygedagpenge fra kommunen har du følgende klagemuligheder. Vil du klage over kommunens afgørelse, skal du sende din klage til kommunen. Klagen skal sendes til kommunen senest 4 uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse.
Kommunen videresender klagen til Beskæftigelsesankenævnet, hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i klagen.
Som medlem af FADL kan man få hjælp hos den faglige sagsbehandler til at udforme en eventuel klage.

Kollegiale vedtægter

FADLs kollegiale vedtægter er gældende for foreningens medlemmer. De kollegiale vedtægter fastlægger bestemmelser for, hvordan medlemmer bør opføre sig og skal agere blandt andet i arbejdssituationer.

Der er således tale om en række krav og forpligtelser, der er forbundet med det at være medlem af FADL.

Brud på de kollegiale vedtægter kan i yderste konsekvens føre til eksklusion af foreningen ? og dermed tab af de rettigheder og fordele, der knytter sig til medlemskabet.

Generelle bestemmelser

§ 1. FADLs medlemmer må ikke foretage handlinger, der skader de lægestuderendes anseelse og/eller FADLs interesser. Desuden skal medlemmerne udvise hensyn til kolleger i sundhedsvæsenet.

§ 2. FADLs medlemmer skal overholde foreningens love, vedtægter, bestemmelser og instrukser. Desuden skal medlemmerne overholde de overenskomster og aftaler, som FADL har indgået.

Lægevikar

§ 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som lægevikar, herunder forlænge et vikariat, når ansættelsen sker i overensstemmelse med FADLs overenskomst for området. Herunder skal ansættelsen overholde bestemmelser om lønforhold og eventuelle særaftaler.

Stk. 2. Hvis et medlem er blevet ansat som lægevikar på vilkår, der ikke overholder overenskomsten mv. (jf. § 3, stk.1), skal medlemmet meddele FADL dette. Dette gælder også, selvom medlemmet selv prøver at rette op på vilkårene.

Sygeplejevikar, ventilatør, dialyse- og kardiologisk assistent

§ 4. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT) mv. jf. i øvrigt overenskomstens eksempler, når ansættelsen sker i overensstemmelse med FADLs overenskomst for området. Herunder skal ansættelsen overholde bestemmelser om lønforhold og eventuelle særaftaler. Medlemmet skal desuden være kvalificeret til arbejdet via gennemførte kurser.
Fortolkning:
Er man medlem af FADL, og har man et SPV eller VT kursus, skal man også arbejde for SPV / VT løn, når man arbejder i regional tjeneste som SPV / VT. Har man endnu ikke bestået sit kursus, er man ikke dækket af overenskomsten på området.

Har man et arbejde udenom FADLs vagtbureau, hvor ens kompetencer i form af SPV/VT kursus er relevant, kan man få assistance og støtte af FADL til at få den løn uddannelsen berettiger medlemmet til.

Vedr. arbejde på plejehjem.
Jf. §1 stk. 3 i SPV / VT overenskomsten dækker overenskomsten kun lægestuderende ansat i regional tjeneste. Denne omfatter derfor ikke lægestuderende ansat i kommunal tjeneste, f.eks. på plejehjem/i hjemmehjælp. Disse lægestuderende er således ikke dækket af FADLs overenskomst og bryder derfor ikke de kollegiale vedtægter.
Stk. 2. Hvis et medlem er blevet ansat som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT) mv., jf. i øvrigt overenskomstens eksempler, på vilkår, der ikke overholder overenskomsten mv. (jf. § 1, stk.1), skal medlemmet meddele FADL dette. Dette gælder også, selvom medlemmet selv prøver at rette op på vilkårene.
Fortolkning:
Medlemmet har pligt til at oplyse FADL om uoverensstemmelser mellem ansættelse og gældende overenskomst.

FADL vil i en sådan situation tilbyde assistance, således at medlemmet kan få sin overenskomstsikrede løn.
Stk. 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), jf. i øvrigt overenskomstens eksempler, når det sker via FADLs vagtbureauer. I særlige situationer kan FADLs kredsforeninger dog give dispensation herfor.

Fortolkning:
Ønsker den lægestuderende at tage arbejde, der er dækket af overenskomsten, udenom vagtbureauet, har medlemmet pligt til at oplyse FADL om dette. FADL kan herefter tage stilling til, om der kan gives en dispensation. Eksempler på dette er f.eks. dispensationer, hvor medlemmet rekvireres fast af afdelingen via såkaldte dispensationsaftaler. Ofte kan lønnen her rekvireres gennem FADL alligevel, men mulighed for en hel ekstern aftale er tilladt, hvis den er godkendt af FADL.

Igen henvises til §1 stk. 3 i overenskomsten, lægestuderendes beskæftigelse I regionerne er dækket af overenskomsten.

Demonstrator, præparatfremmstillere, tekniske assistenter m.fl.

§ 5. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som demonstrator, præparatfremstillere, tekniske assistenter mv. når ansættelsen sker i overensstemmelse med FADLs overenskomst for området. Herunder skal ansættelsen overholde bestemmelser om lønforhold og eventuelle særaftaler.

Stk. 2. Hvis et medlem er blevet ansat som demonstrator, præparatfremstillere, tekniske assistenter mv. på vilkår, der ikke overholder overenskomsten mv. (jf. § 5, stk.1), skal medlemmet meddele FADL dette. Dette gælder også, selvom medlemmet selv prøver at rette op på vilkårene.

Eksklusion

§ 6. Hvis et medlem overtræder de kollegiale vedtægter, kan medlemmet ekskluderes af FADL.

Ændringer og ikrafttrædelse

§ 7. Ændringer i de kollegiale vedtægter kræver simpel majoritet i samtlige kredsrepræsentantskaber samt godkendelse i Hovedbestyrelsen, hvor mindst 5 HB -medlemmer skal stemme for jf. § 16. stk. 3 i Hovedforeningens love.

§ 8. Disse kollegiale vedtægter træder i kraft pr. den 16. maj 2006. De er ændret efter vedtagelse i HB og i repræsentantskaberne pr. 12.12.2012