Generelt

Nedenstående kontingentbetingelser gælder for alle medlemmer af Foreningen af Danske Lægestuderende. Når du bliver medlem, accepterer du samtidig den lokale kreds’ gældende vedtægter. Du kan finde vedtægterne her.

Betaling og fornyelse

Betalingsfristen for kontingentet er 8 dage. Hvis betalingsfristen bliver overskredet, udsender vi en påmindelse om betaling uden gebyr. Betaling kan ske på to måder. Hvis du er tilmeldt halvårlig kontingentbetaling, bliver indbetalingskortet sendt i forbindelse med semesterstart. Er du derimod tilmeldt månedsbetaling, vil kontingentet blive fordelt på de første 5 måneder af indeværende semester og hævet automatisk hver måned på det kort du har oplyst ved tilmeldingen. Vi tager forbehold for eventuel opkrævning af gebyr ved betaling med kortbeatling.

Udmeldelse

Udmeldelse af FADL skal ske før semesterstart. Efter semesterstart, kan udmeldelse af foreningen først finde sted ved næstkommende semesterstart. De to datoer for semesterstart er henholdsvis 1. februar og 1. september. Vær obs på individuelle regler for udmeldelse i din lokale kreds.