Lægestuderende ventede to år på belønning for forskningsprojekt

En gruppe lægestuderende indgik en aftale med lederen af et spændende forskningsprojekt, de skulle være en del af. Samarbejdet viste sig dog at være langt mere krævende end forskningsarbejdet i sig selv.

I en mailkorrespondance mellem de studerende og projektledelsen, lød aftalen, at de studerende ville blive belønnet for deres arbejdsindsats. De studerende fik valget mellem bøger, computere eller penge som belønning. De lægestuderende takkede ja til den kontante belønningsmulighed med det in mente, at der så ville blive trukket skat af deres belønning. Hvad, de dog ikke havde forventet, var en næsten toårig lang korrespondance mellem dem og projektledelsen i deres forsøg på at blive betalt for deres arbejdskraft.

Ledelsen blev truende, men de studerende gjorde fortsat krav på deres ret til betaling. Det var her, at FADL måtte træde til.

FADL på sagen!

FADL blev mødt af en projektledelse, der pointerede, at deltagelsen i projektet var en belønning i sig selv. Uanset betegnelsen af den lovede honorering, var der dog her tale om et stykke arbejde, der skulle ydes betaling for. FADL fik vendt om på ledelsens indstilling, og de studerende modtog omsider løn for deres hårde stykke arbejde.

Hos FADL oplever vi desværre jævnligt, at medlemmer bliver inddraget i forskningsopgaver med en forventning om, at de lægger frivillig og ulønnet arbejdskraft i deltagelsen.

Det er vigtigt at modvirke tendensen til gratis arbejde, og derfor er vi stolte, når studerende – som i denne sag – kræver deres ret til gavn for dem selv og andre lægestuderende, der kommer i samme situation.