Medlemsrabat på stetoskoper

FADL har indgået et samarbejde med Medicinerladen i Aarhus. Nu kan medlemmerne i Odense købe stetoskoper til den fordelagtige pris de har i Aarhus! Se udvalget af stetoskoper her

For at bestille et stetoskop, skal du sende følgende oplysninger i en mail til 8878@bogpost.dk:

  • Navn
  • Adresse
  • Medlemsnummer

Du kan finde dit medlemsnummer på mitFADL. Hvis du bestiller et stetoskop senest den 2. oktober er der fri fragt!

God sommer

Det har været et meget turbulent halvår i Odense. Fra årsskiftet stod vi pludselig uden en sekretariatsmedarbejder, men heldigvis stod Anne-Marie på spring (tidligere medarbejder ved vagtbureau og kredsforeningen). Hun har varetaget opgaven rigtig godt, og takker af den 24. juni, da vi har fået ny fast medarbejder. Vi glæder os fremadrettet til at møde Betinna i huset! Hun har første dag i Odense 2. august. Her vil Anne-Marie give en overlevering, samt enkelte repræsentantkabsmedlemmer vil være til stede.

På trods af det turbulente år, er det dog alligevel endt ud i et særdeles godt resultat på medlemssiden. Odense har i år vendt kurven og sat rekord i maj-kampagnen. Det har, som formænd, været sindssygt spændende, at følge og deltage i arbejdet det sidste års tid, og vi går på sommerferie med en god fornemmelse.

På vegne af OKF, vil jeg gerne ønske alle en god sommer!

Venlig hilsen

Kim Frost Lauritsen, Formand i Odense

Opdatering på DLVV-sagen: lovning på arbejde i 2017

Kære lægestuderende og vagttager i Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest (DLVV)

Som mange af jer sikkert ved, opsagde Region Nord, Syd og Midt i december den driftsoverenskomst, vi havde med dem omkring DLVV med virkning fra 2017. Vi indgik i første omgang i dialog med de regionale embedsmænd og samtlige regionspolitikerei håb om at bevare det vagtbureau for lægestuderende, der har eksisteret i over 50 år. Beslutningen står desværre ikke til at omstøde, og i FADL tænker vi derfor fremad og arbejder på, at vi nu får den bedst mulige løsning for de lægestuderende i Aarhus, Odense og Aalborg.

Fortsat arbejde i 2017

Det første produkt af FADLs interessevaretagelse for de lægestuderende er forsikringer fra alle tre regioner om, at der fortsat vil være arbejde at få for de lægestuderende fra 2017. Men faktum er stadigvæk, at de tre regioner fremover selv vil stå for formidlingen af SPV- og VT-vagter. Hvordan det helt præcist kommer til at foregå, er ikke fuldkommen klarlagt endnu, men vi følger udmeldingerne og har bl.a. haft besøg af Vikar Region Midt til workshop med henblik på blandt andet vidensdeling om lægestuderendes kompetencer.

SPV-kursister er centrale for fremtidens arbejdsmarked

SPV-uddannelsen er fortsat relevant og fuldt gyldigt til at få vagter i de nye formidlingsstrukturer, regionerne opretter. Det er vigtigt, at der står en stærk arbejdsstyrke klar i 2017, når regionerne selv overtager formidlingen af vagter, og derfor opfordrer vi alle interesserede til at tage et SPV-kursus i efteråret. Din overenskomst har sikret dig ret til et SPV-kursus, og der vil fortsat være arbejde at få i 2017!

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte dit lokale repræsentantskab eller finde os på de dage, vi står på universiteterne. Det er en kompliceret og vigtig sag.

Vi følger op på dette brev, så snart vi ved mere om fremtidsløsningerne for uddannelse og vagtformidling i de tre regioner.

 

Med venlig hilsen

Sandra Langsted, Kredsformand Aarhus

Kim Frost Lauritsen, Kredsformand Odense

Nicolai Kjærgaard, Lokalformand Aalborg

Demonstration mod nedskæringer på uddannelserne

På torsdag d. 29. oktober kl. 16 på Rådhuspladsen i København OG på Rådhuspladsen i Aarhus afholder Uddannelsesalliancen en stor demonstration imod nedskæringer på landets uddannelser.

Uddannelsesalliancen er en sammenslutning af mange organisationer bl.a. Danske Studerendes Fællesråd. Uddannelsesalliancen kæmper for tre mål:

  • Stop milliardnedskæringer på uddannelse
  • Hæv kvaliteten
  • Invester i fremtiden

Venstre har foreslået at skære 8,7 mia. på vores uddannelser og på forskning.

Milliardnedskæringerne vil betyde store kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet, institutionslukninger, fyringsrunder blandt undervisere samt forringelser af den danske grundforskning. Politikerne burde have højere ambitioner for kvaliteten af de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Det er nemlig ikke gennem besparelser på uddannelse, vi bygger et stærkt og bæredygtigt samfund i fremtiden. Det er tværtimod ved at sikre et højt uddannelsesniveau for alle, uanset uddannelsesretning. At skabe et uddannelsessystem, hvor kvaliteten er i højsædet, kan godt lade sig gøre. Det handler ikke om, hvorvidt der er råd, men om hvorvidt politikerne vil prioritere midlerne til at skabe kvalitetsuddannelser eller ej.

FADL støtter uddannelsesalliancens initiativer og opfordrer alle til at deltage!